Hovedformålet med de USA-anførte Afghanistan-koalitionsstyrkers (ISAF’s) længe bebudede offensiv mod den såkaldte Taleban-højborg, Marjah, var »at overbevise amerikanerne om, at en ny epoke er indtrådt i den otte år lange krig«.

Sådan skrev Washington Post 22. februar med højtstående, men anonyme kilder i Pentagon som grundlag. Amerikanske officerer i Afghanistan håber – skrev avisen – at »en stor og højlydt sejr i Marjah vil overbevise den amerikanske offentlighed om, at de (ISAF) fortjener mere tid til at vise, at ekstra tropper og nye taktikker kan give bedre resultater på slagmarken«.

Den egentlige årsag til beslutningen om at angribe Marjah var således ikke byens eller områdets strategiske betydning, men håbet om, at en operation, der skulle tage kontrollen med Marjah, kunne »levere en hurtig militær og politisk sejr for general McChrystal«, (dvs. ISAF’s amerikanske øverstkommanderende).

I de seneste uger har en række presserapporter gradvis dekonstrueret mediebilledet af Marjah som en Taleban-højborg og en større, tætbefolket »by med 80.000 indbyggere« – et billede, som blev spredt efter en mediebriefing på U.S. Marines-basen Camp Leatherneck i det sydlige Afghanistan 2. februar.


I virkeligheden kan Marjah, som nu også indrømmet af en ISAF-talsmand over for Inter Press Service, bedst betegnes som dels nogle klynger landbrugsejendomme med en moske og nogle få butikker, dels et landbrugsområde på 200 kvadratkilometer med spredte markedspladser.

Altså: Ved at fremstille Marjah som et Taleban-befæstet bycenter og dermed et strategisk vigtigt mål for ISAF kunne indtagelse af ’byen’ erklæres som en første – stor og højlydt – ’sejr’ for USA’s og Nato’s nye strategi i Afghanistan.

Nyhedsmedierne som forlænget arm
Ifølge den amerikanske hærs manual for oprørsbekæmpelse, opdateret i 2006 af ISAF-general McChrystal selv, er en central opgave for ’informationsoperationer’ i oprørsbekæmpelseskrige at få ’fortællingen’ om strategien til at slå igennem i informationsarbejdet – med nyhedsmedierne som forlænget arm.

I denne forstand må operationen indtil videre siges at have været en succes, i hvert fald i de danske (tv-)nyhedsmedier. Hverken DR’s eller TV 2’s nyhedsudsendelser har hidtil sat spørgsmålstegn ved den officielle version – snarere tværtimod. Begge kanaler har, ligesom andre danske medier, ukommenteret viderebragt ISAF’s sejrsmeldinger fra Marjah og omegn (f.eks. 26.-28. februar).

DR 2 Udland bragte endda 2. marts et velfriseret og idylliserende partsindlæg fra Marjah-området, produceret af NATO Channel. Selv om det behørigt blev nævnt, at der var tale om et NATO-produceret indslag, blev der ikke gjort opmærksom på, at ingen uafhængige journalister eller medier har haft fri adgang til Marjah-området, siden ISAF-offensiven begyndte i begyndelsen af februar.

De seneste rapporter fra Marjah (New York Times, 17. marts) bekræfter mistanken om, at ISAF-styrkerne kun har vundet en Pyrrhussejr: Marjahs nye guvernør, ligesom Marjahs øvrige nye administration indrømmer, at Taleban bevæger sig helt uhindret rundt i området efter mørkets frembrud; at Taleban »stadig har masser af sympati blandt befolkningen«; og at det reelt er helt umuligt at kende forskel på almindelige Marjah-borgere og Taleban-oprørerne.

Parat til at lukke øjnene
Som internationale (ikke danske) medier har beskrevet, er den aktuelle situation og strategi således følgende: Præsident Obamas og McChrystals igangværende militære ISAF-offensiv – inklusive den kommende i Kandahar – har ikke til formål at besejre Taleban og de øvrige oprørsbevægelser i Afghanistan.

Pentagon har for længst indset, at det er en umulig opgave. McChrystals strategi sigter i stedet på – over for den vestlige offentlighed – at fremstå tilpas militært sejrrige, så de uundgåeligt forestående forhandlinger med Taleban m.fl. om inddragelse i den politiske proces og magtdeling kan ske under dække af påstået styrket amerikansk/allieret forhandlingsposition og et svækket Taleban.

Således at USA/Nato i 2011 kan begynde at trække sine styrker ud af landet under påberåbelse af ’sejr’.

Til det formål er Washington parat til at lukke øjnene for fortsat kvindeundertrykkelse og meget andet, og USA er endda villig til økonomisk at støtte et afghansk styre med Taleban-deltagelse – på betingelse af, at Taleban afholder sig fra at støtte eller samarbejde med al-Qaeda.

Er alt dette for kompliceret for danske (tv-)medier at forholde sig til og rapportere om?

Fhv. forsvarsminister og fhv. chefredaktør på Ekstra Bladet, Hans Engell, formulerede det nok så skarpt i en kommentar på MediaWatch 5. november sidste år. Engell skrev bl.a.: »... det kan ikke være rigtigt, at medierne uinformeret og ukritisk rapporterer om den danske krigsindsats – at der ikke drives den tilbundsgående, skarpe, analyserende journalistik, som vi kender det fra flere andre lande (USA, England, Frankrig). (...) Jeg synes, det er pinligt, at Afghanistan dækkes (...) uden den vedholdende, grundige, nysgerrige, nærgående og også gerne frække journalistik, som emnet berettiger til.

DR’S OG TV 2’s udlandsredaktører erklærede i februar, at de gerne ville medvirke – evt. i fællesskab – til at lave en grundig tv-høring om hele Afghanistan-krigen og Danmarks deltagelse i den. Det er et meget positivt signal. Når et land går i krig, sættes forholdet mellem statsmagt og medier på prøve. Her er en chance for at vise, at tv-medierne kan bestå den prøve.