syrien. Har det internationale samfund grundigt afprøvet og udtømt alle diplomatiske muligheder i Syrien? Nej, skriver Søren Friis, der også mener, at det er tvivlsomt, at man har sikret sig, at en militær intervention ikke vil ramme den syriske civilbefolkning. Her billede udsendt af det syriske styre 1. august af præsident Assad (th) i byen Daraya syd for Damaskus.
Foto: Uncredited/AP

syrien. Har det internationale samfund grundigt afprøvet og udtømt alle diplomatiske muligheder i Syrien? Nej, skriver Søren Friis, der også mener, at det er tvivlsomt, at man har sikret sig, at en militær intervention ikke vil ramme den syriske civilbefolkning. Her billede udsendt af det syriske styre 1. august af præsident Assad (th) i byen Daraya syd for Damaskus.

Kampzonen

Syriens 'venner' svigtede katastrofalt - allerede i 2012

Med venner som Syriens har man ikke brug for fjender.

Kampzonen

Genève, 20. juni 2012.

Det internationale samfund mødes med Syrien som eneste punkt på dagsordenen.

Kofi Annan fremlægger som udsending for FN og Den Arabiske Liga et papir, der kræver dannelsen en fælles overgangsregering på baggrund af forhandlinger mellem begge hovedparter i den blodige syriske borgerkrig, nemlig Assad-regeringen og oprørerne i det Syriske Nationale Råd (SNC).

Så langt, så godt – de værste knaster er fjernet, og Annan er i den tro, at den såkaldte Geneve-protokol har både russisk og amerikansk opbakning.

Få timer senere er fredsplanen alvorligt vingeskudt.

Bashar al-Assad må træde helt tilbage, før en overgangsregering kan forhandles, tordner den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton fra talerstolen.

»Det, vi har gjort, er at fjerne den fiktion, at han [Assad] og de med blod på hænderne kan forblive ved magten«, fortsætter Clinton rosende om sin egen selektive læsning af Annans papir.

»Han har brug for at høre højt og tydeligt, at hans dage er talte«.

Paris, 7. juli 2012.

En uge efter Genève-mødet er Annans papir begravet.

Clinton møder op blandt cirka 100 af ’Syriens Venner’ og kræver på ny en skarp FN-resolution, som vil medføre »reelle og umiddelbare sanktioner« mod Assad-regimet - heriblandt sanktioner under FN-chartrets kapitel 7, som åbner for anvendelsen af magt.

Hun opfordrer desuden de mange deltagende lande til at »gøre det klart at Rusland og Kina vil betale prisen« for deres modstand mod en amerikansk resolution.

Man vidste, at Assad ikke ville acceptere et betingelsesløst krav om at træde tilbage, men man krævede det alligevel

Hjemme i New York har FN-ambassadør Susan Rice for længst - med stor flair for det udiplomatiske - beskyldt Rusland og Kina for kynisme og bidrag til folkemord.

LÆS ARTIKEL

Få uger efter Paris-derouten opsiger Kofi Annan sin stilling.

Han henviser til uforsonligheden blandt de syriske parter og magterne i FN’s Sikkerhedsråd.

I en nylig tysk dokumentarfilm siger den fhv. FN-generalsekretær om Clintons fremstød i Paris:

»Det var ikke gavnligt. Hvis man vil have folk til bordet for at forhandle en politisk aftale, kan man godt stille krav, men man må sætte sig ved bordet for at fremme sine synspunkter. Hvis man siger igen og igen, at [Assad] må gå af som en forudgående betingelse, så umuliggør man nærmest det første skridt, nemlig at få parterne til bordet«.

Man vidste, at Assad ikke ville acceptere et betingelsesløst krav om at træde tilbage, men man krævede det alligevel.

Man gav med andre ord diktatoren et tilbud, som han ikke kunne gøre andet end at afvise.

Forhandlingssporet var nøglen til den politiske løsning på konflikten.

KRIGSFORSKER

Det blev sjoflet af Syriens såkaldte venner, som valgte at kaste ubetinget støtte i ryggen på oprørerne i SNC - herunder deres krav om Assads afgang - fremfor at påtage sig en mæglende rolle.

»Vi har enten fanget os selv eller ladet omstændighederne fange os. Den syriske hårdknude vil sandsynligvis fortsætte i lang tid. Med mindre det internationale samfund ændrer sin tilgang og finder en måde at samarbejde med parterne om en politisk aftale. Jeg ser ikke en militær løsning«, siger Annan.

Men et militært indgreb synes nu nærmere end på noget andet tidspunkt siden konfliktens begyndelse i foråret 2011.

Argumenterne kender vi efterhånden fra utallige Deadline-udsendelser, nyhedsindslag og debatindlæg om det internationale samfunds 'tøven'.

På engelsk tales der nu om flyveforbud og begrænsede indgreb udenom FN med sære formuleringer om 'pin-prick strikes' mod kemiske lagre.

’Responsibility to Protect' påberåbes nu fra forskellige hjørner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har det internationale samfund grundigt afprøvet og udtømt alle diplomatiske muligheder? Nej

Første element i R2P-normen er ansvaret for at beskytte egen befolkning - om nødvendigt med hjælp udefra. Det ansvar har Assad svigtet for længst.

LEILA STOCKMARR

Som næste trin skal det internationale samfund bruge passende diplomatiske, humanitære og andre fredelige midler for at beskytte befolkningen. Derfor må man - før interventionen - spørge:

Har det internationale samfund grundigt afprøvet og udtømt alle diplomatiske muligheder? Nej.

Har man taget skridt for at sikre sig, at en militær intervention ikke vil ramme civile, som normen også kræver? Tvivlsomt.

På trods af de humanitære argumenter kender vi den sædvanlige rækkefølge:

Flyveforbud fører til omfattende luftangreb, hvilket fører til afsættelse af regimet, hvilket fører til sekterisk krig.

I Danmark har nogle politikere en næsten misundelsesværdig næse for at vejre, hvilken vej de amerikanske vinde blæser

Udsigten ved et militært angreb er således stadig en uhørt internationaliseret borgerkrig med deltagelse af udenlandske styrker samt øget indblanding fra regionale magter og -grupper (Hezbollah, Israel, Iran, Saudi-Arabien), hvis interesser i Syrien ikke forsvinder på magisk vis ved et vestligt angreb.

LÆS ARTIKEL

Udstrækningen og konsekvenserne for syrerne og regionen kan vi næppe fatte.

I Danmark har nogle politikere en næsten misundelsesværdig næse for at vejre, hvilken vej de amerikanske vinde blæser.

Således er beskyldningerne om kynisme og ansvar for folkemord også blevet tragikomisk importeret fra den amerikanske diskurs og rettet mod den danske regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dette, selv om Danmark og andre mindre lande for længst er trillet ud på et sidespor langt fra kernegruppen blandt 'Syriens Venner', som netop har USA i spidsen.

Manglende dygtighed i det internationale spil, måske. Manglende reel insisteren på det evigt utaknemlige forhandlingsspor, uden tvivl. Yderligere anklager er overflødige.

I ’Syriens Venner’ er støtten blevet rettet direkte mod en enkelt oppositionsgruppe (SNC), som ikke har kunnet give politiske indrømmelser eller (troværdige) løfter om sikkerhed til de syriske mindretal, som ved et angreb kommer i farezonen, da SNC har haft en helt essentiel interesse i at fremstå handlekraftige i en enormt splittet oprørsbevægelse.

Det har ført til en katastrofal forværring af voldsspiralen og en international politisk hårdknude.

‘Vennerne’ har for længst svigtet deres ansvar - diplomatisk og politisk.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Live: Støjberg i samråd om ulovlig instruks

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer sig nu på det andet samråd i sagen om ulovlig tvangsadskillelse af alle mindreårige fra deres samlevere på danske asylcentre i februar 2016.

    Se om Inger Støjberg holder fast i, at der er blevet administreret korrekt eller om hun igen ændrer forklaring og kommer med nye indrømmelser i sagen, som du kan blive klogere på i denne guide.

    Hvad bliver årets sommerhit?

    Justin Bieber koncert  i Aarhus juni 2017
    Politikens Poptillæg:

    Hvilken sang kommer vi alle sammen til at få på hjernen denne sommer? Og hvilken sang kommer til at dominere højtaleranlæggene på Roskilde Festival og de trådløse højtalere på sommerhusterrassen? Politikens Poptillæg mindes de solbeskinnede klassikere og irriterende ørehængere og kommer med et bud på, hvordan denne sommer kommer til at lyde.

Annonce