krigsstøtte. Danmarks støtte til droneangrebene har været både retorisk og økonomisk, med et trecifret millionbeløb i støtte til Natos såkaldte AGS-program, skriver Søren Friis.
Foto: Ariel Schalit/AP

krigsstøtte. Danmarks støtte til droneangrebene har været både retorisk og økonomisk, med et trecifret millionbeløb i støtte til Natos såkaldte AGS-program, skriver Søren Friis.

Kampzonen

Dansk dronestøtte fører til mere terror

Dronedrab skaber terror. Så hvorfor dansk støtte?

Kampzonen

En række rapporter har i de seneste uger skabt fornyet fokus på de amerikanske dronedrab i lande som Pakistan og Yemen.

De ansvarlige bag den slet skjulte amerikanske dronekampagne mod ( angiveligt ( eksternt link)) mistænkte terrorister kan have begået krigsforbrydelser i Pakistan, siger en rapport fra Amnesty International.

Her fremhæves sagen om en pakistansk bedstemor, som for et år siden blev dræbt af et missil, mens hun plukkede grøntsager i sin have.

Amnesty fremhæver desuden en række andre angreb, som kan have brudt internationale regler om beskyttelsen af civile.

Amnesty-rapporten ligger i forlængelse af en anden undersøgelse fra organisationen Human Rights Watch, som detaljerer, hvordan 82 mennesker (heriblandt mindst 57 civile) blev dræbt af drone- og luftangreb i Yemen mellem september 2012 og juni 2013.

LÆS ARTIKEL

Rapporten slutter sin optælling inden en ny bølge af amerikanske droneangreb ramte Yemen i juli og august, med flere end 30 dræbte til følge.

Mellem linjerne i nyhedstelegrammerne om disse angreb kunne man ane, at få eller ingen af de dræbte fandtes på den terrorliste, som Yemens regering ellers havde offentliggjort til lejligheden.

Ingen blandt de dræbte blev således udnævnt til at være al-Qaedas (lokale) næst- eller tredjekommanderende. Det er ellers sædvanen efter disse angreb.

Dronernes operatører kan næppe skelne mellem et havebed og et hul i jorden eller mellem en bedstemor og en bevæbnet bombemand

FN’s specialrapportør Christoph Heyns har i oktober udgivet endnu en redegørelse, som peger på hemmelighedskræmmeriet om, hvordan de bevæbnede droner styres og hvem de dræber. Han advarer imod de 'brede og eftergivende' tolkninger af folkeretten, som fejlagtigt bruges til at retfærdiggøre de dødelige angreb.

FN-rapporten har fokus på drab af civile og de såkaldte ’double tap’, en taktik hvor redningsarbejdere og andre civile rammes af efterfølgende angreb, når de forsøger at komme til undsætning.

Droneofrenes begravelser har på lignende vis været mål for angreb – det samme gælder f.eks. bryllupper.

Som ét eksempel på taktikkens virkning blev 17 mennesker dræbt, da missiler den 3. juli ramte en række huse og køretøjer i Miranshah, en hovedby i den pakistanske region Waziristan.

LÆS ARTIKEL

Ifølge nyhedsbureauer var der dengang tale om det mest blodige angreb i indeværende år.

Mange flere blev ifølge en lokal kilde såret i angrebet. Redningsindsatsen lod dog vente på sig, da der var frygt for yderligere angreb fra de stadigt svævende droner; ifølge Reuters ( eksternt link) »en normal taktik i forbindelse med droneangreb«.

En uafhængig undersøgelse foretaget af det britiske Bureau of Investigative Journalism har konkluderet, at CIA-droner alene i det nordlige Pakistan har dræbt cirka 3.000 mennesker siden 2004.

Angrebene er eskaleret i yderst dramatisk grad under præsident Obama.

Strategien blev først (delvist) erkendt af Det Hvide Hus i 2012. Også lande som Afghanistan, Somalia og Filippinerne har været mål for amerikanske droneangreb.

Den danske støtte til droneangrebene har været både retorisk og økonomisk, med et trecifret millionbeløb i støtte til Natos såkaldte AGS-program.

Både præsident Obama og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har forsøgt at få den danske regering til at investere yderligere i kampdroner, indtil nu med positiv dansk respons.

Som Poyâ Pâkzâd og jeg beskrev i en debatartikel ( eksternt link) sidste år, er den danske regerings støtte til droneangrebene blevet forbigået med overraskende og beklagelig tavshed i medierne.

Denne tavshed er fortsat sidenhen, også selvom den danske støtte har været baseret på argumenter af utrolig ringe kvalitet.

Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) udtalte f.eks. sidste år ( eksternt link):

»Jeg vil helst udstyre soldaterne med de bedste våben og synes, det er helt i orden, hvis vi anvender droner til at bombe folk, der er ved at placere vejsidebomber i Afghanistan«.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er faktuelt forkert, at dronerne bruges på denne måde.

Som eksemplet øverst i indlægget illustrerer, kan dronernes operatører næppe skelne mellem et havebed og et hul i jorden eller mellem en bedstemor og en bevæbnet bombemand.

Dertil kommer det åbenlyse sammenstød med den kendsgerning, at Danmark officielt er modstander af henrettelser – med eller uden rettergang.

Helle Thorning-Schmidts argumenter om dronerne har været ligeså faktuelt uholdbare.

De kan koges ned til, at hvad USA gør verden over, kan kun USA selv bestemme over.

Forvirrende nok var udenrigsminister Villy Søvndal (SF) åbenbart anderledes kritisk, da han i august valgte at »vende de danske bekymringer« over angrebsdronerne under et møde med John Kerry.

En klar og samlet dansk modstand mod vilkårlige drab og øget terror burde ikke være svær at opnå

LÆS ARTIKEL

En bekymring, som tilsyneladende havde været ganske fraværende hos stats- og forsvarsministeren.

I partiet Venstre har der også været blandede signaler ( eksternt link) i form af støtte fra bl.a. gruppeformand Kristian Jensen og skarp modstand mod 'snigmord' fra udenrigsordfører Søren Pind.

BRIAN ESBENSEN

Er droneangrebene ikke terror i sig selv – en undersøgelse fra Stanford og NYU om livet under dronerne antyder kraftigt, at det er tilfældet – udgør og skaber de som minimum støtte til terrorbevægelser:

»Disse angreb får folk til at sige, at de nu tror på, at al-Qaeda er på den rigtige side«, fortalte den yemenitiske forretningsmand Salim al-Barakani sidste år Washington Post.

Hans to brødre, en lærer og en mobilreparatør, var blevet dræbt under et amerikansk angreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Præcis denne pointe er blevet gentaget af både yemenitiske og pakistanske aktivister og pårørende under flere høringer i den amerikanske kongres, senest i disse dage:

Droneangreb styrker rekrutteringsgrundlaget og støtten til radikale bevægelser, med uoverskuelige omkostninger for de berørte befolkninger.

En klar og samlet dansk modstand mod vilkårlige drab og øget terror burde ikke være svær at opnå.

Om man så tænker etisk, juridisk eller blot rationelt. Spørgsmålet er, om de danske beslutningstagere nu også er indstillede på at gøre nogle af delene.

SØREN FRIIS

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Live: Støjberg i samråd om ulovlig instruks

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer sig nu på det andet samråd i sagen om ulovlig tvangsadskillelse af alle mindreårige fra deres samlevere på danske asylcentre i februar 2016.

    Se om Inger Støjberg holder fast i, at der er blevet administreret korrekt eller om hun igen ændrer forklaring og kommer med nye indrømmelser i sagen, som du kan blive klogere på i denne guide.

    Hvad bliver årets sommerhit?

    Justin Bieber koncert  i Aarhus juni 2017
    Politikens Poptillæg:

    Hvilken sang kommer vi alle sammen til at få på hjernen denne sommer? Og hvilken sang kommer til at dominere højtaleranlæggene på Roskilde Festival og de trådløse højtalere på sommerhusterrassen? Politikens Poptillæg mindes de solbeskinnede klassikere og irriterende ørehængere og kommer med et bud på, hvordan denne sommer kommer til at lyde.

Annonce