Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Kampzonen

Nu vender værdikrigen tilbage

Venstre tyer igen til 'værdierne', et indholdsløst politisk redskab.

Kampzonen

Værdier. Hvis man skulle pege på ét enkelt nøgleord i dansk politik siden årtusindeskiftet, må det være 'værdier'. Igen i disse uger gør Venstres folkevalgte – Martin Geertsen, Inger Støjberg, Søren Pind og co. – ihærdige forsøg på at give den såkaldte 'værdipolitik' endnu en af dens tilbagevendende renæssancer.

Men hvor kommer den politiske fascination af 'værdier' fra?

I nyere tid er de første år efter regeringsskiftet i 2001 særligt interessante. Her blev formålet med at tale om værdierne tydeligt lagt på bordet:

»Hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, man skal tage fat på«, sagde Anders Fogh Rasmussen i et Weekendavisen-interview i januar 2003.

Statsministeren lagde ikke skjul på, at de specifikke værdier, han ønskede at promovere - efter flere årtier med en beklagelig venstreorienteret dominans, måtte man forstå - var de liberale af slagsen.

Værdierne havde naturligvis et politisk formål: Venstre skulle være den dominerende stemme i samfundsdebatten, som i det nye århundrede skulle foregå på liberale præmisser. Sådan forklarede Fogh Rasmussen sine partifæller allerede i år 2000.

Værdipolitikken gik hånd i hånd med målsætningen om at »starte og vinde en kulturkamp«, som Fogh Rasmussen allerede havde beskrevet i sin berygtede bog om minimalstaten i 1993, og efter regeringsskiftet i 2001 blev de to kampe da også udfoldet i et parløb så tæt, at ingen rigtig kunne kende forskel.

Der var fra starten heller ingen rigtig enighed om, hvordan disse kampe skulle kæmpes, hvem fjenderne præcis var eller hvilke 'værdier', der faktisk skulle kæmpes for - for slet ikke at nævne deres konkrete indhold.

Statsministeren lagde selv stor vægt på begrebet 'frihed' – især den økonomiske af slagsen – men derudover ville han egentlig helst afvente resultatet af debatten, som han koket lod læserne forstå i Weekendavisen.

Forvirringen blev ikke mindre af, at statsministerens nærmeste allierede i kampen snart skulle vise sig ikke at være liberale samfundsstemmer, men derimod figurer som kulturminister Brian Mikkelsen (K), Søren Krarup (DF) og andre kulturkonservative kræfter i forskellige afskygninger.

LÆS DEBATTEN

Den hjemlige kulturkamp fik således et tydeligt nationalkonservativt anstrøg. Nuvel, den måtte Venstre-statsministeren jo sluge, og det lykkedes da også uden større besvær.

I debatten om Irak-krigen fik værdipolitikken sin internationale ilddåb. Da påstandene om WMD’er og sikkerhedstrusler fra Saddam Hussein ikke holdt vand, prøvede statsministeren og hans folk med et andet argument: Krigen handlede nu om værdier, og det havde den forresten gjort siden begyndelsen. Den handlede om demokrati, frihed og kampen mod diktatur.

På bemærkelsesværdig vis blev hele den danske udenrigspolitik i 2003-2004 omskrevet til at handle om udbredelsen af danske værdier, hvor det forinden havde heddet sig mere ydmygt, at den var baseret på specifikke værdier forbundet med retssamfundet osv.

Disse 'danske værdier' mente statsministeren forresten, at Danmark delte ubetinget med det dengang neokonservativt dominerede USA – næppe en ubetydelig inspirationskilde i værdipolitikkens internationale forgreninger.

Værdipolitikken var muligvis blevet eksporteret til Mellemøsten med bl.a. Irak-krigen og 'Det Arabiske Initiativ' fra samme år, men den forlod aldrig rigtig Danmark.

I regeringens terrorismestrategi fra 2004 kunne man læse, at også 'grundlæggende danske værdier er truet gennem den mangel på respekt for individet, og det angreb rettet mod fred, frihed og demokrati, der kommer til udtryk i de senere års voldsomme terrorangreb”.

Denne abstrakte trussel kom dog ikke kun udefra, afslørede strategien. Som led i integrationspolitikken havde VK-regeringen derfor »igangsat en række initiativer, der har til formål at sikre respekt for de værdier, der er grundlæggende i et demokratisk samfund«.

Dette skulle bl.a. »medvirke til at forebygge, at herboende persongrupper isolerer sig i fundamentalisme, som i yderste konsekvens kan danne grundlag for rekruttering til terrorvirksomhed«.

De danske immigranter var således et nøgleobjekt for udbredelsen af en række meget løst definerede nationale værdier – værdier, som det ifølge statsministerens talrige udtalelser om emnet var nødvendigt, at de måtte »forstå«, »respektere«,»acceptere«, »tilpasse sig« og »blive en del af«.

I kølvandet på tegnekrisen fremmanede statsministeren i sin folketingsåbningstale i oktober 2006 ligefrem en »global værdikamp«, hvori de formørkede indre fjender krævede særlig opmærksomhed.

Lad os spole brutalt frem til sommeren 2014.

I forrige uge fortalte Venstres integrationsordfører Martin Geertsen, at de danske værdier efter hans opfattelse stadig ikke var blevet ordentligt forklaret.

Geertsen foreslog derfor at oprette en decideret værdikanon rettet mod nytilkomne danskere. Han spillede selv ud med otte stikord til indholdet: Tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed, tolerance og respekt.

Kritikken var ikke overraskende: Geertsens begreber var fine plusord, men næppe specielt danske og bestemt alt for lidt kristne, mente skeptikerne til højre.

LÆS STØJBERG

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hvad nu hvis nogle af os lissom har nogle andre værdier, indvendte de til venstre. Akkurat som tidligere mødte dette nyeste indspark i værdidebatten ingen grundlæggende kritik af dets nøglepræmisser, heller ikke fra den venstrefløj, som føjeligt og omhyggeligt har indskrevet ordet 'værdier' i dets respektive princip- og partiprogrammer siden 2001.

Få dage efter Geertsen forhøjede Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, indsatsen. Indpakningen var denne gang (endnu) en udmelding om behovet for »skrappere krav« til nye danskere, men sigtet var igen værdipolitisk:

»Der er desværre alt for mange ikke-vestlige indvandrere i Danmark, som ikke hylder frihedsrettighederne og demokratiet«, forklarede Støjberg i en kronik i Berlingske 28. juli.

STØJBERGS KRONIK I BERLINGSKEGlædelig eid til alle muslimer! (eksternt link)

»Det er primært muslimske indvandrere, der ikke hylder demokratiet og friheden«, lød det i store typer over en forklarende artikel i samme avis.

Problemet angik denne gang accepten af 'frihedsværdierne' og de muslimske oprindelseslandes forkerte 'værdisæt', lod Støjberg forstå.

»Alt for mange deler ikke vores værdier«, opsummerede hun. Derfor måtte der igen »stilles krav« til herboende muslimer.

Støjbergs udmelding er således både en gentagelse og en hjælpsom konkretisering af værdipolitikkens mål anno 2014: Her handler kampen ikke længere om f.eks. de skumle 68’ere eller DR’s røde lejesvende, som det delvist gjorde i årene under Fogh Rasmussen.

Den handler om muslimerne. Men mere grundlæggende er målet for den såkaldte værdipolitik uforandret: At erobre politisk territorium for enhver pris.

Igennem værdipolitikken hævder man ad nauseam at ville »stille krav« til visse grupper i Danmark. Men i virkeligheden er der ikke tale om krav. Der er tale om luftige floskler og hul symbolik, for ingen har endnu udviklet et system til at måle, i hvilken grad nytilkomne amerikanere, iranere og/eller pakistanere individuelt ser sig selv som »en del af« eller endda »hylder« bestemte politiske begreber.

Det forekommer også usandsynligt, at et sådant apparat vil blive opfundet i den nærmeste fremtid.

Måske mest beklageligt er det, at vi på trods af - eller på grund af - adskillige års værdidebat ikke er kommet en millimeter nærmere på en forståelse af det foranderlige indhold, som opsummeres i alment accepterede, men stadig omstridte, politiske begreber såsom demokrati, frihed og 'værdier'.

Vi har derimod fået skabt en kultur, hvori det betragtes som uhyre vigtigt at tale ofte og meget om værdierne. Altså er selve den politiske værdidebat blevet ophøjet til en værdi.

'Værdierne' bliver således led i en politisk kamp med mange gidsler, men uden reel indsats for værdikrigerne. Men samfundet og kulturen hviler vel på et langt mere sammensat fundament af uskrevne regler og normer end den politiske overfladedebat giver plads til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dette har vi dog ikke har tid til at snakke om, for vi har for travlt med at beskæftige os med 'værdierne' – om det så er to, tre eller otte af slagsen.

Her er nogle få eksempler på danske værdier, man kan opleve i sin dagligdag:

Vi ynder at stå stille til højre på rulletrappen, vi klapper uvægerligt i takt under koncerter - og andre begivenheder - og vi skynder os på udendørs café, så snart forårstemperaturen når 15 grader celsius. I hvert fald mange af os.

Det er nære værdier af en art. Men de er ikke abstrakte nok til at skabe kontrovers og derfor udgør de ikke noget godt oplæg til kultur- og værdikamp med politiske point til sejrherren. Det er bare dagligt liv, og i det daglige går man som bekendt ikke rundt og afkræver alle man møder, at de skal »hylde« dit og dat. Det ville da om noget være skadeligt for sammenhængskraften.

For at omskrive John Lennon: Livet er hvad der sker, mens vi har travlt med at tale om værdier.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Live: Støjberg i samråd om ulovlig instruks

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer sig nu på det andet samråd i sagen om ulovlig tvangsadskillelse af alle mindreårige fra deres samlevere på danske asylcentre i februar 2016.

    Se om Inger Støjberg holder fast i, at der er blevet administreret korrekt eller om hun igen ændrer forklaring og kommer med nye indrømmelser i sagen, som du kan blive klogere på i denne guide.

    Hvad bliver årets sommerhit?

    Justin Bieber koncert  i Aarhus juni 2017
    Politikens Poptillæg:

    Hvilken sang kommer vi alle sammen til at få på hjernen denne sommer? Og hvilken sang kommer til at dominere højtaleranlæggene på Roskilde Festival og de trådløse højtalere på sommerhusterrassen? Politikens Poptillæg mindes de solbeskinnede klassikere og irriterende ørehængere og kommer med et bud på, hvordan denne sommer kommer til at lyde.

Annonce