Status. Debattør Trine Villemann gør Dronning Margrethe kunsten efter ved at gøre status over kongehuset ved årets udgang.
Foto: Cathrine Ertmann (arkiv)

Status. Debattør Trine Villemann gør Dronning Margrethe kunsten efter ved at gøre status over kongehuset ved årets udgang.

Trine Villemann

Tiden er for alvor gået i stå i kongehuset

Dronningen minder os igen om, at hun bestyrer en forstenet del af folkestyret.

Trine Villemann

Snart sætter dronning Margrethe igen sin håndtaske til venstre for stolen ved skrivebordet i arbejdsværelset på Amalienborg for at udbrede sig om hjertevarme, Grønland og det danske mindretal syd for grænsen.

Det gjorde hun også sidste år. Og året før. Kun majestætens påklædning og frisure afslører efterhånden, at vi ikke glor på en genudsendelse.

Tiden gik for alvor i stå i kongehuset i 2012. Det så vi tydeligst, da Danmark i begyndelsen af året gav majestæten en stor fest, i anledning af at hun i 40 år har underskrevet landets love ’VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning’.

Som etiketten foreskriver det, blev der givet interview til højre og venstre. Adskillige gange tilbageviste Margrethe tanken om at modernisere monarkiet ved at skrive kongehuset ud af grundloven.

Og for at understrege budskabet blev der hugget en hæl og klippet en tå i lovgivningsarbejdet, således at majestæten kunne afholde sit statsråd nummer 500 på jubilæumsdagen 15. januar.



Markeringen af de 40 år på tronen var naturligvis et overvældende royalt reklamefremstød. I årets første uger var dronning Margrethe ude på stor set alle medieplatforme for at sælge sin ældste søn, som var han på tilbud hos Lars Larsen.

Nogle vil mene, at kronprins Frederiks jobsikkerhed er 100 procent, men hans egen mor føler sig måske mindre overbevist, siden hun fandt det betimeligt at forklare enhver, der holdt en mikrofon frem, at Frederik en dag bliver en fremragende konge.

Som 2012 flere gange viste, gemmer der sig et efterhånden noget falmende håb bag de moderlige anbefalinger.

Kongerøgelse virker som fjolletobak på politikerne



Vi oplevede mere og mere en kronprins, som er stivnet i et univers af ligegyldigheder, hvor pligterne kun optræder som adspredelse for fornøjelserne. Et menneskeligt tomrum, men også en parodi på et moderne demokrati, hvor politikernes ulyst til at forbedre traditionen efterlod en af hovedaktørerne som pauseklovn i et absurd nutidsdrama.

Vi fik ikke mindst syn for sagen 13. juni, da kronprinsen under det omdiskuterede fodbold-EM i Ukraine ikke engang gad følge de statsretlige spilleregler, der udgør rammerne for hans og familiens virke. Daværende kulturminister Uffe Elbæk (R) takkede nej til en officiel VIP-plads og bænkede sig i stedet sammen med de danske fans.

Kulturministerens valg af siddeplads skulle signalere, at selv om Danmark ikke – og i modsætning til en række andre EU-regeringer – valgte at blive helt væk fra turneringen på grund af Ukraines lemfældige omgang med menneskerettigheder, så distancerede vi os alligevel fra styret.

I de 90 minutter kronprinsen tilbragte i VIP-logen som Danmarks repræsentant, lagde han med Enhedslistens Per Clausens ord: »kongehusets helt egen udenrigspolitik, der gik stik imod regeringens officielle linje«.

Det hørte de formentlig ikke et ondt ord for på Amalienborg, for kongerøgelse virker som fjolletobak på politikerne.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var sikkert også derfor, at vores folkevalgte igen i 2012 var så ivrige efter at please, at de helt glemte at spare på en institution, der årlig koster skatteyderne i omegnen af en halv milliard. De kongelige fik tildelt en samlet lønstigning på 0,4 procent.

I Spanien gik man den modsatte vej. Her fik kong Juan Carlos og hans søn kronprins Felipe skåret 7 procent af apanagen, i erkendelse af at det er uholdbart for et kongehus, at monarken rager til sig, mens folket lider.

Monarkiet er formindsket til form uden indhold



Nogen vil kalde det spil for galleriet, og Margrethes lønforhøjelse vil også hurtigt blive ædt op af inflationen, men vores metaltrætte monarki magtede end ikke at insistere på at give os den symbolik, der får en nation i finanskrise til at rykke tættere sammen.

I Norge har man til gengæld en kronprinsesse med sin egen personlige profil på Twitter. Den bruger hun flittigt til at bringe mennesker og ideer sammen. I Norge har man også en kronprinsesse, som smed alt, hvad hun havde i hænderne, og for egne midler købte en flybillet til Indien for at passe et nyfødt tvillingepar, mens deres bøsseforældre fik anskaffet visa, så de kunne flyve ud og hente deres børn hjem.



I Danmark har vi Mary. I 2012 fyldte hun 40 år – og det var nok det mest opsigtsvækkende, vores kronprinsesse foretog sig i år. Billed-Bladet fulgte Hendes Kongelige Højhed af Hobart i tykt og – mest – tyndt og leverede under kronprinsparrets besøg i Kina i starten af december denne præcise skildring af kronprinsessens indsats.

»Kronprinsessen tog hul på Hongkongdagene i en skøn blå kjole og med en helt ny frisure, som blev luftet for første gang ved ’Business of Design Week’-messen. Den nyklippede pagefrisure gik rent ind hos de lokale, og også de mange danskere på messen virkede begejstrede for Marys nye look«.

Og det er den deprimerende status her ved udgangen af 2012. Monarkiet er formindsket til form uden indhold. Dronningens nytårstale vil igen i år blot minde os om, at hun bestyrer en forstening, der er groet fast på toppen af vores folkestyre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørgsmålet er, om de af os, der er royalister af hjertet, kan overbevise republikaneren i vores hjerne om, at monarkiet stadig er værd at kæmpe for, når selv de mennesker, der er født til at forvalte vores fælles kulturarv, synes at have givet op?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce