Raadhousetower. Aarhus har valgt et nyt slogan. Det er på engelsk.
Foto: DAGØ JAN

Raadhousetower. Aarhus har valgt et nyt slogan. Det er på engelsk.

Debat

Aarhus har fået nyt slogan

Verdens smallest big city chooses et slogan på English.

Debat

Aarhus Kommune har brugt 1 mio. kr. på at udvikle sit nye slogan. Teksten er på engelsk - ligesom byens otte måneder gamle navn.

»Aarhus. Danish for progress«, lyder det nye slogan i landets næststørste by, der tidligere har framet sig selv som »Smilets By« og med slagordene »viden, puls og rødder«.

Samtidig med introduktionen af den nye ordkombination forsvinder byens få år gamle smilende logo.

Til Århus Stiftstidende forklarer den nyligt tiltrådte Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard det nye slogankoncept således:

»Aarhus er i dag i konkurrence med byer i hele verden, når det gælder om at tiltrække og fastholde de talenter, gæster, studerende, forskere og virksomheder, som er grundlaget for den fremtidige vækst og velfærd i Aarhus. Derfor er det helt nødvendigt at Aarhus i de kommende år arbejder målrettet på at øge sin kendskabsgrad uden for Danmarks grænser; verden skal simpelthen vide, hvad vi har at byde på«, siger Jacob Bundsgaard, der også selv har ændret sig offentlige image og nu ikke længere benytter sit andet efternavn, Johansen.

Aarhus har for få dage siden taget en modig beslutning om at takke ja til at få rejst gigantskulpturen »Store Robert« ved byens havneindløb. En beslutning, som borgere og politikere i København tidligere har nægtet at tage.

LÆS ARTIKEL

Og som om det ikke var nok, så har Moesgård Museum set sig nødsaget til at gemme turismagneten Grauballemanden væk i to hele år i forbindelse med et større byggeprojekt.

Alle disse kontroversielle beslutninger krones altså nu af et nyt slogan, som de to London-baserede konsulentfirmaer Goosebumps Branding Agency og Global Cities har udviklet.

Men er det nye engelske slogan det rigtige valg til Aarhus? Eller har du et bedre bud til markedsføring af den jyske hovedstad? Deltag i debatten herunder.

zacho / ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce