Macho. Den italienske angriber Antonio Cassano (th.) udtalte for nylig på et pressemøde: »Svanser på vores hold? Det håber jeg ikke«.
Foto: Jon Super/AP

Macho. Den italienske angriber Antonio Cassano (th.) udtalte for nylig på et pressemøde: »Svanser på vores hold? Det håber jeg ikke«.

Debat

Spring ud af skabet!

Slutrunden giver os chancen for bryde tabuet om homoseksualitet i fodbold.

Debat

På et pressemøde efter Italiens første kamp ved EM i fodbold blev angriberen Antonio Cassano spurgt, om der var nogen homoseksuelle på det italienske hold.

»Svanser på vores hold?«, svarede han retorisk til stor morskab for den italienske sportspresse. »Det håber jeg ikke«.

Cassano har nu undskyldt sine bemærkninger. Den slags kan man ikke sige for rullende kameraer i 2012. Og dermed er sagen sådan set lukket.



Men under overfladen lurer en dybere sandhed om stemningen blandt fodboldspillerne: Det er ikke i orden at være bøsse. Fodbold er for raske drenge og stærke mandfolk. Homoer kan gå til dans eller ridning.

For et par år siden fortalte formanden for Spillerforeningen, Mads Øland, at der ikke var en eneste bøsse i den danske Superliga – i hvert fald ikke nogen, som var stået frem. I England er der omkring 4.000 professionelle mandlige spillere. Men tilsyneladende ikke en eneste, der er ude af skabet.

Måske skyldes det, at den eneste spiller, som har fortalt, at han var til mænd, Justin Fashanu, efterfølgende blev udsat for trusler og chikane. Han flyttede til USA, hvor han i 1998 begik selvmord.

En opfordring til fodbolddrengene: Spring ud! Eller spring i det mindste ud som tolerant heteroseksuel.



Enkelte spillere har kritiseret det homoforskrækkede fodboldmiljø.

I et indlæg skrev tidligere Brøndby-spiller Asbjørn Sennels: »I det professionelle fodboldmiljø, hvor jeg dagligt færdes, er ord som ’homo’ og ’svans’ yndede skældsord. Det er ord, der i fodboldverdens klichéfyldte machokultur er hyppigt anvendte og en så fortærsket del af jargonen, at de fungerer mere som godmodige drillerier end egentlige skældsord«.

Men drillerierne forplanter sig altså i en grad, så fodbold er renset for erklærede homoer.

Mens den udbredte racisme blandt tilskuere og hos spillerne i det mindste er erkendt, er der fortsat larmende tavshed om homofobien. Det er en skam. De professionelle fodboldspillere er rollemodeller for en hel generation af unge drenge og piger.

Fodbold er inspirerende og engagerende. Derfor sidder millioner af mennesker for tiden hver aften klistret til skærmen, når spillerne ved EM duellerer på talent, vilje og sammenhold. Desværre er fodbolden også dybt konservativ. Netop nu har vi chancen for bryde tabuet og berøringsangsten over for homoseksualitet i fodbold.

Derfor en opfordring til fodbolddrengene: Spring ud! Eller spring i det mindste ud som tolerant heteroseksuel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    POLITIKEN BIO

    Missede du CPH:DOX?

    Lige nu kan du se fem særligt udvalgte film fra CPH:DOX her på politiken.dk. Helt gratis.

    Du kan for eksempel se kunstnergruppen Superflexs 'The Mærsk Opera' om skabelsen af den omstridte københavnske opera.

    Filmene vil kun være tilgængelige i et par dage.

    Se filmene her

Annonce