Pengeløs. Sofie V. Jensen og debatten om de fattige studerende er nået til Tyskland.
Foto: DRESLING JENS

Pengeløs. Sofie V. Jensen og debatten om de fattige studerende er nået til Tyskland.

Debat

Tyskere undrer sig over dansk studerendes »luksusproblemer«

Kontroversielt debatindlæg skaber nu også debat syd for grænsen.

Debat

Da Sofie V. Jensens debatindlæg om studerendes vilkår blev trykt i Politiken den 7. januar, havde hun nok ikke forventet at blive genstand for en omfattende debat om fattigdomsgrænser både i Danmark og i Tyskland.

Ikke desto mindre er det blevet virkelighed, efter at tyske Spiegel Online har besøgt den 22-årige RUC-studerende og gentaget hendes argumenter for sit tyske publikum.

»I Danmark burde der ikke være grund til at klage. Her får alle studerende hver måned omkring 700 euro fra staten. De, der ønsker det, kan også låne op mod 400 euro om måneden på gunstige vilkår. 1100 euro - burde det ikke kunne række?«, spørger Spiegel Onlines journalist.

Sofie V. Jensens debatindlæg affødte flere end 2.000 kommentarer fra læserne her på siden, og teksten blev således den mest kommenterede nogensinde i politiken.dk's historie.

Langt hovedparten af kommentarskribenterne stillede sig uforstående over for den selvudnævnte fattige studerendes problemer.

Den holdning giver ekko hos Spiegel Online, som også har har bedt sine læsere kommentere Sofie V. Jensens udmelding.

På mediets Facebookside skriver Maja Heskova Klanert:

»Jeg kan kun grine. Hos os får vi 0,00000 euro af staten, og vi lever da. Og jeg har klaret mit studie uden problemer«.

Mange af debattørerne understreger dog også, at leveomkostningerne i Danmark er markant højere end syd for Padborg, og at den danske stat på lang sigt vil få god gavn af Sofie V. Jensens skattekroner, når hun er færdiguddannet og har fået arbejde.

LÆS ARTIKEL

For Sofie V. Jensen var mediestormen et vidnesbyrd om, at fattigdomsdebatten i Danmark ikke lader Pandoras æske noget tilbage at ønske.

»Man kan heller ikke styre en debat. Også dét har jeg lært«, siger den 22-årige studerende.

KEIN GELD

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce