Konstant. Vi er hele tiden på, mobilen ringer, sms'er tikker ind, og Facebook kræver vores tilstedeværelse. Det er en farlig udvikling, mener arbejdspsykolog.
Foto: CHRISTENSEN MATHIAS

Konstant. Vi er hele tiden på, mobilen ringer, sms'er tikker ind, og Facebook kræver vores tilstedeværelse. Det er en farlig udvikling, mener arbejdspsykolog.

Debat

Foruroligende mange er blevet teknologi-junkier

Den virtuelle sociale verden kan få uhyggelige konsekvenser på længere sigt.

Debat

Einar Baldursson, arbejdspsykolog på Stressklinikken på Aalborg Universitet, du ser stadig flere mennesker, som er afhængige af teknologiens vidundere. Hvad er det, du ser?

»Vi ser flere og flere, der bliver afhængige af smartphones, mail, sms’er, Facebook osv. Vi ser afhængighed af alt muligt – og altså i stigende grad af den nye teknologi. En bestemt gruppe mennesker – det er de kreative og udadvendte mennesker – er mere tilbøjelige til at udvikle afhængighedsadfærd end andre, og mange i denne gruppe er efterhånden afhængige af den ikkeeksisterende verden; den virtuelle verden. Det er folk, som frygter at slippe telefonen mere end døden selv. Vi taler om virtualitetens junkier«.



Deciderede junkier?

»Ja, det mener jeg godt, man kan kalde dem. Temmelig mange yngre mennesker befinder sig i et liv, hvor de ikke kan sige stop over for den virtuelle sociale verden. Og den eneste grund til, at vi ikke officielt kalder det afhængighed, er, at det virtuelle område stadig er så nyt. Hvis man skal have bevis for det, skal man se på de undersøgelser, der viser, at folk tager deres arbejdsmobil med på ferie. Vi kan ikke lægge arbejdsmailen og mobilen og Facebook fra os, når vi er på ferie. Vi kan simpelthen ikke sige nej. Det er definitionen på afhængighed«.

Hvorfor bliver man afhængig af teknologien?

»I dag kan vi se, at stadig flere mennesker er tilbøjelige til at blive afhængige af en eller anden form for belønning. Vi taler om, at folk eksempelvis kan blive pornoafhængige, spilafhængige eller ekstremsport-afhængige. Der er så meget i vores moderne liv, som er orienteret mod, at vi søger en umiddelbar og kortvarig tilfredsstillelse. Og nu er det sådan, at en af de mere grundlæggende egenskaber ved vores psyke er, at vi føler glæde ved social kontakt. Når vi etablerer en samtale med andre mennesker, belønner hjernen os med en oplevelse af velbehag, og man bliver for en kort stund mere begavet, end man normalt er. Derfor er det ikke så underligt, at vi søger og bliver afhængige af social kontakt«.

Jeg er bange for, at vi i stedet for industrisamfundets nedslidning af kroppen vil se en nedslidning af psyken med den nye teknologi



Hvorfor er det så lige den virtuelle verden, der gør os afhængige?

»Den fysiske verden sætter et eller andet sted grænser for, hvor meget vi kan interagere med andre. Når vi kommer ind i en virtuel verden, hvor det eneste, der sætter grænser, er, hvornår du synes, du har været lystfuld nok, så begynder vores tilbøjelighed til at søge glæden og lykken i stadig højere grad at bestemme over vores liv. Den virtuelle sociale kontakt giver mange muligheder for et kemisk hjernesus og oplevelsen af lykke«.

LÆS ARTIKEL

Det er vel godt?

»Det kan man mene – du kan få lige så meget lykke, som du har kapacitet til at etablere. Du kan få lykke og anerkendelse ved at være hooked op på mail, telefon, net osv. Men vi bliver som en anden ludoman. Når vi kan kommunikere med mange, får vi en oplevelse af at være mere robuste, mere eftertragtede og ønskede. Spørgsmålet er: Hvor mange venner har et menneske brug for? Svaret er i virkeligheden, at vi ikke har behov for særlig mange, hvis det skal være rigtige venner. Men hvis man nøjes med virtuelle venner, så er der ingen grænse for, hvor mange man kan komme til at sulte efter«.

Hvad er problemet egentlig?

»Vi skal huske, at mange af de i dag forbudte stoffer – f.eks. opium, kokain, heroin – engang blev set på som udelukkende giver af positive oplevelser. Det var først senere, man begyndte at få øjnene op for, at det kun var nogle ganske få mennesker, som kunne leve gode liv med stofmisbrug. For mange var det et problem, og det ser vi også med mailjunkierne i dag«.

Hvorfor mener du ikke, man kan leve et godt liv, når man er afhængig af teknologien – det er jo netop ikke stoffer, vi taler om?

»Sagen er, at vi udvikler et travlt liv, hvor vi kun er halvt til stede. Når de her afhængige mennesker oplever noget, som i den gamle verden ville have ført til, at de var på, og at de brugte deres ressourcer på at tage begivenheden til sig ved at være til stede mentalt, så vil de i dag i stedet skynde sig ud på Facebook og meddele resten af verden om det, de oplever. De vil kun med det halve sind kunne modtage oplevelsen positivt, fordi de med det andet halve sind er travlt optaget af at videregive oplevelsen til de virtuelle venner. På den måde udvikler man et meget travlt, halvt fraværende liv«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Hvad gør det ved os?

»Der sker en masse negativt med hjernen, når den bliver påført en oplevelse af hastighed. Det aktiverer stresssystemet, som mindsker vores muligheder for at overskue verden. Og så betyder det, at vi ikke er så tålmodige som ellers. Vi træffer forhastede beslutninger. Derudover risikerer vi at miste overblikket. Vores evne til overhovedet at tænke på morgendagen bliver væsentligt reduceret. Min bekymring er – og jeg kan se det i vores praksis – at flere og flere befinder sig et sted, hvor de ikke har mulighed for at tænke fremad i tiden og derfor ikke kan se bagud i tid og tydeligvis ikke aner, hvor de befinder sig. De roterer om sig selv og synes, de bevæger sig rigtig hurtigt. Det gør de bare ikke. De bliver samme sted. Og det er et klart tegn på stress – som stadig flere i øvrigt lider af«.

Hvordan kommer man af med afhængigheden af de nye sociale medier?

»Det gør man ikke. De mennesker, der er fanget i den her fælde, vil forblive i den – det er ligesom alkoholikere. Den går, så længe den går. Indtil nogen i deres omgivelser siger, at de ikke vil finde sig i afhængigheden. Det er jo også de færreste alkoholikere, der går i behandling af sig selv. Det der med selvindsigt og afhængighed skal vi ikke regne med forekommer samtidig«.

Der sker en masse negativt med hjernen, når den bliver påført en oplevelse af hastighed. Det aktiverer stresssystemet, som mindsker vores muligheder for at overskue verden

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Så hvordan ser du fremtiden for dig, når du ved, at teknologien kun udvikler sig i én retning?

»Jeg er bange for, at vi i stedet for industrisamfundets nedslidning af kroppen – industrisamfundet medførte jo uhyggelige konsekvenser, som vi vist har glemt, fordi vi har outsourcet det til kineserne – vil se en nedslidning af psyken med den nye teknologi. Jeg er voldsom tilhænger af teknologien, tag ikke fejl af det. Men jeg synes, vi er letsindige i omgangen med den. I forvejen ser vi en meget negativ sundhedsudvikling – men det, vi ser i dag, er måske bare en moderat udgave af det, vi vil se på længere sigt«.

Så vi er på vej i en helt gal retning, hvis vi fortsætter som nu?

»Ja, vi er ved at bygge os et liv, som på så mange måder er uhensigtsmæssigt. Vi laver et liv fyldt med forstyrrelser, som samtidig gerne skulle fungere på sådan en måde, at vi er i stand til at bearbejde og udvikle og udnytte en betydelig mængde viden. Men viden og forstyrrelse hører rigtig dårligt sammen. Ligesom multitasking og vidensanvendelse også hører dårligt sammen. Så det, der er så fascinerende ved det moderne liv, er, at vi på den ene side er stadig mere afhængige af vores hoved, af vores hjerne, men på den anden side bygger vi et liv, som gør det sværere og sværere for den stakkels hjerne at fungere fornuftigt. Og vi gør det med glæde og fornøjelse«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce