Fremtidsforskning. Fremover bliver det ikke muligt at frikøbe sig fra undervisning.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

Fremtidsforskning. Fremover bliver det ikke muligt at frikøbe sig fra undervisning.

Debat

Fra forskning til fordybelse

Slut med at tænke ’forskning til faktura’. Den ny tids universitet sigter på en mere klassisk dannelse og mere undervisning.

Debat

<p> Lad mig begynde med en grundlæggende påstand: </p> <p> Danmark står midt i en omvæltning på højde med overgangen fra bondesamfund til industrisamfund. Vi er på vej til at forlade industrisamfundets logikker og mentalitet til fordel for innovationssamfundet. <br/> <br/> I industrisamfundet var naturressourcer og befolkningstilvækst afgørende, i innovationssamfundet er kreativitet, viden og uddannelse nøglefaktorer. <br/> <br/> Som ofte før i danmarkshistorien må vi ty til et uddannelsesløft som den afgørende omstillingsfaktor, og vi skal indstille os på, at vi som individer i et samfund i konstant udvikling ikke kan blive for kloge og veluddannede.<br/> <br/> I disse dage har et ministerudvalg med undertegnede for bordenden påbegyndt arbejdet med at realisere regeringens mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse.<br/> <br/> Fremskrivninger i den såkaldte profilmodel viser, at vi bevæger os i den rigtige retning, og når det forhåbentlig om nogle år bliver en realitet, at hver fjerde barn i en folkeskoleklasse ender sit uddannelsesforløb med en kandidatgrad, vil jeg personligt fejre, at masseuniversitetet i den allermest positive betydning vil være en realitet. </p> <p> <b>LÆS MERE</b> <relation source="cci" sourceid="4HDLOLV-20120315231200">Minister: Alle forskere skal have pligt til at undervise</relation> <br/> <br/> Men forudsætningen for innovationssamfundet bliver at sikre, at dette ikke sker som et alternativ til eliteuniversitet og de danske universiteters tradition for kvalitet, fordybelse og et bredere dannelsesperspektiv, der i sig selv er og skal være en dansk styrkeposition. <br/> <br/> Et moderne universitet skal kunne rumme begge dele. Jeg vil påstå, at vi ikke har et moderne universitet, hvis de to ting ikke lever side om side og hænger sammen. <br/> <br/> Kun institutioner med fremragende forskning og uddannelse vil kunne løfte opgaven med både at hæveuddannelsesniveauet i Danmark, styrke vidensudviklingen og øge innovationskapaciteten<br/> <br/> Alene ordet masseuniversitet indbyder til diskussion om begrebet kvalitet og forståelsen af, hvad et universitet er, og hvilken rolle det skal spille. <br/> <br/> De seneste ugers debat om humaniora &ndash; en udløber af Koldau-sagen ved Aarhus Universitet &ndash; rummer adskillige, centrale dilemmaer. </p> <p> En række professorer og debattører har benyttet lejligheden til at advare imod et forfald, hvad an går de klassiske universitetsdyder til fordel for begreber som kompetencer, arbejdsmarkedsparathed og entreprenørskab. [citat]<br/> <br/> Jeg mener, at debatten om universitetets selvforståelse og rolle i samfundet er meget vigtig. <br/> <br/> Men jeg mener også, at det er udtryk for en forældet tankegang at italesætte en konflikt mellem det moderne og det klassiske, mellem kompetencer og dannelse, mellem erhvervsrettethed og fordybelse. <br/> <br/> Universitetet er til for samfundets skyld og ikke omvendt. Universiteternes ledelser, ansatte og studerende må finde sig i, at samfundet trænger sig på, interesserer sig, stiller krav og har berettigede forventninger om uddannelse og forskning af højeste kvalitet og et &rsquo;afkast&rsquo; som resultat af enorme finansieringer. </p> <p> <b>SKRIV</b> <relation source="escenic-migration" sourceid="1571115">Bør forskere tvinges til at undervise?</relation> <br/> <br/> Personligt drømmer jeg mig ikke tilbage til professorvældet, og jeg vil eksempelvis insistere på både at interessere mig for, om de studerende får undervisning, om forskerne stiller sig selv og deres viden til rådighed for offentligheden, og om de uddannede kommer ud med redskaber, der kan bruges i erhvervslivet eller i samfundet i en bredere forstand. <br/> <br/> Hverken det, at universitetet skal kunne rumme flere, eller at universitetet skal åbne sig mod samfundet, betyder, at man skal gå på kompromis med kvaliteten. <br/> <br/> Tværtimod skal kvaliteten hæves. Men kvalitet er et dynamisk begreb &ndash; foranderligt over tid.<br/> <br/> Humaniora er et godt og altså aktuelt eksempel.<br/> <br/> De humanistiske og samfundsvidenskabelige retninger har de seneste år under paroler som tværfaglighed, innovation, entreprenørskab og erhvervsparathed gennemgået en forandringsproces blandt andet i erkendelse af, at alt for mange humanister blev uddannet til arbejdsløshed. <br/> <br/> En række humanistiske områder har bevist, at de bløde videnskaber kan være direkte praktisk anvendelige i eksempelvis eksportsektoren, hvor hver femte humanist i dag bliver ansat. På et globaliseret og konkurrenceudsat marked er eksempelvis sprog og interkulturel forståelse hård valuta. <br/> <br/> Fra tidligere primært at være beskæftiget i undervisnings- og formidlingsfunktioner, er i alt cirka 40 procent af de humanistiske kandidater nu ansat i det private, ligesom andelen af selvstændige iværksættere er større blandt humanistiske kandidater end blandt kandidater fra andre hovedområder.<br/> <br/> Det er en udvikling, vi skal opmuntre og understøtte. Det giver næsten sig selv, at når en fjerdedel af alle nyuddannede kandidater fra danske universiteter i dag kommer fra de humanistiske fakulteter &ndash; cirka 35.000 studerende er p.t. indskrevet på en humanistisk uddannelse &ndash; så har vi som samfund hverken behov for eller råd til, at samtlige går den traditionelle vej mod forskning og undervisning. <br/> <br/> Regeringen vil gøre sit for at understøtte de progressive kræfter ved universiteterne. </p> <p> Vi har brug for at bryde mure ned og bryde med vanetænkning, og vi har brug for, at rigtigt mange unge med en videregående uddannelse kommer ud og bidrager med arbejdskraft og ideer på det private arbejdsmarked. [citat-2]<br/> <br/> Men lad mig så lige tillade mig at imødegå en påstand, som jeg allerede er blevet konfronteret med et utal af gange, og som ovenstående utvivlsomt vil føre til endnu engang: Nej, regeringen har ikke annekteret Helge Sanders og VK-regeringens &rsquo;forskning til faktura-tankegang&rsquo;, og nej, ikke alle investeringer i forskning og uddannelse skal vurderes på antallet af patenter. <br/> <br/> Jeg er af den faste overbevisning, at universitetet både skal kunne rumme at uddanne til &ndash; og forske for og med &ndash; et erhvervsliv og et samfund og samtidig sikre de mest fordelagtige vilkår for at dyrke de klassiske dyder, eksempelvis inden for de humanistiske grene. <br/> <br/> De to ting er ikke gensidigt udelukkende. Tværtimod er jeg i mine få måneder som uddannelsesminister heldigvis blevet bekræftet i, at det også i praksis er falske modsætninger. </p> <p> <b>LÆS OGSÅ</b> <relation source="cci" sourceid="V7DP5PR-20120306233301">Det gøres hurtigere at få SU med til udlandet</relation> <br/> <br/> Ligesom humanisterne leverer varen i eksportsektoren, er jeg stødt på masser af direktører og ledere i erhvervslivet, der taler varmt for mere grundforskning. Ikke mindst for at sikre god undervisning og dermed dygtige kandidater. <br/> <br/> Diskussionen om humaniora og samfundsvidenskabernes rolle kører netop nu også i en række af vores nabolande, og jeg tror, det bunder i, at hele den vestlige verden står med udfordringer, der kræver andet og mere end mekaniske eller økonomiske svar. <br/> <br/> Under Danmarks EU-formandskab leder jeg forhandlingerne om verdens største offentligt finansierede forskningsprogram, der vil stille cirka 600 milliarder kroner til rådighed for europæisk forskning, &rsquo;Horizon 2020&rsquo;. <br/> <br/> Sandheden er, at jeg er blevet overrasket over, at stort set alle lande aktivt italesætter behovet for den humanistiske tænkning og forståelse og de samfundsorienterede dannelseselementer.<br/> <br/> Hvis alt går vel, kommer &rsquo;Horizon 2020&rsquo; til at adskille sig fra tidligere fælleseuropæiske satsninger ved at være bygget op om en række &rsquo;grand challenges&rsquo; i stedet for forskellige siloer i form af udvalgte videnskabelige områder og retninger, og det er en åben bane for humaniora og samfundsvidenskaberne. <br/> <br/> Svaret på den globale energiforsyningskrise og truende klimaforandringer i horisonten fordrer ikke bare teknologiske landvindinger, men sætter os også i en situation, hvor vi har brug for at diskutere vores egen rolle som samfund i det store perspektiv. </p> <p> Med udsigt til en aldrende befolkning og færre i den arbejdsdygtige alder er der ikke blot behov for velfærdsteknologi og sundhedsfremme, men også bearbejdning af vores selvforståelse som individer i en helhed. [citat-3]<br/> <br/> Jeg forestiller mig ikke, at man således kan oversætte al uddannelsesudbud og forskning til potentielle løsninger på udfordringer, vi politikere definerer.<br/> <br/> Når regeringen opprioriterer de fri basismidler, gør vi det for at skabe grundlæggende stærke uddannelses- og forskningsmiljøer, og vi gør det i erkendelse af, at vi politikere ikke er i stand til at forudse morgendagens store opfindelse eller <i>game changer</i>. <br/> <br/> Grundforskningsfondens Centres of Excellence er de stærkeste frie forskningsbevillinger, man kan få i Danmark, men alligevel er der gode eksempler på erhvervsrettet spin-off fra disse grundforskningsfyrtårne, og selv om de kun modtager cirka 2 procent af bevillingerne, står de for 16 procent af patenterne.<br/> <br/> Det viser bare, at der ikke er nogen modsætning mellem at satse på stærke og frie forskningsmiljøer og det at skabe &rsquo;konkret&rsquo; afkast. <br/> <br/> Desuden er der andre målestokke for Danmarks styrke som samfund. </p> <p> <b>LÆS OGSÅ</b> <relation source="escenic-migration" sourceid="1509427">Uddannelsesminister: Ungdommen skal også bidrage til økonomien</relation> <br/> <br/> Vi har som samfund fortsat brug for, at både den humanistiske forskning og de kandidater, der kommer ud fra universiteterne, holdningspåvirker og bidrager til vores selvforståelse og forståelse af menneskets ansvar og medansvar. <br/> <br/> At kandidaterne kan udvide vores horisont med etiske perspektiver og dechifrere kultursammenstød, bidrage til demokratisering og politisering af samfundet, forsyne os med knivskarpe analyser af verdenskonflikter og historisk bevidsthed og viden.<br/> <br/> Vilkårene for fordybelse og en målrettet fortsættelse og videreudvikling af Danmarks stolte traditioner for det klassiske, dannelsesorienterede universitet skal forsvares og bevares og forbedres simultant med moderniseringen og overgangen til masseuniversiteter. <br/> <br/> Nogle universiteter har allerede vist vejen. <br/> <br/> På Aarhus Universitet har man i en del år tilbudt udvalgte studerende en såkaldt 4+4-ordning, hvor man allerede midt i kandidatforløbet lader dem indtræde i et til gengæld noget længere ph.d.-forløb for at sikre dem ekstraordinære muligheder for fordybelse. <br/> <br/> Den type differentiering og mangfoldighed af muligheder forventer jeg at se meget mere af. <br/> <br/> Studerende skal have mulighed for at sammensætte deres uddannelser, så samme uddannelse kan rumme forskellige faglige profiler, og kan vi som regering og ministerium løsne regler, fjerne barrierer, give incitamenter eller på anden måde understøtte universiteterne i denne udvikling, står jeg parat med åbent sind.<br/> <br/> Jeg vil i det hele taget gøre, hvad jeg kan, for at give universiteterne og forskerne optimale arbejdsvilkår. Vi er så afhængige af frugterne af deres arbejde &ndash; veluddannede unge og viden &ndash; at vi ikke skal spilde deres tid med administration, ligesom vi ikke skal hæmme deres frie udfoldelse og kreativitet. <br/> <br/> Vi er allerede begyndt en afbureaukratisering og deregulering af området, og det vil fortsætte.<br/> <br/> Men tag ikke fejl: Det betyder ikke, at vi ikke stiller krav. <br/> <br/> Jeg har med universiteternes udviklingskontrakter sendt klare signaler om, at universiteterne både må tage et ansvar for at forbedre kvaliteten, fjerne barrierer og skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet og styrke innovationssamarbejdet med erhvervslivet.<br/> <br/> Til gengæld mener jeg &ndash; som et eksempel &ndash; principielt heller ikke, at forskere skal kunne frikøbes fra undervisning. Vi har brug for, at også de dygtigste forskere inspirerer de unge. Vi har haft og skal også fremover have fokus på fremragende forskning, men vi har også behov for at få fokus på fremragende undervisningsmiljøer, og det harmonerer dårligt med frikøb. </p> <p> <b>LÆS DEBAT</b> <relation source="cci" sourceid="G4DM5C4-20120221130800">Studerende: Koldaus kritik beror på en misforståelse</relation> <br/> <br/> En anden udløber af Koldau-sagen i Aarhus har været en diskussion om de universitetsansattes ytringsfrihed og mulighed for at diskutere udviklingen på universiteterne i det offentlige rum.<br/> <br/> Her vil jeg understrege, at ytringsfriheden må stå uantastet og i særdeleshed et sted som et universitet, som netop næres og udvikles ved åben diskussion, kritik og selvkritik. <br/> <br/> Med tanke på de seneste ugers livlige debat vil jeg til gengæld tillade mig at glæde mig over, at diskussionen i hvert fald i et større perspektiv ser ud til at stortrives. <br/> <br/> Og selv om diskussionen om det demokratiske universitet er væsentlig og med mellemrum har været intens det seneste årti, er det nu også altafgørende at få diskuteret universitetets plads i demokratiet og samfundet. Og måske endnu mere nødvendigt at få gjort noget ved det.<br/> <br/> Jeg læste forleden et kompendium med debatindlæg til et møde i Sorø i 2001 om det moderne universitet. Diskussionen mindede mildt sagt meget om den, der har været ført de seneste uger.<br/> <br/> &raquo;Dannelse trives ikke i høj, tynd luft, fjernt fra verdens larm&laquo; og &raquo;frihed for forskning og undervisning er ikke det samme som uforpligtethed&laquo; stod der blandt andet skrevet i et indlæg af Karen Sonne Jakobsen. <br/> <br/> Vi skal ikke rigidt kræve forskning til faktura, men vi skal kræve uddannelse, der giver mening, og forskning, der forandrer &ndash; for samfundets skyld.<br/> <br/> På tærsklen til et innovationssamfund, hvor 60 procent af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse, og hver fjerde passerer gennem et universitet, er det på tide, at alle parter gør op med vaner og faste forestillinger.<br/> <br/> Jeg er i hvert fald parat. </p>

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce