Taletid. I aften skal Helle Thorning-Schmidt tale til nationen fra Marienborg. Vores læsere er kommet regeringslederen i forkøbet med nedenstående tale.
Foto: GRAVERSEN ANITA

Taletid. I aften skal Helle Thorning-Schmidt tale til nationen fra Marienborg. Vores læsere er kommet regeringslederen i forkøbet med nedenstående tale.

Debat

Læserne til Helle Thorning-Schmidt: Her er din første nytårstale

Politiken.dk's læsere og forfatter Eva Fischer Mellbin har skrevet et bud på talen.

Debat

Godaften.

Danmarks fremtid begynder i dag.

Orkanen river og rusker i alt det, vi troede var et fast fundament for fremtiden. Hver dag truer økonomisk uvejr og politisk handlingslammelse med at rive fortøjningerne løs. I Europa er det politiske og økonomiske samarbejde ramt af en dyb tillidskrise. Og i USA kan politikerne kun enes om at skændes, mens man én gang i kvartalet mødes for at udskyde kollaps.

Midt i en tid, hvor ulykkerne ubønhørligt regner ned, skal vi danskere genskabe troen på os selv. Troen på, at Danmark er noget særligt. Troen på, at fremtiden er noget, vi selv skaber. Et land, hvor velstanden bygger på vækst. Hvor trygheden bygger på tillid. Og hvor den sociale sikkerhed bygger på solidaritet. Det er vores vej.

Heldigvis har vi alle forudsætningerne for, at det kan lykkes. Vores virksomheder er innovative og skaber store værdier. Vi er et land af veluddannede og højt motiverede mennesker. Og vi har et samfund med en usædvanlig stærk sammenhængskraft, hvor solidaritet er det største fælles gode.

Alt det skal være vores springbræt til fremtiden. For Danmark skal videre. Sammen skal vi støbe et nyt solidt fundament, der bygger på det bedste, vi har, og som kan sikre vores fælles fremtid og genskabe respekten for alt det, Danmark står for.



Det bliver ikke nemt. Men det skal gøres. For krisen omkring os vil rase i lang tid fremover. Det er ikke nok at holde digerne oppe. Vi skal ud og finde nye veje og nye løsninger. For der kommer ikke noget økonomisk mirakel og redder os.

Fremtidens velstandskal bygge på ny vækst.

Derfor skal vi først og fremmest sikre arbejde til alle. Intet er vigtigere. Og de arbejdspladser skal findes i den private sektor. For det er kun gennem ny vækst, at vi kan sikre vores fælles fremtid, velstand og velfærd.

Det er netop i tider som nu, hvor krisen kradser brutalt og efterlader sår, som har svært ved at hele, at solidariteten skal stå sin prøve.



Arbejde er omdrejningspunktet for det danske samfund. Vores velstand er skabt af kvikke hoveder og flittige hænder. Samtidig er arbejdsløshed ikke kun en ulykke for samfundet, men en katastrofe for den enkelte. Vi har ikke råd til at sende tusinder af dygtige mennesker ud på samfundets sidelinje. Eller at dømme en generation af unge til arbejdsløshed.

Grøn vækst kan blive en vigtig del af svaret på vores udfordringer. Grøn vækst kan sikre os nogle af fremtidens arbejdspladser og sikre os energi, i takt med at nordsøolien slipper op.

Regeringen har allerede taget de første skridt i den rigtige retning ved at fremrykke grønne investeringer til energiforbedringer. Det skaber 5.000 nye job i år. Samtidig har vi styrket forskningen med 300 millioner kroner, så Danmark igen kan være helt fremme, når det gælder udviklingen af fremtidens løsninger.

Men der skal gøres langt mere, hvis drømmen om et grønt væksteventyr skal blive til virkelighed. Hele samfundets kraft skal sættes bag.

Derfor vil regeringen fremlægge en samlet plan for Danmarks omstilling til grøn energi. Så halvdelen af vores energi kommer fra vedvarende kilder i år 2020. Det vil blandt andet kræve langt flere elbiler og verdens mest intelligente energinet, så energien altid tappes dér, hvor den er billigst, og sendes derhen, hvor den bruges bedst og mest effektivt.

Men planen handler ikke kun om fremtidens energi. Den handler også om fremtidens grønne arbejdspladser. Derfor skal planen også inspirere vores virksomheder til at udvikle og investere i innovative energiløsninger. Det er der fremtid i.

Det er min ambition, at planen vedtages med det bredest mulige flertal, så alle ved, hvad de kan og skal regne med, når det gælder de kommende års omstilling.

Det er kun tillid, der kan sikre os tryghed.

LÆS ARTIKEL

Vi har været igennem et mistillidens årti. Hvor kontrol blev forvekslet med kvalitet og frihed med forsømmelse. Med systemer, der voksede som ugræs, mens velfærden visnede væk.

Hvor meget papir skal der til for at vaske en pensionist? Hvor mange paragraffer skal der til for at lære et barn at regne? Hvor mange pda’er skal der til for at give genoptræning?

Ingen. Ikke én. Det kræver menneskelighed. Hjemmehjælpere med indlevelse, så vores ældre ikke kun får en afvaskning, men også føler sig værdigt behandlet. Skolelærere med engagement, så vore børn ikke kun møder op, men også lærer noget. Og sygeplejere med medfølelse, så vi ikke kun bliver lappet sammen, men også får livsmodet tilbage.

Den tryghed vi føler, når vi mærker varmen fra andre mennesker, kan vi ikke gøre op i tal, lovgive os til eller måle med en håndskanner. Tryghed kræver tillid mellem mennesker. Og den tillid skal selvsagt også kunne findes mellem de ansatte og deres arbejdsgivere.

Grøn vækst kan blive en vigtig del af svaret på vores udfordringer. Grøn vækst kan sikre os nogle af fremtidens arbejdspladser og sikre os energi, i takt med at nordsøolien slipper op.



Derfor vil jeg i aften give et helt særligt løfte til alle jer, ældre som hjemmehjælpere, børn som lærere, hospitalspatienter som sygeplejersker. I 2012 vil regeringen sørge for, at der bruges mindre tid på at sætte velfærden på tal og mere tid på at gøre velfærden til virkelighed.

Og det slutter ikke her.

For det er ikke kun hjemmehjælpere, lærere og sygeplejersker, hvis tid er blevet misbrugt. Det gælder også for rengøringspersonale, politifolk og pædagoger.

Jeg er overbevist om, at vi kan få mere af det, danskerne ønsker sig mere af: kvalitet, ved at bruge mindre tid på det, danskerne ønsker sig mindre af: kontrol. Regeringen vil derfor målrettet arbejde for at genindføre frihed og selvbestemmelse i det daglige arbejde for det store flertal af offentligt ansatte, der hver dag passer deres arbejde og gør det rigtig godt. Dag efter dag. År efter år. De fortjener vores tillid. Og vores store tak.

Hvad så med dem, der ikke kan leve op til ansvaret og friheden? Desværre har det vist sig, at stablerne af papir og paragraffer end ikke kan bruges som et bolværk mod det kolde og kyniske svigt, der kan være så ødelæggende.

LÆS DENNE

Det sker heldigvis uhyre sjældent. Men bag hver eneste ulykkelige sag gemmer der sig et ulykkeligt barn eller et fortabt menneske. Derfor må øget tillid og øget ansvar gå hånd i hånd. Regeringen vil derfor opprioritere ansvarlig ledelse, i takt med at vi nedprioriterer unødigt bureaukrati. Så vi undgår, at det ender med at være ’systemets’ skyld, at børn systematisk er blevet misbrugt eller ældre forsømt, fordi der ikke var tid og kræfter til at følge dem.

Det er kun solidaritet, der kan sikre den sociale sikkerhed.

Fællesskabet og evnen til at stå sammen gennem svære tider er en af vores største styrker. Det er netop i tider som nu, hvor krisen kradser brutalt og efterlader sår, som har svært ved at hele, at solidariteten skal stå sin prøve.

Jeg forstår ikke dem, der tror, at fattigdommen forsvinder, hvis vi fortier den. Eller at arbejdsløsheden falder, hvis vi fornægter, at de arbejdsløse vil arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil aldrig blive denne regerings politik. I stedet for lønløst at forfølge samfundets svageste har vi gjort op med fattigdomsydelserne og forlænget dagpengeperioden. Fordi fattigdom er uacceptabelt i et anstændigt samfund. Og fordi velfærd også handler om værdighed.

Det er i verden omkring os, at vores dygtigste virksomheder henter langt størstedelen af deres indtjening. Det er i verden omkring os, at Danmarks fremtid skal findes.



Men solidariteten må selvsagt gå begge veje. Vores samfund bygger på stoltheden ved at forsørge sig selv og bidrage til samfundet. På at alle bidrager efter evne og nyder efter behov. Ellers ender vi i en blindgyde. Det er ikke en håndsrækning at række hånden frem, når der uddeles gaver.

Heldigvis er langt, langt de fleste danskere ikke et øjeblik i tvivl om, at det kan betale sig at arbejde. Og for mange af dem, der er kommet i tvivl, handler det ofte om, at samfundet har været for dårligt til at hjælpe dem på vej. Det har været for nemt at dømme vores unge ude af arbejdsmarkedet, uden at de først fik en ærlig chance for at komme ind. Og én chance til, om nødvendigt.

Det er en fælles opgave at sørge for, at mange flere fremover ser en fremtid for sig på arbejdsmarkedet. Vi vil derfor over de næste tre år reducere antallet af danskere, der bliver parkeret på passiv forsørgelse, med en tredjedel. Det er solidaritet.



Danmark er et åbent samfund. Samhandlen og samspillet med verden omkring os er rygraden i vores økonomi. Det er i verden omkring os, at vores dygtigste virksomheder henter langt størstedelen af deres indtjening. Det er i verden omkring os, at Danmarks fremtid skal findes.

Derfor skal vi gøre op med indtrykket af et Danmark, der overvejer, om vi trods alt ikke har nok i os selv. Og derfor må vi ikke trække os forskrækkede tilbage, selv om det internationale samarbejde knager og brager i fugerne.

Vores virksomheder – dem vi alle lever af – nyder godt af Danmarks enestående gode internationale ry og rygte. Men det har ikke skortet på advarslerne om, at vi i de sidste ti år har sat meget over styr. Og alt for ofte for at tilfredsstille en tom symbolpolitik. Den tid er forbi. Det har vi ganske enkelt ikke råd til.

Jeg er stolt af, at Danmark nu igen viser, at vi vil verden. At vi har overskud til at tænke på andre end os selv. Og at vi kan tage ansvar, når det gælder.

Afskaffelsen af grænsebomme, øget udviklingsbistand og lempelserne i virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra er vigtige skridt i den rigtige retning. Det er ad den vej, vi skal videre.

For det er nu engang sådan, at Kina, Indien og Brasilien ikke længere er eksotiske feriedestinationer, men at det er derude, meget af den nye vækst og vores fælles fremtid og velstand skal findes.

Desværre er verden ikke altid et nemt sted at leve i. Militær intervention er altid den sværeste beslutning og skal altid være den sidste udvej. Alligevel har Danmark i år deltaget i to større væbnede konflikter.

I Libyen brød et afskyeligt diktatur sammen, da det internationale samfund greb ind og beskyttede civilbefolkningen mod regimets overgreb og drab.

Og i Afghanistan gør danske kvinder og mænd hver dag en fantastisk indsats for at afslutte en af de farligste og mest langvarige internationale militære indsatser nogensinde.

I begge konflikter har Danmark båret et ansvar og leveret en indsats, der aftvinger dyb international respekt. Vi skylder alle dem, der gør tjeneste for Danmark i verdens uroplagede hjørner, vores største anerkendelse og tak. Og med dem deres familier og kære. I er alle med til at gøre Danmark større. Vi er stolte af jer!

I Europa er EU-samarbejdet kastet ud i alvorlig krise. Det er sket før. Men hver gang er EU kommet styrket ud. Også selv om det har holdt hårdt – og længe. Fordi der ikke er noget alternativ til et tæt europæisk samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har heldigvis en god og lang tradition for en åbenhjertig og direkte politisk debat i Danmark. Den skal vi værne om. Det er en af vores store styrker.



Nu står vi måske igen foran en lang europæisk krise. Så jeg forstår godt, at mange måske tænker, at det er heldigt, at Danmark ikke har lod og del i det alt sammen. Men sådan fungerer verden ikke. EU’s og euroens krise er også vores krise. Hvad enten vi vil det eller ej. Danmark har intet fripas til en lys fremtid i et splittet og svækket Europa.

Også når det gælder EU, skal Danmark vise, at vi tør tage ansvar og stå fast, når der allermest er brug for det. Det eneste, vi opnår ved at melde os ud af kampen, er at melde Danmark ud af indflydelse. Det kan ingen i Danmark være interesseret i.

Skal Danmark være en vindernation, kan vi ikke ligge midt i en taberregion. Europas skæbne er Danmarks skæbne – og derfor vil regeringen kæmpe alt det, den har lært, for at Europa igen kan stå samlet og stærkt.

Til sidst lidt om det politiske år, der gik. Det tilkommer ikke mig at uddele karakterer, men kan vi tro på de politiske kommentatorer, er der i al fald enighed om én ting: Det har ikke været lige kønt alt sammen.

Vi har heldigvis en god og lang tradition for en åbenhjertig og direkte politisk debat i Danmark. Den skal vi værne om. Det er en af vores store styrker.

Men jeg tror også, at danskerne forventer, at vi politikere, ud fra hver sit politiske ståsted, loyalt og pligtskyldigt arbejder for samfundets og fællesskabets bedste. Det er også noget af det, der gør Danmark til noget helt særligt.

Jeg håber derfor meget, at vi i år vil se et Folketing, der gør sit yderste for at samarbejde for at sikre, at Danmark kommer styrket ud af krisen.

Det er jeg helt sikker på, at danskerne fortjener.

Danmarks fremtid begynder i dag.

Et ordsprog siger, at for dem, som ikke ved, hvor de vil hen, er alle veje lige gode. Sådan er det ikke for Danmark. Sådan er det ikke for os.

Danmark skal fremad. Vi skal møde verden med oprejst pande. Med et Danmark, der står sammen, har vi alle forudsætningerne for at forme vores egen fremtid. Det er vores vej. Det er det, der gør Danmark fantastisk.

Godt nytår!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce