Rød ring. Politiken kalder det »den forbandede ring« - den, der kan koste en bilist op til 11.000 kroner - hvis bilisten ønsker at køre ind i København hver dag i myldretiden. Men hvad vil roadpricing koste den enkelte - f.eks. at pendle mellem Køge og København?, spørger indlæggets forfattere.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Rød ring. Politiken kalder det »den forbandede ring« - den, der kan koste en bilist op til 11.000 kroner - hvis bilisten ønsker at køre ind i København hver dag i myldretiden. Men hvad vil roadpricing koste den enkelte - f.eks. at pendle mellem Køge og København?, spørger indlæggets forfattere.

Debat

Miljøorganisationer: Selvfølgelig støtter vi en betalingsring

Ringen er det eneste konkrete bud, som kan reducere trafik og forurening.

Debat

Søndag gennemgik Politiken processen omkring forslaget til trængselsring (betalingsring).

Det fremstilles, som om regeringen står alene blandt kritikere. »Stort set ingen, heller ikke miljøorganisationer som Greenpeace eller Danmarks Naturfredningsforening, har rost betalingsringen«.

Det er ikke korrekt. Vi tre organisationer har alle i artikler støttet ringen, som i dag er det eneste konkrete bud, der kan afhjælpe problemerne med trængsel, støj og luftforurening i København.



Det fremstår også, som om regeringen har været blind for alternativer til ringen. Men man har jo netop arbejdet med roadpricing i årevis. VK-regeringen lod sig overtale ved trafikforliget i starten af 2009 til at inkludere roadpricing – blot for at bruge det som syltekrukke. Da Holland udskød det på ubestemt tid, opgav VK-regeringen det.

Politiken kalder det »den forbandede ring« – den, der kan koste en bilist op til 11.000 kroner – hvis bilisten ønsker at køre ind i København hver dag i myldretiden.

Men hvad vil roadpricing koste den enkelte – f.eks. at pendle mellem Køge og København? Det er der ingen, der aner. Roadpricing fremstår bare som noget smart it-udstyr, som får det hele til at glide. Den dag roadpricing bliver konkretiseret, vil den også rejse modstand.

Ikke så mærkeligt at stockholmerne nu støtter ringen, efter at de har set, hvordan den virker

Men lad os så se lidt på de maksimalt 11.000 kr. Ofte hører vi det i kombination med, at folk er tvunget til at køre i bil, fordi de arbejder på skæve arbejdstider, hvor den kollektive trafik er dårlig.

Men det er jo netop kun i myldretiden, at det skal koste 25 kroner at køre ind og ud. I Stockholm betaler de bilister, som passerer trængselsringen, i gennemsnit hver fjerde dag – nemlig for de dage, hvor de ikke kan undvære bilen.

Ellers indretter de sig – kører sammen (og så kan man jo deles om én betaling) eller bruger kollektiv trafik og cykel. Man har så opnået, at man kun bruger bilen, når det er nødvendigt – og så kan man til gengæld komme frem, fordi trængslen er mindsket kraftigt.

Ikke så mærkeligt at stockholmerne nu støtter ringen, efter at de har set, hvordan den virker.

Og det har bredt sig, så de nu også har besluttet, at de vil have en ring i Göteborg.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce