Kartoffelkur. Schlüter kæmpede med økonomiske problemer, han selv havde skabt, skriver historiker.
Foto: FRANDSEN FINN

Kartoffelkur. Schlüter kæmpede med økonomiske problemer, han selv havde skabt, skriver historiker.

Debat

V og K's særlige økonomiske evner er en myte

Borgerlige regeringer har ikke bedre styr på økonomien end venstreorienterede.

Debat

Som endnu et led i V’s skræmmekampagne har finansminister Claus Hjort Frederiksen truet med, at Danmark vil miste sin fine rating hos de amerikanske kreditvurderingsbureauer, hvis vi får »en rød regering«.

Det fremgik imidlertid af Politikens forside (24.8.), at et af de tre ledende amerikanske bureauer, Standard & Poor’s, ikke deler Claus Hjorts frygt for, at Danmark – i lighed med USA – bliver rykket et trin ned, hvis Helle Thorning bliver statsminister.

DEBATINDLÆG

Faktisk blev Danmark selv for nogle år siden ikke bare rykket et, men to trin ned – først i 1983 og siden hen i 1987, dvs. under Schlüteriatet. »Det går ufattelig godt«, skrydede Schlüter i 1986.

Men kort tid efter satte han danmarksrekord mht. betalingsbalanceunderskud svarende til 96 mia. i vore dages mønt.



På grund af dette underskud blev Schlüter tvunget til at gennemføre en meget hård økonomisk opbremsning, den såkaldte kartoffelkur.

Herved steg antallet af arbejdsløse fra 220.000 til 360.000, ligesom ca. 60.000 familier måtte gå fra hus og hjem.

Men hvor det er lykkedes de borgerlige og deres altdominerende presse at fastholde mindet om den økonomiske ’afgrund’, som daværende finansminister Knud Heinesen kunne skimte i Anker Jørgensen-perioden, så mindes kun få i dag Schlüters ’kartoffelkur’, dens årsager og dens barske følger.

Under kriseperioden har regeringen og DF så gennemført økonomiske nedskæringer, som har svækket mulighederne for at udnytte det beskedne opsving, der en overgang syntes på vej.



Det forekommer ikke så lidt urimeligt, eftersom de økonomiske vanskeligheder i Schlüterperioden var selvskabte, medens de i Anker Jørgensens periode i vidt omfang kom til os udefra i form af de to oliekriser i 1973 og 1979, hvor Mellemøstens oliesheiker syvdoblede prisen på ’det sorte guld’.

LÆS ARTIKEL

De 360.000 arbejdsløse i Schlüterperioden blev reduceret til 140.000 i Nyrupperioden. Arbejdsløsheden blev herved den laveste siden 1974.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der blev i øvrigt i Nyrupperioden skabt flere job i den private sektor, end der blev tabt i Schlüterperioden: 130.000 mod 120.000.

Og det lykkedes finansminister Mogens Lykketoft at få alle de økonomiske hovedtal til at pege i en positiv retning – samtidig: lav inflation, høj beskæftigelse, positiv betalingsbalance og overskud på statens budgetter.

Danmark genvandt da også i Nyrupperioden sin fineste rating hos Standard & Poor’s efter den dobbeltnegative vurdering i Schlüterperioden.

Ja, verdens førende finansavis Wall Street Journal karakteriserede ligefrem Nyrup-Danmark som »et økonomisk mønsterland«. Lykketoft fik prædikatet ’EU’s dygtigste finansminister’.

Og forud for EU-topmødet i Lissabon i foråret 2000 beklagede kommissionsformand Romano Prodi bl.a., at »EU halter langt bag efter USA, når det gælder vækst, beskæftigelse og udnyttelse af den nye teknik. (Men) Danmark gør det endnu bedre end USA. Danmark er det strålende eksempel for hele Europa« – blot ikke for de hjemlige medier og vælgere.

Men hvor det er lykkedes de borgerlige og deres altdominerende presse at fastholde mindet om den økonomiske ’afgrund’, som daværende finansminister Knud Heinesen kunne skimte i Anker Jørgensen-perioden, så mindes kun få i dag Schlüters ’kartoffelkur’, dens årsager og dens barske følger.



Ved valget i 2001 led Socialdemokraterne sit største nederlag siden Glistrupvalget i 1973. Ingen af de her nævnte citater blev i øvrigt bragt af Berlingske, JP eller Børsen.

Senest har VK-partierne nu i ti år – støttet af DF – haft lejlighed til at demonstrere deres uforlignelige nationaløkonomiske evner. Som Schlüter blev VK og DF i en periode begunstiget af gode konjunkturer.

Men som anført i adskillige af de økonomiske vismænds halvårsrapporter og af nationalbankdirektøren slækkede VK-regeringen finanspolitikken i opgangsperioden frem til 2008 – bl.a. ved at uddele ufinansierede milliardskattelettelser i 2004 og 2007, mest til de velstående.

LÆS ARTIKEL

Lars Løkke påstår igen og igen, at disse skattelettelser har været »fuldt finansierede«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men på Skatteministeriets hjemmeside kan man i artiklen: ’Provenuoversigt over ’Forårspakke 2.0’ læse om »underfinansierede« lettelser, som i 2004 og 2007 beløb sig til henholdsvis 11 mia. og 8 mia., mens de i 2010, 2011 og 2012 beløb og vil beløbe sig til henholdsvis 14 mia., 12 mia. og 11 mia.

Under kriseperioden har regeringen og DF så gennemført økonomiske nedskæringer, som har svækket mulighederne for at udnytte det beskedne opsving, der en overgang syntes på vej.

I øvrigt har VK-regeringen og DF fastfrosset ejendomsværdiskatten og indført de afdragsfri lån, hvad der ifølge vismændene og nationalbankdirektøren medvirkede til at puste den danske boligboble op i særlig grad.

Denne oppustning medførte et forøget prisniveau, som igen førte til øgede lønkrav, hvad der svækkede den danske konkurrenceevne dramatisk.

På Lars Løkkes vegne udtrykkes der i denne tid i den altdominerende borgerlige presse stor valgtaktisk glæde over det økonomiske tilbageslag, som kan konstateres både i EU og i USA.

Vælgerne nærer nemlig traditionelt mere tiltro til de borgerlige end til Socialdemokratiet, når det drejer sig om økonomiske spørgsmål – lyder det fra borgerlig side.

I sin Politisk analyse (17.8.) anførte Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard, minsandten ukritisk det samme synspunkt, skønt denne beundring af VK’s særlige økonomiske evner – som antydet ovenfor – hviler på et overordentlig skrøbeligt grundlag, for nu at sige det mildt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce