Foto: Tegning: Per Marquard Otzen
Debat

Bøssens far sover elendigt

Hvordan sover en far til en 19-årig bøsse om natten? Svaret er: ad helvede til. Jeg afskyr hadforbrydelser og dårlige forældre, der glemte at lære deres børn, hvordan de skal gebærde sig i nattelivet.

Debat

Jeg sover især elendigt de nætter, hvor min søn på 19 går, der er homoseksuel, går i byen med sine venner.

»Sov godt far. Jeg skal nok passe på mig selv« er standardfrasen, når han stryger ud ad døren sent torsdag/fredag/lørdag aften.

Vel vidende, at jeg sover ad helvede til, når han er i byen, og min sidste formaning, inden han stryger ud i nattelivet, altid er »pas nu på dig selv!«, sagt i et utvetydigt tonefald af alvor og bekymring, der kan slå selv den bedste feststemning ihjel.

Og i virkeligheden også den dummeste bemærkning, jeg kan sende ham af sted med. Jeg har jo 100 procent tillid til hans evne til at passe på sig selv.

Han er ikke mindre end verdens sødeste dreng – hverken konfliktsøgende, aggressiv eller provokerende.

Jeg har også for mange år siden lært ham, at han skal give sin iPhone og pung til eventuelle tumper, der ikke har lært om forskellen på dit og mit.

Jeg har også lært ham, at han aldrig skal spille helt eller forsvare sin ære, hvis nogle råber bøsserøv eller homosvin efter ham. Han skal være glad for sine fortænder og sin flotte næse, også selv om ham, der råber, ser lille ud.

For selv en lille fyr kan stikke med en kniv.

Jeg kan jo ikke give ham skylden for, at jeg ikke kan sove. Jeg kan ikke give ham ansvaret for min frygt for, at han skal blive udsat for afstumpet vold, alene fordi han er bøsse.

Det er mega frustrerende at lykkes med at opdrage sit eget barn til at passe på sig selv og have tudet hans ører fulde med devisen, at han skal møde verden, som han gerne vil have, verden skal møde ham, og så stadig skulle leve med søvnløsheden.

Jeg er i dobbeltforstand super træt af alle jer, der løber fra jeres ansvar for de voldsmænd, der udøver denne usmagelige form for vold mod bøsser



Jeg er træt af at føle den nærende skyld, jeg sommetider bliver ramt af i de sene vågne nattetimer over ikke at have insisteret på, at han skulle dyrke kampsport for at lære at kunne forsvare sig selv, eller endnu værre at forbyde ham at gå på homosteder og værst, at han skulle leve sit liv i uoverensstemmelse med sin seksualitet.

Det giver begrænset mening for mig at rette min vrede mod voldsmændene, der udøver volden.

Det giver langt mere mening at pege fingrene mod dem, der burde vide bedre – bagmændene for, at disse vildforvarede unge udviser den besynderlige adfærd, som hadforbrydelser er.

Jeg er i dobbeltforstand super træt af alle jer, der løber fra jeres ansvar for de voldsmænd, der udøver denne usmagelige form for vold mod bøsser.

Hvad sker der for jer forældre, hvis unge planlægger bevidste overfald på bøsser? Ved I overhovedet, hvad jeres sønner går og laver om natten?

Måske er det på tide, at I begynder at interessere jer lidt for det, inden I skal besøge dem i Vestre Fængsel.

Hvis I derimod godt ved, hvad det er, jeres sønner går og laver, så er den for alvor gal.

Giver I dem ros for, hvor mange bøsser de har slået ned i aften, og griner I, når I ser de fimsede ofre i Aftenshowet, og føler stolthed over, at det netop er jeres drenge, der har udført denne usmagelige handling?

I forældre er hovedansvarlige for jeres børns handlinger, og det er i virkeligheden helt o.k., hvis I ikke magter opgaven.

Men det er ikke o.k., at I ikke erkender, at I ikke magter opgaven. I skal bede om hjælp. Det er ikke pinligt at kende sine begrænsninger. Det er tværtimod super smart, at vi som mennesker ved, hvad vi ikke er gode til.

Jeg er ikke god til at sove, når min søn er i byen, fordi du ikke har været god til at bede om hjælp til at lære din søn, hvordan han skal gebærde sig i samfundet.

Du er blevet væk fra alle forældremøderne med skolen, fordi du synes, det er pinligt at skulle høre om dine manglende evner til at opdrage din søn.

Du vælger at være enig med din søn om, at hende den kvindelige skolelærer er en dum skøge af en kvinde, som det er o.k. ikke at lytte til, og som du i hvert fald ikke vil nedværdige dig til at bede om hjælp fra.

Stop nu. Du har det jo ligesom mig. Vi ønsker det samme i livet for vores sønner: at de får et lykkeligt liv.

Du frygter også de samme farer for din søn, som jeg gør: sygdom, kriminalitet, vold, stoffer, trafikken, fyrværkeri m.m.

Træd nu i karakter og skab kontakt med din søn, og har du mistet kontakten, så søg hjælp. Al hjælp er kærkommen – også den fra kvindelige skolelærere.

En opfordring skal også lyde til alle folkeskolelærere:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kig ud på klassen og prøv at finde de cirka to elever i klassen, der på et eller andet tidspunkt vil springe ud som homo, bi eller transkønnet.

Udspringsalderen er inden for de seneste 10 år faldet dramatisk, så rigtigt mange springer ud som LGBT’er i folkeskolen. Har I opdaget det?

Cirka 8-10 procent af befolkningen er LGBT’er (lesbisk, bøsse, bi, transkønnet). Det er ikke noget, jeg bestemmer. Sådan er det.

I har pligt til at møde disse unge, som de er, og endnu vigtigere at lære de 90 procent resterende elever, at det er helt naturligt og normalt.

Udspringsalderen er inden for de seneste 10 år faldet dramatisk, så rigtigt mange springer ud som LGBT’er i folkeskolen. Har I opdaget det?

Hvor er alle de homoseksuelle rollemodeller i folkeskolen?

Hvorfor er folkeskolen stadig den mest homofobiske arbejdsplads i Danmark, hvor det er tilladt at springe ud som homoseksuel på lærerværelset og helt o.k. at blive i skabet over for elever og forældre?

8-10 procent af alle folkeskolelærere er homoseksuelle. Hvor er I 7.000?

Alle voldelige unge, der udøver hadforbrydelser mod bøsser, har det til fælles, at de har tilbragt lang tid i folkeskolen. De har været mandsopdækket af lærere, pædagoger, skolepsykologer, sagsbehandlere, kontaktpersoner, SSP-konsulenter, AKT-konsulenter m.fl., tilsyneladende uden virkning på deres adfærd.

Når jeg spørger nogle af disse velmenende medarbejdere om konkrete voldsmænd – uden for referat – får jeg ofte det svar, at den voldelige løbebane var forudsigelig lige fra 0. klasse, og tit hører jeg formuleringen: »Han er uden for pædagogisk rækkevidde«.

Jeg hader det udtryk og undrer mig såre over dem, der bruger det, fordi de ikke kan indse, at det siger mere om deres pædagogiske evner end den unges mentale habitus.

Ganske få mennesker er uden for pædagogisk rækkevidde, og de er alle heldigvis alle godt hjulpet på vores lukkede institutioner.

De unge, der udøver hadforbrydelser, beviser alene med den handling, at de har endog store evner til at indgå i fællesskaber, har stærke værdier og er særdeles handlingsorienterede.

Jeg er mega træt af at betale skat til en folkeskole og et offentligt behandlersystem, der ikke på 10 år kan rette op på de potentielle voldsmænd, der udøver hadforbrydelser.

Når der på få sekunder dukker 10-15 unge op uden for et homosted og overfalder to sagesløse bøsser, står der nogle bag. Hvor kommer retfærdiggørelsen af denne udåd fra?

Ingen mennesker har som grundlæggende værdi at trampe totalt ukendte mennesker oven i hovedet. De udligner deres kognitive dissonans med en eller anden retfærdiggørelse, men hvilken?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er dødtræt af alle religiøse trosretningers foragt mod homoer, for jeg er overbevist om, at det bærer en del af ansvaret for retfærdiggørelsen.

Jeg skyder ikke på bestemte trosretninger, for det er min opfattelse, at alle religiøse overhoveder på et tidspunkt er blevet enige om at udvise foragt for homoer.

Jeg er træt af den danske folkekirkes kvababbelse mod homoseksuelle. Den skattefinansierede folkekirke burde forlange, at de præster, der tror, de kan gøre sig til Vorherre over, hvilke mennesker der er velkomne, og hvem der ikke er, finder sig en medlemsbetalt kirke at udvise deres foragt for homoer i.

Jeg ville også ønske, at politiet valgte at fokusere samme indsats over for voldsofre for hadforbrydelser, som de udviser, når det er en af deres egne, der bliver spyttet på.

Til alle politimænd, der er bøsser: Tag staven i den anden hånd og spring ud.

Nå, nu er min søn kommet hjem, og jeg trænger til at sove.

Håber, du sover godt om natten!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce