Frisch: Hvad viser omskæringsundersøgelsen egentlig?

Vores undersøgelse giver et kvalificeret bidrag på et mangelfuldt udforsket felt.

Debat

Martin Krasnik er tilbage i omskæringsdebatten med et retningsløst, galdespruttende indlæg (27/7).

LÆS INDLÆG

I skarp kontrast hertil står Dan Meyrowitsch, Flemming Konradsen og Katrine Lundsby (26/7), som sobert lufter nogle bekymringer om vores omskæringsundersøgelse.

LÆS INDLÆG

Tak til disse tre kritikere, for det er gennem respektfuld dialog, hvor det er bolden og ikke manden, vi går efter, at udvikling overhovedet kan finde sted hen i mod en løsning, som hele befolkningen kan leve med.

Sagen er nemlig ikke kun et anliggende for jøder og muslimer, men i høj grad også for alle os andre. Jeg vil ikke spilde spalteplads på Krasniks tragikomiske forsøg på karaktermord på mig, for det er ikke mig, sagen handler om. Det centrale spørgsmål er derimod: Skal danske drengebørn have ret til at bestemme over egen krop, eller skal irrationelle, religiøse argumenter fortsat veje tungest i en oplyst retsstat som Danmark?

Spørgsmålet kan og bør efter min mening besvares helt uden skelen til vores undersøgelse om seksuelle konsekvenser af omskæring. Men det har vist sig, at mange i debatten føler behov for at supplere en ikke fuldt afklaret holdning med sundhedsfaglige data, og derved har undersøgelsen om seksuelle konsekvenser af omskæring fået en ufrivilligt central plads i debatten.

Er det drengens krop, eller er det forældrenes?

Det har føget til højre og venstre med især tre misforståelser om undersøgelsen, som jeg hér vil udrede.

Ingen undersøgelse er perfekt
Vores undersøgelse, som naturligvis har nogle begrænsninger, yder ikke desto mindre et kvalificeret bidrag på et mangelfuldt udforsket felt. Med sine cirka 5.000 deltagere er undersøgelsen den første af sin art i Europa, og den er trykt i et internationalt velestimeret fagtidsskrift med strenge krav til publikation, herunder kritisk fagfællebedømmelse.

Resultaterne, som er beskrevet i en 15 sider lang, videnskabelig artikel, blev efter grundig vurdering fundet videnskabeligt velunderbyggede og dermed værdige til offentliggørelse.

Hvilket dog – ganske som man kunne forvente – ikke har forhindret prominente medlemmer af den internationale omskæringslobby i efterfølgende at protestere, fordi de ikke kan lide undersøgelsens resultater.

Det er rigtigt som påpeget af kritikerne, at deltagelsesprocenten var cirka 50 blandt de i alt 10.916 inviterede. Det er også rigtigt, at der i undersøgelsen var få omskårne mænd med orgasmeproblemer (28 som havde det en gang i mellem, og ti som havde det ofte eller hver gang).

Og det er rigtigt, at der kun var få jøder og muslimer med i undersøgelsen. Men giver undersøgelsen så mening, og er den overhovedet relevant i forhold til jødisk og muslimsk omskæring af drengebørn? Svaret er ja.

Misforståelse 1: For lav deltagelsesprocent
Det er en generel begrænsning ved store befolkningsundersøgelser, at kun cirka halvdelen af de adspurgte vil være med. Dette gør på ingen måde sådanne studier ubrugelige, men det stiller krav til forskerne om at tænke sig grundigt om og redegøre for mulige problemer med deres generaliserbarhed.

Meyrowitsch, Konradsen og Lundsby påstår uden nogen form for dokumentation, at omskårne mænd uden seksuelle problemer langt oftere end uomskårne mænd uden seksuelle problemer vil sige nej til at deltage, og at dette nok er forklaringen på den sete stærke sammenhæng mellem omskæring og orgasmeproblemer.

Denne spekulation om selektivt frafald blandt seksuelt velfungerende omskårne mænd (og tilsvarende blandt omskårne mænds seksuelt velfungerende kvindelige partnere) er grebet ud af luften, og den tjener derfor kun ét formål, nemlig at sprede grundløs tvivl om undersøgelsens resultater.

Misforståelse 2: For få omskårne mænd med seksuelle problemer
Hvis Krasnik havde hørt efter i de to timers statistikundervisning, han fik i gymnasiet, ville han let indse, at når et så begrænset antal som ti omskårne mænd giver anledning til en tre gange forøget risiko for hyppige orgasmeproblemer hos omskårne mænd, så er det netop ikke på grund af de små tal, men på trods af dem, at resultaterne var statistisk signifikante og dermed ikke et resultat af tilfældighedernes spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Præcis det samme gælder for det relativt begrænsede antal kvinder, som havde markant forøget risiko for hyppige orgasmeproblemer eller smerter ved samleje. Man kan ikke tilbagevise statistisk signifikante sammenhænge med den begrundelse, at studiematerialet var for lille.

Tværtimod antyder sådanne opsigtsvækkende sammenhænge, at der kan være tale om noget betydningsfuldt. Tænk blot på de første undersøgelser, som viste stærk sammenhæng mellem asbest og den sjældne lungehindekræft. Og på studierne som kædede kvalmemidlet Thalidomid sammen med alvorlige fostermisdannelser.

Det var ganske overordentlig klogt, at myndighederne tog disse sammenhænge alvorligt, på trods af at antallene af asbest- og Thalidomid-udsatte personer med henholdsvis lungehindekræft og misdannelser var små.

Misforståelse 3: For få jøder og muslimer

De omskårne mænd i undersøgelsen var langt overvejende ikke-jødiske og ikke-muslimske mænd, som på et eller andet tidspunkt blev omskåret i løbet af barndom, ungdom eller voksenalder, formentlig hovedsagelig med begrundelsen ’forhudsforsnævring’ eller ’for at ligne farmand’.

Når man i Danmark omskærer drenge og mænd for forhudsforsnævring, fjerner man generelt så lidt af forhuden som muligt. Resten lader man være af hensyn til følsomheden samt for at beskytte penishovedet. De fleste omskårne mænd i undersøgelsen var altså kun delvis omskårne, men alligevel havde disse mænd og deres kvindelige partnere markant oftere problemer med at få orgasme.

Det er meget svært at se, hvorfor situationen skulle være gunstigere for jødiske og muslimske mænd, som altid får fjernet forhuden tidligt i livet og, for jødernes vedkommende, med så omfattende en operation, at ’hele glansen bliver fri’, som overrabbineren så malende beskriver det.

Sund fornuft tilsiger, at hvis de omskæringsrelaterede seksuelle problemer er anderledes hos jøder og muslimer end i resten af befolkningen, så er de næppe mindre.

Når omskæringsfortalere hårdnakket benægter, at vores undersøgelse skulle have relevans for jødiske og muslimske mænd og deres partnere, svarer det til, at en gruppe københavnere ikke ville tage ved lære af en jysk undersøgelse, som viser øget forekomst af lungekræft hos tobaksrygere, fordi man i hovedstaden ryger meget mere og starter med at ryge i en meget yngre alder.

Sund fornuft tilsiger, at hvis de omskæringsrelaterede seksuelle problemer er anderledes hos jøder og muslimer end i resten af befolkningen, så er de næppe mindre.

De tre nævnte kritikpunkter, og flere af samme skuffe, har været fremført af udenlandske omskæringsfortalere, og jeg har ret let kunnet tilbagevise dem i den korrespondance, som efterfulgte artiklen. Særligt interesserede læsere kan finde korrespondancen på internettet eller få den ved at henvende sig til mig ( mfr@ssi.dk).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som det fremgår, er der intet belæg for de fremsatte grove anklager om videnskabeligt sjusk, vildledning, overfortolkning eller tvivlsom redelighed. Undersøgelsen viser, at omskæring er forbundet med øget risiko for seksuelle problemer hos danske mænd og deres kvindelige partnere.

Der er kun én af Krasniks bemærkninger, jeg er nødt vil direkte at imødegå. Han skriver, at jeg i tidsskriftet løj om min holdning til omskæring. Det gjorde jeg naturligvis ikke. Jeg har aldrig haft - og jeg har stadig ikke – det fjerneste i mod omskæring på mindreårige drenge, når der foreligger tilstrækkelig lægelig indikation, eller på voksne mænd, som af andre grunde ønsker kosmetisk kirurgi på deres ædlere dele.

Nu er det tid til at lade vores undersøgelse ligge og fokusere på det væsentlige, nemlig rettighedsspørgsmålet: Er det drengens krop, eller er det forældrenes?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce