Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debat

Ligegyldigt hvor vi går hen, er der irriterende røvhuller

Ny bog beskriver røvhullerne, som vi møder dem, og som vi takler mødet med dem.

Debat

Lad mig indledningsvis undskylde sproget. Men ikke sjældent møder vi alle et kæmpe røvhul.

Vi møder ham på arbejdet, i toget, i trafikken, eller når vi køber ind.

En person, som tilsidesætter alle andre til fordel for sig selv. En person, som udnytter enhver situation til egen fordel.

Af samme grund er et røvhul netop et billede på en person, der ’skider på andre’.

Det er personen, der springer køen over og sætter sig selv øverst.

Personen, der konsekvent afbryder i en samtale. Personen, der i bilkøen hele tiden skifter vejbane for selv at komme en lille smule hurtigere frem.

Personen, der udelukkende har blik for sig selv uden på nogen måde at erkende det som et problem.

Personen, der hævder sig og kan finde på at sige: »Sig mig en gang, er du klar over, hvem jeg er«.

Det er om denne person, nogle benytter det grove udtryk ’et kæmpe røvhul’.

Professor Aaron James er uddannet fra Harvard University i USA og har netop skrevet en bog om »røvhullet«.

Bogen ’Assholes – A Theory’ beskriver ikke blot røvhullet, som vi møder ham (det er typisk en mand), men ikke mindst, hvordan vi bedst takler mødet med denne person.

Det interessante er, at forståelsen af og reaktionen på røvhullet vil kunne åbne et vindue til forståelse af de dybere aspekter ved vores moralske liv.

Røvhullet fremhæver altid andres fejl og mangler og ser sjældent egne svagheder. Men det særligt interessante ved røvhullet er, at der i nogen grad er tale om en moralsk person.

Hvordan håndterer man et røvhul? Ironisk nok ligger der en løsning gemt i det at give plads til røvhullet. Et røvhul, der efterlades uden kommentarer, vil efterlade dig uden bøvl



Men moralen er reduceret til overfladiske spilleregler, der kan bruges som et middel til opnåelse af egne mål. Men røvhullet er ikke en forbryder og slet ikke morder eller voldtægtsmand.

Røvhullet holder sig lige akkurat inden for det moralske spillerum, hvilket ofte gør mødet med et røvhul særlig irriterende.

Røvhuller kan dermed ikke spærres inde, men har selvoptagetheden som sit særlige kendetegn.

I modsætning til psykopaten, der står helt uden for moralen, lever røvhullet netop med de moralske regler og vil ofte fremhæve de moralske regler.

Men det sker primært som et middel til selvhævdelse. Røvhullets vigtigste moralske pligt lyder: »Vis hensyn«.

Men røvhullet lader dette være en projektion, hvor det primært drejer sig om, at andre viser hensyn til ham.

Røvhullet fejrer sin egen fødselsdag hver eneste dag året rundt og forventer at blive hyldet.

Moralen hos røvhullet bliver derfor altid en projektion.

Hvis man til røvhullet siger »Køen starter altså her«, »Det er ikke din tur«, »Vil du ikke lade mig tale færdig«, så vil røvhullet ikke forsøge at lytte, men derimod vende moralen på hovedet og svare med et »Rend mig i røven«, hvilket er en ironisk metaforisk standardreplik.

Røvhullet er ganske enkelt immun over for andres kritik, der omfortolkes som umoralsk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For røvhullet er moral ikke en karakteregenskab, men derimod et redskab til fordømmelse af andre. I mødet med røvhullet står man derfor ikke sjældent med en dobbelt fornærmelse.

Både den handling, der ligger til grund for anfægtelsen, men også den reaktion, som selve anfægtelsen afstedkommer hos røvhullet.

Men hvordan håndterer man et røvhul? Ironisk nok ligger der en løsning gemt i det at give plads til røvhullet. Et røvhul, der efterlades uden kommentarer, vil efterlade dig uden bøvl.

Svaret burde derfor lyde: »Tag det roligt, han er bare et røvhul«.

Men en gang imellem kan det virke befriende at råbe efter røvhullet, selvom det sker i bilen, hvor ingen hører efter.

Et ejakulerende udråb, der skal tilvejebringe blot en smule moralsk ligevægt efter røvhullets fremadstormende selvforherligelse.

Men dette sker kun for at legitimere eller fastholde moralen for sig selv. I mødet med røvhullet kan der således opstå et spontant behov for at understrege ens egen moral.

Vi skal altså aldrig forvente, at røvhullet lytter eller tager kritikken til sig. Det vil ikke ske.

Derfor vil det bedste være at undlade at sige noget, og hvis vi står med et talepres, må vi erindre, at vi primært taler til understøttelse af egen moral. Dette udelukker imidlertid ikke, at der siges noget, når grænserne overskrides.

Mødet med røvhuller er ikke videnskab, men en kunstart. Den store udfordring opstår imidlertid, hvis man lever tæt på et røvhul hver dag



Det kan eksempelvis være som reaktion på en nedladende sexistisk kommentar eller lignende. Her er det kommentarens funktion, vi må tænke på.

Hvis man møder et røvhul, bliver man ikke kun irriteret på røvhullet, men også på ens egen reaktion på røvhullet.

Derfor er det besindelsen, der er vigtig. Hvis røvhullet eksempelvis springer foran i køen og herefter taber noget på gulvet, vil den ideelle reaktion være at hjælpe med at samle det op.

Her fastholdes ens egen moral, desuagtet at røvhullet gør noget andet. Men det er selvsagt lettere sagt end gjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mødet med røvhuller er derfor ikke videnskab, men en kunstart. Den store udfordring opstår imidlertid, hvis man lever tæt på et røvhul hver dag. Det kan være chefen eller ligefrem ens ægtefælle.

Her kan det selvsagt være nødvendigt at lukke og åbne nye døre i livet. Men ligegyldigt hvor vi går hen, er der røvhuller.

Dertil kommer, at mødet med røvhullet kan være en påmindelse om, at vi alle bærer på et. Det er blot sjældent, vi har blik for det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce