Udsmid. Vi smider alt for meget mad i skraldespanden, mener Karen Ellemann. (Arkiv),
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Udsmid. Vi smider alt for meget mad i skraldespanden, mener Karen Ellemann. (Arkiv),

Debat

Ministeren: »Alt for meget mad går til spilde«

Det er på tide, at vi ser kritisk på vores køb og smid væk-kultur, mener ministeren.

Debat

Det sker derhjemme i køkkenet. Det sker efter lukketid i supermarkedet, og det sker på landets mange restauranter og cafeer.

Store mængder af blandt andet grøntsager, brød og kød ryger hver dag direkte i affaldsposen. Årsagen er vores store overforbrug af fødevarer. I privaten og i samfundet generelt.

De præcise mængder af dette madspild er svært at gøre op i Danmark. Vi har ikke pålidelige tal, for vi har ikke undersøgt problemets omfang. Det har de i Storbritannien. Her viser det sig, at hver brite i gennemsnit smider 56 kg mad ud hvert år. Her er ikke medregnet appelsinskræller og kyllingeben, som man selvfølgelig ikke kan spise. Men 56 kilo! Det er meget.

Madresterne ryger ud, og køleskabet tømmes, så der er plads til ny og frisk mad. Men de færreste af os er klar over, at vi hermed er med til en ordentlig gang miljøsvineri. Og at der er tale om et spild, som kunne have været undgået. Dette fænomen er ikke noget, der kun findes i Storbritannien. Det foregår også i stor stil her i Danmark.

Vi danskere er blevet gode til at være opmærksomme på, hvad der er i de madvarer, vi putter i munden, og økologi er blevet mere og mere populært. Men når det kommer til den omtanke, vi som forbrugere selv viser maden, spiller klaveret en anden melodi.

Resterne og et par daggamle grøntsager havner i skraldeposen. At vi smider lidt rester ud, kan vel ikke gøre så meget i det store regnskab? Men med den spildte mad går der utrolige mængder af ressourcer til spilde.

I mange år har vi diskuteret, hvordan vi bedst behandler affaldet. Vi har fokuseret på, hvordan vi kan øge genanvendelsen ved f.eks. at sende det organiske affald til kompostering, eller om vi hellere skal brænde affaldet og kun udnytte den energi, det indeholder. Det vil imidlertid være langt at foretrække, hvis vi slet ikke smider mad ud.

At vi smider lidt rester ud, kan vel ikke gøre så meget i det store regnskab? Men med den spildte mad går der utrolige mængder af ressourcer til spilde.



For så kan vi spare ressourceforbruget og al den miljøbelastning, der er forbundet med at producere mad – herunder vand- og energiforbruget, landbrugsarealerne, kunstgødningen og sprøjtemidlerne. Forbruget af alt dette kan reduceres, hvis vi undgår madspild.

Derfor er der nye initiativer om madspild på vej fra Miljøministeriet. I den nye affaldsstrategi, som bliver offentliggjort i dag, vil omfanget og karakteren af madspild i Danmark blive undersøgt.

LÆSBrug mere - spild mindre(eksternt link)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Desuden inddrages alle de parter, der deltager i madspildet – som f.eks. landbruget, fødevareproducenterne, detailhandlen, restauranterne og storkøkkenerne samt forbrugerne – i arbejdet frem mod nye løsninger.

Der går utrolig mange ressourcer til at producere den mad, vi spiser. Når vi så kasserer og smider mad ud, går de ressourcer til spilde, og belastningen af miljøet er sket til ingen verdens nytte. Der er derfor nok af grunde til at undgå, at mad havner i skraldespanden.

Det er på tide, at vi stopper op og ser kritisk på vores køb og smid væk-kultur. Vi kan betale os til ny mad i supermarkedet, men vi kan ikke betale os til at få de ressourcer og den miljøbelastning tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år.

Løsningen af problemet med madspild kræver en personlig indsats og en holdningsændring hos os alle. ’De andre’ klarer ikke ærterne for os. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle: hos forbrugere, politikere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, private virksomheder, den offentlige sektor, producenter af fødevareemballage og mange flere. ’De andre’, som vi som regel håber vil gøre noget, er i stedet blevet til ’os alle sammen’. Os alle sammen, der bærer ansvaret for de store mængder af god, spiselig mad, der bliver smidt ud hvert år.



Løsningerne skal f.eks. ses i sammenhængen mellem detailhandlen og forbrugeren. Styringen af indkøb af især friske madvarer, der ikke kan holde sig særligt længe, kan forbedres både i butikkerne og i den enkelte husholdning. Det er særlig vigtigt, at der udbydes fødevarer i portionsstørrelser, som forbrugeren kan nå at spise. Og detailhandlens udbredte rabatsystemer alene for store mængder mad bør ændres til rabat uanset mængden. Det er simpelthen ikke o.k. at få forbrugerne til at købe mere mad, end de har brug for, og som de derfor må smide ud.

Vi har et miljøproblem, hvor vi alle kan påtage os et ansvar for vores planet. Og forandring starter i det små. Hvorfor tage tre citroner, som supermarkedets ’tag tre betal for to’-tilbud appellerer til – når man nu ved, at den tredje citron som regel ender uspist i skraldespanden?

Det handler om omtanke. Det handler om respekt. Respekt for mennesker, som har bidraget til, at vi får mad på bordet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Det handler om omtanke. Det handler om respekt. Respekt for mennesker, som har bidraget til, at vi får mad på bordet. Respekt for dyr, som har ladet deres liv, for at vi kan få stillet sulten. Respekt for denne fantastiske planet og dens miljø, som vi og vores børn skal leve længe og godt i.

Regeringen ønsker at gøre en aktiv og større indsats mod madspild, og som led i dette vil der nu blive taget initiativ til en analyse af madspild fra husholdningerne i Danmark. Vi vil desuden invitere repræsentanter fra alle de parter, der er involveret i madspild, til at deltage i en ’Aktionsgruppe imod madspild’ for at diskutere, hvordan vi kan bekæmpe madspild.

Og så har Miljøministeriet netop igangsat en landsdækkende oplysningskampagne om at forebygge affald i 2010. Et af elementerne i denne kampagne vil handle om, hvordan borgeren kan komme madspild til livs. Den del af kampagnen er udarbejdet sammen med forbrugerbevægelsen ’Stop Spild af Mad’.

At komme madspild til livs er hverken dyrt, krævende eller kompliceret. Man sparer oven i købet penge ved det. Det eneste, det kræver, er at tænke anderledes – og vise lidt omtanke for den mad, vi bringer ind ad døren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Jeg elsker jo ikke livet sådan helt ind i helvede«

    
    Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december 1917 i København, død 7. marts 1976 smst.) var en dansk forfatter, der debuterede i 1939 med digtsamlingen "Pigesind".
    Hør om Tove Ditlevsen:

    Vi har været i arkiverne og fundet gamle interviews. Med den unge digterinde, der havde alt foran sig. Og med den ældre forfatter, der glædede sig til, at livet – efter depressioner og misbrug og fire ægteskaber – snart var slut. Her kan du høre Gudrun Marie Schmidt læse sin artikel om forfatterikonet højt.

Annonce