Østarbejdere. I skurvognene er folk vrede og deprimerede over at se, hvordan arbejdsgiverne fører kynisk klassepolitik, mens politikerne og fagbevægelsen sover i timen, siger den bogaktuelle Jakob Mathiassen.
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

Østarbejdere. I skurvognene er folk vrede og deprimerede over at se, hvordan arbejdsgiverne fører kynisk klassepolitik, mens politikerne og fagbevægelsen sover i timen, siger den bogaktuelle Jakob Mathiassen.

Debat

Østarbejdere smadrer den danske drøm

Billig arbejdskraft underminerer arbejderens drøm om at kunne leve et godt liv med et lille hus i Rødovre.

Debat

«Arbejderen er udsat for et massivt dobbeltangreb: På den ene side flytter arbejdspladser ud af landet. Og på den anden side har vi siden østudvidelsen i 2004 oplevet, at titusindvis af billige arbejdere trænger ind i landet og tager de job, der er tilbage inden for byggeri, transport, rengøring, restauration og landbruget. Jeg tror, at den danske drøm om, at det skal være muligt for en faglært eller ufaglært arbejder at have et godt liv i et lille parcelhus i Rødovre bliver smadret i løbet af de næste ti år, mens samfundet ser passivt til«.

Advarslen kommer fra den 36-årige betonarbejder Jakob Mathiassen, der sammen med journalisten Klaus Buster Jensen har skrevet bogen ’Kamppladser – Østarbejdere og social dumping i byggeriet’, som udkommer 5. marts. Bogen består blandt andet af reportager fra de kampe, der finder sted på byggepladser og i skurvogne.

»Arbejdsløshed er noget af det værste, du kan udsætte et menneske for. Ude på byggepladserne hører vi hele tiden, at polske byggefirmaer vinder kontrakterne, og dermed får vi en påmindelse om, at de har en konkurrencefordel. Det er sådan, snakken går, og man bliver vred og deprimeret. De fleste af mine kollegaer har to måneders ledighed her og tre måneders ledighed der, og det er ikke rart, hvis man skal kunne forsørge en familie, vel? Frygten for at ryge på dagpenge betyder, at mine kollegaer mister selvtilliden og slækker på kravene«.

LÆS DEBAT

Slækker på kravene?

»Ja, lad mig give et eksempel. Da jeg startede i byggebranchen i 2001, gik vi aldrig i regntøj. Hvis det regnede for meget, gik vi ind og ventede, til det stilnede af. Nu arbejder vi i al slags vejr med de sikkerhedsrisici, det indebærer. Forestil dig, at du står og skærer med en vinkelsliber, og det regner, og det begynder at slå tilbage, så du får stød, når du skærer. Det finder vi os i i dag, fordi vi ikke er stærke nok til at sige fra af frygt for fyresedlen. Det er jo et lillebitte eksempel, men det fortæller noget om, hvem der har bukserne på. Og spørgsmålet er, hvornår det stopper. I morgen kan det være, at jeg kravler rundt ude på et hus uden sikkerhedsline. Det er et glidende pres, vi bliver udsat for«.

Er problemet ikke begrænset til din egen branche, byggeriet?

»Nej, social dumping gennemsyrer det meste af arbejdsmarkedet. Hvor mange slagteriarbejdspladser er der ikke lige fløjet ud ad vinduet? Hele venstrefløjen sidder bare og siger ’nå okay, kan vi ikke bare give dem noget efteruddannelse?’. Hvad fanden skal vi give dem efteruddannelse i? Hvad kan de blive? Receptionister? Hele fucking Danmark kan ikke blive receptionister. Håndens arbejde forsvinder systematisk. Og nu er turen altså kommet til de brancher, der overtages af østeuropæisk arbejdskraft. Byggebranchen. Og landbruget. Der er heller ikke mange danskere tilbage i lastbilerne. Og restaurationsbranchen har det også hårdt. De, der ikke får arbejde på grund af den nye og billigere arbejdskraft udefra, søger andre erhverv, og så vil de blive løndumpere i nye brancher. Det er skruen uden ende«.

Arbejdsgiverne er skurkene

Ifølge Jakob Mathiassen er social dumping udtryk for, at arbejdsgiverne kynisk har sat deres klasseinteresser igennem.

»Indvandringen af østarbejdere er jo den moderne klassekamp for fulde gardiner. Det er helt tydeligt, at arbejdsgiverne er gået efter at presse danske arbejderes vilkår helt fra starten af. I 2003 sagde den tidligere direktør i Dansk Byggeri Børge Elgaard, at man er en dårlig arbejdsgiver, hvis man ikke seriøst overvejer at hente østeuropæisk arbejdskraft ind til mindstelønninger i overenskomsten. Den strategi blev bakket op af borgerlige politikere«.

Hvordan?

»I et interview til vores bog siger Venstres Claus Hjort Frederiksen, at lønnen var for høj i Danmark før østudvidelsen og måtte reguleres. Hvis du spørger Claus Hjort eller Dansk Byggeri, vil de til hver en tid påstå, at der ikke findes noget klassesamfund. Men de har jo arbejdet benhårdt på at få sat den almindelige arbejder ned i løn«.

LÆS DEBAT

Hånden på hjertet, er danske håndværkere ikke dyre, ineffektive og ufleksible, mens de polske passer deres arbejde og yder en bedre service for prisen?

»Det er altid godt at få rusket op i tingene. Før østudvidelsen var den danske byggebranche en indavlet branche, og det har været en god øvelse for arbejderne og fagbevægelsen at møde udlandet. Men problemet er, at polakkerne, irerne og portugiserne kommer hertil under horrible forhold, derfor bliver det noget lort«.

Politikerne har sovet i timen

Du kritiserer arbejdsgiverne. Men det er vel helt legitimt, at arbejdsgiverne varetager klasseinteresser, alt andet ville da være dumt?

»Politikerne sov i timen. De har konsekvent undervurderet problemet og glemt at give arbejdsgiverne modspil. Jeg tror, at de har været så fokuserede på det positive i østprojektet, at de forblændede sig selv. Det var jo også en fed historie – et fredens projekt. Vi lukkede et kapitel og tænke på at løfte østlandene op og skabe stabilitet i Europa. Der var mange gode ting i den østudvidelse, det er da helt sikkert. Den var bare en katastrofe, når det kom til arbejdstagernes frie bevægelighed«.

Et bredt flertal vedtog da en østaftale, der skulle sikre, at østarbejdere arbejdede på danske overenskomster?

»Ja, men de lod garagedøren stå åben på fuldt gab. Politikerne overså, at hvis du arbejdede i et andet EU-land med et firma, der kom fra dit hjemland, så var du udstationeret og skulle ikke overholde østaftalen. Derfor opstod der pludselig mere end 3.000 østeuropæiske bygningsvirksomheder, som kunne operere i Danmark. Lovgivningen kunne ikke forhindre østarbejderne i at gå under de danske standarder. Jeg tror, at Claus Hjort og arbejdsgiverne havde set den komme«.

Hvad med fagbevægelsen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den havde ikke fattet udfordringen i at få østarbejderne med. LO’s formand siger jo på det tidspunkt, at hvis de kommer herop, så skal de nok sørge for, at de skal gå under overenskomstens vilkår. Der hersker en stemning af, at det ikke bliver noget problem at organisere dem«.

Men hvorfor lykkedes det så ikke?

»For det første kan man ikke finde ud af at få ansat tolke, der kan tale med dem til at starte med. Og for det andet: Når man endelig får ansat tolke, henvender man sig til arbejdsgiverne og kræver en overenskomst i stedet for at henvende sig til de polske arbejdere. Det er ikke underligt, at polakkerne tænker, at det så ikke er en forening for dem, for hvis det havde været en forening for dem, havde de jo startet med at snakke med arbejderne«.

Højreekstremismen

Jakob Mathiassen mener, at indvandringen fra øst giver mindelser om indvandringen fra 1960’erne og frem. Også dengang opdagede man først for sent, at udfordringen var meget større, end man havde regnet med.

»Jeg frygter, at det bliver højrepopulisterne, der når at definere, hvordan vi skal snakke om det her problem, ligesom de definerede en stor del af indvandrerdebatten. Hvis venstrefløjen ikke kommer ind i kampen, risikerer vi også, at Europas højrefløjspartier får lov til at gøre østarbejderne til problemets kerne, mens arbejdsgiverne fredes. Det er allerede ved at ske. Uden for Danmarks grænser går højrefløjspartierne jo sindssygt meget frem, og det hænger selvfølgelig også sammen med denne her problematik. EU-parlamentsvalget vil formentlig blive en jordskredssejr for højrepopulistiske partier«.

LÆS DEBAT

Det er vel klart, at mange af dine kolleger i skurvognene tænker: Hvis problemet er, at østarbejderne kom, så må løsningen være, at østarbejderne bliver holdt ude?

»Dansk Folkeparti har da en oplagt platform her. Sidste sommer havde de helsidesartikler i avisen om, at LO havde sovet i timen, 40.000 polakker i Danmark og videre i den dur. Selvfølgelig har de vundet nogle på det. Der hvor jeg bor i Sydhavnen, kan jeg også se, at Danskernes Parti er gået helt amok i forhold til dagsordenen om østarbejdere«.

Vil østudvidelsen kunne true EU-projektet?

»Også i den grad. Social dumping er et spøgelse, der går gennem Europa. Det er et kæmpe problem i Tyskland og i England. Problemet findes også i Polen. Der får man de billigere ukrainere til at komme og arbejde. Og i Ukraine er det så nogle helt andre. Den onde cirkel ender i en lille landsby et sted i Kina. Arbejdere fra forskellige lande bliver spillet ud mod hinanden, og vi tvinges til at slås med nogen, vi ikke ønsker at slås med. Det vil højrepopulismen spille på«.

Handlinger – hvad skulle man have gjort?

Jakob Mathiassen håber, at truslen mod EU-projektet vil få den politiske elite til at tage social dumping mere seriøst f.eks. ved at sørge for, at myndighederne kan forfølge firmaerne hen over grænserne i EU. Men fagbevægelsen bør spille en hovedrolle i kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fagbevægelsens problem er vel, at polakken Bogumil ikke har interesse i at komme op på Jakobs niveau, for så mister han jobbet?

»Det er rigtigt, at det er kernen i problemet. Nogle læner sig så tilbage og siger, at vi ikke kan gøre noget, fordi østarbejderne har nogle incitamenter til at komme op på vores lønniveau og derfor heller ikke er interesseret i at blive medlem af en dansk fagforening. Men det er en helt forkert holdning. Man bliver nødt til at spørge ind til, hvad der så er muligt. Har fagbevægelsen gjort alt, hvad den kunne? Det synes jeg ikke«.

Hvad skal den da gøre?

»De nationale fagbevægelser må blive mere europæisk organiseret. Hvis arbejdsmarkedet ikke længere har grænser, må fagbevægelsen også blive grænseløs. Den danske fagbevægelse skal også blive bedre til at henvende sig til dem, der ikke er pæredanske. I Schweiz henvender fagbevægelsen sig altid på det sprog, som lønmodtageren taler. I vores bog fortæller en østarbejder, at han netop blev medlem af en fagforening, fordi den kunne svare ham på de spørgsmål, hans arbejdsgiver ikke kunne. Så de gør det rigtige i Schweiz. De snakker med folk og vinder deres tillid ved at forklare dem, hvad en fagforening kan bruges til. Det er vejen frem«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce