Omstridt. Brændeovne og ild er helt fint – i ødemarken, på teltturen, i det ensomt beliggende hus ude på landet uden mulighed for anden varmekilde og lignende. Og i kedlen på fjernvarmeanlægget. Ikke i de enkelte huse ude i byerne, skirver Lise Lind
Foto: BORBERG THOMAS (arkiv)

Omstridt. Brændeovne og ild er helt fint – i ødemarken, på teltturen, i det ensomt beliggende hus ude på landet uden mulighed for anden varmekilde og lignende. Og i kedlen på fjernvarmeanlægget. Ikke i de enkelte huse ude i byerne, skirver Lise Lind

Debat

Brændeovnsejere mobber

De, der påpeger brændeovnsproblemet, bliver ofte kaldt for overfølsomme, sarte, hysteriske, fanatiske eller venstreorienterede miljøhippier

Debat

Det er bemærkelsesværdigt som debatter om brændeovnsforurening udarter sig på nøjagtig samme måde hver gang.

En gruppe af mennesker i dette land påpeger et problem med brændeovnsfyring, som efterhånden er en så veldokumenteret forureningskilde, at det nærmest virker direkte uintelligent at anfægte, at røgen forurener.

Uanset i hvilket forum debatterne foregår, er der en tendens til, at tilhængere af brændeovne opfører sig som 5.-klasse-elever, der udelukkende kan finde ud af at mobbe den svage elev.

Det er påfaldende, hvor mange modsvar mod brændeovnsproblematikken, der udstråler stor ironi, latterliggørelse og nedladende tiltaleform.

LÆS KOMMENTAR

De, der påpeger brændeovnsproblemet, bliver ofte kaldt for overfølsomme, sarte, hysteriske, fanatiske eller venstreorienterede miljøhippier, som starter skræmmekampagner (det ord kan de godt lide). Kritikken bliver aldrig rigtig vendt indad. Det er tydeligt for enhver, at mange danskere tilsyneladende er villige til at dø for hyggens skyld.

Skulle man have samme tilgangsmåde til andre problemstillinger vedrørende forurening, havde vi stadig bly i vandrørene, og asbest kunne benyttes som ethvert tænkeligt byggemateriale. Hvad med at indrømme problemet?

’Ja, vi ved det forurener ad helvede til, men vi kan bare ikke undvære den hygge, brændeovnen giver, og desuden sparer vi frygtelig meget på varmeregningen’. Man er vel sig selv nærmest.

Noget nær det tåbeligste modargument mod brændeovnsforurening er, at mennesket jo har levet med ild i mere end 10.000 år. Det er rigtigt. Palæo er jo det helt store for tiden.

For det første er befolkningstætheden lidt større end dengang. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om stenaldervillakvarterer. Desuden var gennemsnitslevealderen jo heller ikke imponerende. Brændeovne og ild er helt fint – i ødemarken, på teltturen, i det ensomt beliggende hus ude på landet uden mulighed for anden varmekilde og lignende. Og i kedlen på fjernvarmeanlægget. Ikke i de enkelte huse ude i byerne.

LÆS KOMMENTAR

Kære brændeovnsejer, næste gang du fyrer op, så prøv at stille dig selv flere spørgsmål:

1. Er der kraftig røg eller røglugt?

2. Har jeg spurgt mine naboer i en fornuftig radius, om det generer?

3. Er der børn, som sover i nærheden i barnevogne? (f.eks. småbørnsfamilier eller dagplejer?)

4. Er det fair, at andre mennesker ikke kan lufte ud, uden at deres boliger kommer til at stinke af røg?

5. Er min bolig eller mit boligkvarter egnet til brændeovnsfyring – eller kan jeg nøjes med mindre generende varmekilder?

6. Er det okay kun at tænke på mig selv?

Jeg er ikke fejlfri. Jeg har bil, men det betyder ikke, at jeg latterliggør dem, der kritiserer forurening fra biler. Jeg bliver derimod inspireret til at tage cyklen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce