Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debat

Kære danskere, hav modet til at hoppe ud af hamsterhjulet

Flere af os orker ikke det stressede arbejdsliv og det store forbrug.

Debat

Det var en helt særlig fornøjelse at læse interviewet med den norske filosof Arne-Johan Vetlesen her i Politiken lørdag 7. juni.

Hans budskab var lige så tankevækkende, som det var enkelt: Vi driver rovdrift på os selv, og markedsøkonomien tvinger os til at yde langt mere, end vi kan, sagde filosoffen, hvorefter han satte trumf på ved at skrive, at det faktisk var bedre i gamle dage.

LÆS INTERVIEWET

Det sidste var der garanteret mange, der fik galt i halsen. For hold nu op: Alle ved jo godt, at vi har det bedre i dag, end vores forældre havde. Vi har flere muligheder. Vi har mere frihed. Og ikke mindst: Vi har hele verden som potentiel arbejds- og legeplads.

Problemet er bare, som Arne-Johan Vetlesen siger, at vi ikke er blevet lykkeligere gennem de sidste 20-30 år. Uanset hvor mange fladskærme og sko vi køber, eller hvor mange ryk opad i hierarkiet vi får, er lykkefølelsen kortvarig og har mere karakter af et quick fix, end den er et udtryk for dybere livskvalitet.

Jeg tror, at mange af os genkender det, Arne-Johan Vetlesen sætter ord på. Vi har fået nok og har lyst til at gøre op med oplevelsen af, at livet er et langt løb i hver sit hamsterhjul.

Hvor vi uafbrudt får at vide, at vi skal være mere effektive, gøre tingene hurtigere, at vi skal være mere produktive. Ja, mere målrettede.

Også når det gælder om at køre betalingskortet igennem. Det at forbruge er blevet en samfundsopgave i sig selv, for ellers får vi aldrig gang i dansk økonomi igen.

Det får vi i hvert fald at vide i ét væk af vores regering, de økonomiske eksperter og Produktivitetskommissionen.

Men overraskende nok er det, som om danskerne ikke gør, som de bliver bedt om. Senest kunne man læse en større artikel i Berlingske, hvor eksperterne stod i kø med deres forundring over, at privatforbruget ikke steg, når der nu faktisk var økonomisk råderum til det. Hvorfor havde danskerne ikke lyst til at hoppe ud i forbrugsfesten igen?

Noget af denne tilbageholdenhed hænger sikkert sammen med en oprigtig bekymring for, om Danmark nu også er ude af den økonomiske krise i denne omgang, men måske er der også noget andet på spil. Nemlig at flere af os har fået nok.

Nok af forbrugsbulimien. Nok af hamsterlivet, hvor vi løber rundt uden at komme nogen vegne med kinderne fulde af ting, vi ikke har brug for.

Vi orker ikke mere. Vi orker ikke flere stressede morgener med endnu mere stressede småbørn. Vi orker ikke flere karrierefokuserede spidse albuer. Vi orker ikke flere pseudo-teambuilding-effektivitets-optimerings-kurser.

Vi orker ikke flere manipulerende, storsmilende chefer, der tænker mere på deres egen bonusløn end deres medarbejderes arbejdsglæde.

Folk er begyndt at reagere. Individuelt eller sammen i mindre fællesskaber. Under radaren er en ny økonomi og dermed livsstil ved at tage form. Nogle kalder den deleøkonomien. Andre kalder den den generøse og samarbejdende økonomi. Andre snakker om økologisk eller cirkulær økonomi.

Uanset hvilket navn vi giver den nye økonomi, der er ved at manifestere sig, er den et udtryk for et ønske om en anden vækstforståelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Umiddelbart efter at Alternativet blev lanceret i november sidste år, tog jeg og en række frivillige rundt i landet for at finde ud af, om der overhovedet var en interesse for at diskutere seriøs bæredygtig omstilling af Danmark – både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Vi var selvfølgelig mere end spændte på, om der overhovedet ville komme nogen til vores meget spontant indkaldte møder. Den bekymring blev fejet af bordet allerede på det første møde i Aalborg. Folk kom.

Og de var oprigtigt optaget af de enorme udfordringer, vi alle sammen står over for. Det samme skete i Aarhus, Odense, København og Rønne. Nogle steder var der 30 mennesker, andre steder kom der over 200.

Hvad der var bemærkelsesværdigt på disse møder var, at det var de samme to spørgsmål, som dukkede op, om det var i Nordjylland eller Sønderjylland, på Fyn eller Bornholm.

For det første var folk dødtrætte af den nuværende konflikt- og personfokuserede politiske kultur. For det andet efterlyste de et andet vækstbegreb.

Et ønske om, at vi som samfund skal bruge færre af de knappe naturressourcer, samtidig med at vi fokuserer på kulturel, social og emotionel vækst frem for materiel vækst. Budskabet var entydigt: Op med livskvaliteten og ned med det materielle forbrug.

Denne samtale om klodens og vores samfunds tilstand er ikke bare et dansk fænomen. Samtalen foregår over hele verden.

Det er, som om det først nu helt ind i hjertet er begyndt at gå op for folk, at den neoliberale økonomiske tænkning og dens teori om stadig vækst er i gang med at tippe hele kloden ud over kanten – både miljømæssigt og mellemmenneskeligt.

Det, vi oplever lige nu, er et forvarsel om et egentligt kulturelt og værdimæssigt paradigmeskift på tværs af generationer, kulturer og social status.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi er begyndt at få øje på hinanden. Vi er ved at udvikle en ny form for forbundethed. Om løsningen af fælles problemer, men ikke mindst om lysten til det brogede og mangfoldige liv.

For hvem synes helt ærligt, at det er sjovt at stæse rundt som stresset hamster med overproppede kinder? Nej vel? Ud af hamsterburet med os.

Giv pokker i produktivitetskommissioner, forbrugspeptalks og alvorstunge politikere. Sammen kan vi sagtens finde på noget bedre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce