Tegning: Mette Dreye

Tegning: Mette Dreye

Debat

Forestil jer at være forældre til et af de dræbte børn i Gaza

Hvor er tilhængerne af frihed, lighed og solidaritet, som presser deres regeringer til aktion?

Debat

For første gang i jeg ved ikke hvor lang tid, er jeg fuldkommen grebet af apati. Jeg har turneret land og rige rundt og talt den palæstinensiske sag det sidste halve år. Været dernede tre gange.

Jeg har kæmpet en stædig kamp mod sofavælgere, hængekøjer og tv. Men jeg har altid troet på det – indtil nu. For hvor er alle?

De sidste mange dage har jeg gentagne gange forsøgt at gribe tasterne og prøve at sætte ord på, hvad jeg føler, og hvad den palæstinensiske befolkning lever under i øjeblikket. Men hver gang er jeg gået i stå, for hvordan skal man forklare,

hvordan det er at leve under besættelse? Hvordan skal man sætte ord på de billeder, som kommer fra Palæstina i øjeblikket? Hvordan skal man få folk til at forstå, hvordan det føles for mødre og fædre at stå med deres døde børn i armene, grave familiemedlemmer frem af murbrokkerne eller vente i kø på behandling foran sønderbombede hospitaler og velgørenhedsorganisationer?

LÆS MANIFEST

Jeg tror ikke, at jeg magter opgaven. Man kan se krig i tv uden at forstå, hvordan det er at være i krig. Man kan se nogen miste deres børn uden at forstå deres afgrundsdybe smerte. Jeg har ikke grebet til tasterne, for jeg kan ikke sætte ord på afmagten og apatien. Men værst af alt kan jeg ikke sætte ord på skuffelsen – skuffelsen over, hvor journalisterne, politikerne og i sidste ende I – danskerne – er i denne sag.

Hvor er den venstrefløj, jeg ser mig selv som en del af, som med sit humane menneskesyn insisterer på overholdelsen af folkeretten? Hvor er den danske befolkning, som tager afstand fra hykleri og insisterer på, at de standarder, man dømmer andre efter, også skal gælde for en selv? Som insisterer på, at det ikke kan behandles som en mordsag, når en palæstinensisk dreng brændes levende, men at det kan være en krigserklæring, når tre israelere bortføres?

LÆS LEDER

Hvor er dygtige journalister, som insisterer på, at det ikke kan være terrorisme, når Hamas sigter mod civile, men være 'mulige militante', når Israel dræber med en rate, hvor 77 procent af de omkomne er civile?

Hvor er de stats- og regeringsledere, som indser, at besættelse og fred umuliggør hinanden? Det første må slutte for at nå den sidste. Og hvor er de tilhængere af frihed, lighed og solidaritet, som presser deres regeringer til aktion mod undertrykkelsen af den palæstinensiske befolkning?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce