Thranholm. Det er lykkedes hende mediemæssigt at tage den katolske kirke og dens medlemmer som gidsler i egne, selvopfundne profetier og korstog, skriver Frans Josef Meyer.
Foto: DANIEL HJORTH (arkiv)

Thranholm. Det er lykkedes hende mediemæssigt at tage den katolske kirke og dens medlemmer som gidsler i egne, selvopfundne profetier og korstog, skriver Frans Josef Meyer.

Debat

Thranholms bizarre udmeldinger chokerer katolikker

Iben Thranholms kirke- og verdenssyn er ikke repræsentativt for katolikker.

Debat

Interviewet med Iben Thranholm (Pol. 30.7.) og hendes bizarre udmeldinger får katolikker over en bred kam til at gøre korstegn for sig.

LÆS INTERVIEW

Her tænker jeg f.eks. på hendes anprisninger af Putin som ny kristen verdensleder, advarsler mod at læse Harry Potter, blåstempling af himmelråbende konspirationsteorier om det nedskudte MH17 passagerfly over Ukraine og påstanden om, at 80 pct. af alle hadforbrydelser i Europa er rettet mod kristne.

Den sidste påstand kunne DR Detektor dokumentere var falsk, men det forhindrer ikke Thranholm i stadig at udbrede budskabet. Det er som bekendt et kerneelement ved fanatisme, at den er resistent for fakta.

Mange katolikker var bekymrede, da Iben Thranholm blev – og i en periode var – den katolske kirke i Danmarks første informationschef.

Nu er endnu flere katolikker direkte chokerede over at se deres kirke blive misbrugt til korstog mod tv-kokke og tunnelsyn på verden og andre religioner.

Den katolske kirke som institution har i snart sagt mange år været i en selvforskyldt krise pga. dens misbrug af tillid, penge, magt, børn, voksne og viden.

LÆS DEBAT

Pave Frans står for en helt anden klerikal kultur, er velorienteret og bevidst om den tid, vi lever i, så blandt langt de fleste katolikker er der håb igen.

Iben Thranholms kirke- og verdenssyn er ikke repræsentativt for katolikker, hverken her eller i resten af verden, men det er lykkedes hende mediemæssigt at tage den katolske kirke og dens medlemmer som gidsler i egne, selvopfundne profetier og korstog.

Vi katolikker genkender hverken os selv, vores tro eller verden i Iben Thranholms bizarre udmeldinger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce