Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat

Vi ærer de døde soldater bedst ved at fortælle sandheden

Jeg mener ikke, at de døde har fortjent at få lagt en buket af løgne på deres grave.

Debat

Der er blevet talt og skrevet meget om militærets nye popularitet blandt danskerne. Fra blege pacifister er vi blevet et selvopofrende folk, der gerne sender vores idealistiske sønner og døtre i krig for de demokratiske værdiers skyld.

Forestil jer et øjeblik, at det ikke var frivillige, professionelle soldater, der blev sendt til krigszonerne, men værnepligtige drenge og piger på 18-19 år? Ville billedet så være det samme?

Nato har i alt mistet 3.484 soldater i krigen. Hvis tallet havde været femten gange så højt, og danskerne havde mistet ikke 43 mand, men over 600, ville der så slet ikke være plads til selvransagelse i den danske offentlighed?

Ville vi ikke opleve den største protestbevægelse i danmarkshistorien? Den ville muligvis ikke hver fredag fylde slotspladsen foran Christiansborg. Den ville nok snarere bestå af hundredtusinder af familier, som stod vagt i villahaverne med bannere, hvorpå der stod skrevet: »I skal fandeme ikke sende min søn til Afghanistan!«.

Og hvis Taleban nu ikke var en usselt udrustet guerillabevægelse, der var henvist til at føre krig med håndvåben og hjemmelavede vejsidebomber, men teknologisk var på højde med Nato, udstyret med et flyvåben, langtrækkende missiler og et effektivt artilleri, og vores tabstal derfor var lige så store som deres, altså anslået lå på omkring 50.000 dræbte, ville den danske hær så have oplevet en tilsvarende rekordstor tilstrømning?

Nato har i alt mistet 3.484 soldater i krigen. Hvis tallet havde været femten gange så højt, og danskerne havde mistet ikke 43 mand, men over 600, ville der så slet ikke være plads til selvransagelse i den danske offentlighed? Ville kritik så være endnu mere forbudt, end den er nu? Eller ville der være nogen, der omsider vågnede op?

I en artikel i Politiken fremlagde jeg de kendsgerninger om en fejlslagen krig, som alle ansvarlige godt kender, men kun siger højt til hinanden, når mikrofonerne er slukkede. Krigen har ikke svækket, men styrket Taleban, der nu kontrollerer store dele af Afghanistan. Det nyligt overståede præsidentvalg var et svindelnummer, der efterlader præsident Ghani uden nogen folkelig opbakning. Og den afghanske stat er ikke andet end et kriminelt netværk i hænderne på krigsherrer og narkobaroner.

Ikke på en eneste af alle disse anklager svarer forsvarsminister Nicolai Wammen. I stedet hævder han, at det er en hån mod de faldne at kritisere vores fejlslagne krig, en gammel spindoktor-traver, der i de sidste 5-6 år har været misbrugt igen og igen for at sætte en stopper for enhver kritisk debat om krigen.

Men jeg mener ikke, at de døde har fortjent at få lagt en buket af løgne på deres grave. Jeg mener, at vi bedst ærer deres minde ved at fortælle sandheden om en flok ryggesløse og opportunistiske politikere, der til trods for alarmerende kendsgerninger bed sig fast i en udsigtsløs krig og blev ved med at lyve om den.

Og du er en af dem, Nicolai Wammen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce