Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Debat

Vi journalister kan lære rigtigt meget af 'X Factor'

Mens vi sidder i sofaen og hepper bygger 'X Factor' bro mellem 'os' og 'dem'.

Debat

I et indlæg kipper Politikens debatredaktør Tarek Omar med den musikalske klaphat over 'X Factor'. Han mener, programmet kan noget andet og vigtigt, som han savner hos andre DR-programmer og den skrevne presse i øvrigt.

Nemlig afspejle befolkningen geografisk, socialt og etnisk og samtidig give os indsigt i og forståelse for relevante menneskelige og samfundsmæssige situationer.

Han nævner 63-årige Rie og tidligere narkoman,15-årige Bara fra Gellerupparken og 24-årige Signe, der er krigsveteran og åbent fortæller om et liv med posttraumatisk stress og på få minutter viser os krigens menneskelige konsekvenser.

På krydset foran dommerne optræder Bara ikke i forbindelse med integration, kriminalitet eller religion. Rie ikke i en nyhedshistorie om narkomaner

Og jeg fortsætter fra fredagens program. Her mødte vi 24-årige Sophia, der er studerende og bor alene med sine to døtre på fem og et år i en velfungerende hverdag, der dermed blev en relevant nuancering af billedet af unge kvinder som ressourcesvage mødre, som vi blandt andet ser i serien 'Unge mødre'.

LÆS TAREK OMAR

Også mennesker med handicap dukker op i prime time på linje med alle andre deltagere. Som unge Ilir, der sidder i kørestol og møder op til audition omgivet af glade og omsorgsfulde venner. Og Mathias, der, hver gang 'X Factor'-busserne parkeres i Aarhus, trofast finder sin plads i kulissen og bliver modtaget af en medarbejder med et stort knus - uden ordet udviklingshæmmet nogen sinde bliver nævnt.

'X Factor' er med til at understøtte forståelse og bygge bro - også uden for Danmark. I 'X Factor' i England rappede en dreng sig for eksempel gennem en tekst om selvoplevet mobning, til alle i salen stod op og klappede med i sympati og begejstring. Noget en 'Stop Mobning' kampagne aldrig kunne gøre efter.

For på krydset foran dommerne optræder Bara ikke i forbindelse med integration, kriminalitet eller religion. Rie ikke i en nyhedshistorie om narkomaner eller mønsterbrydere. Signe ikke som krigsinvalid. Og Ilir og Mathias ikke i et indslag om økonomi i en trængt velfærdsstat.

'X Faktor' kan derfor noget, der sagtens kan give inspiration til medier i øvrigt. De bringer mennesker ind i en anden kontekst

De mødes i et sangprogram og dermed i en helt anden kontekst. Her er de som du og jeg. Nervøse, glade eller kede af det.

Vi kan derfor identificere os med deltagerne, og 'dem og os' bliver til et 'vi', mens vi sidder der i sofaen og hepper, græder eller bider negle sammen.

LÆS KRONIK

X-Faktor kan derfor noget, der sagtens kan give inspiration til medier i øvrigt. De bringer mennesker ind i en anden kontekst, og det er en journalistisk pointe, der er værd at dvæle ved.

Det er nemlig sådan, at langt de fleste af os, ser hinanden gennem farvede briller. I mere eller mindre grad. Forskning om fordomme viser, at vi i tidernes morgen var på vagt, når der kom en fremmed.

Helt naturligt dengang – for det kunne simpelthen være et spørgsmål om liv eller død. Dig eller mig.

Det sidder derfor dybt i vores gener at være vagtsomme over for dem, der umiddelbart virker meget forskellige fra os selv. Når vi ser mennesker i medierne i en kontekst, der passer til vores negative billede af dem, kan det derfor bekræfte og i værste fald forstærke vores fordomme om dem.

Vi journalister skal lade os inspirere af 'X Factor'

Om det så bare er et dækbillede i Tv-avisen med en hætteklædt nydansk mand ved et indslag om razzia på Christiania, kan det være med til at forstærke et negativt indtryk af muslimer generelt.

Det har derfor stor betydning for vores opfattelse af hinanden, hvilken kontekst vi oplever mennesker i medierne. Og her mener jeg, vi journalister skal lade os inspirere af 'X Factor'.

Jeg ser i hvert fald med fredag aften!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce