Hverdagen er stopfuld af usynlige hormoner

Alle danskere, uden undtagelse, udsættes hver dag for en lang række kemikalier, som har eller mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter. Det har en ny undersøgelse vist. Kemikalierne indgår i produkter, som vi omgiver os med i hverdagen – og som vi i praksis ikke selv har mulighed for at vælge fra.

Debat

GENNEM DE seneste årtier har der været en uforklarlig stigning i forekomsten af sygdomme, der er tæt forbundet med hormonsystemet. Vi ser flere misdannelser af nyfødtes kønsorganer, hyppigere pubertetsforstyrrelser, nedsat reproduktionsevne og en betydelig stigning i antallet af mænd med testikelkræft. Forskere verden over er efterhånden enige om, at hormonforstyrrende stoffer må mistænkes for at spille en betydelig rolle for udviklingen af visse hormonrelaterede sygdomme, herunder nedsat fertilitet.

Samspillet mellem forskellige hormoner i fostertilværelsen er afgørende for, hvordan vi udvikler os, ikke bare frem til fødslen, men faktisk resten af vores liv. Det gælder både vores udvikling i den tidlige og sene barndom, vores pubertet og senere vores forplantningsevne, overgangsalder og alderdom. Denne programmering af udviklingen betyder, at fostertilværelsen er en sårbar periode, hvor balancen mellem de enkelte hormoner ikke må forstyrres af fremmede stoffer, der kan interagere med de naturlige hormoner.

Derfor er der meget fokus på, hvad gravide udsættes for, og adskillige epidemiologiske studier har da også vist, at kvinder, der udsættes for høje niveauer af hormonforstyrrende stoffer under deres graviditet, oftere får børn med påvirket udvikling. Det er ikke kun i fostertilværelsen, at vi er særligt følsomme over for hormonforstyrrende stoffer. Også i andre livsfaser, hvor vores hormonsystem programmeres til at ændre sig, kan forstyrrelser udefra betyde, at programmeringen ændres og vi ikke udvikler os helt som planlagt. Det gælder eksempelvis før og under puberteten.

GENNEM VORES forskning i vækst-og reproduktionsproblemer har vi undersøgt den danske befolknings udsættelse for en lang række hormonforstyrrende stoffer. Mere end 2.200 børn og unge, omkring 900 yngre mænd og 565 gravide kvinder har deltaget i vores undersøgelser. De har alle afleveret en urinprøve, der er blevet testet for indholdet af almindelige ftalater, bisphenol A, parabener, triclosan og benzophenon-3 samt en række andre kemikalier, som anses for at være hormonforstyrrende. Fælles for de undersøgte kemikalier er, at de kan optages i kroppen gennem kosten, ved indånding eller gennem huden, og at hovedparten af kemikalierne udskilles i urinen inden for cirka et døgn.

Denne type stoffer kaldes ikke-persisterende stoffer, og ved kemisk analyse kan en persons eksponering bestemmes ved at måle indholdet af stofferne eller deres nedbrydningsprodukter i urinen. Der findes også hormonforstyrrende stoffer, som er persisterende, idet de ophobes i kroppen eller kun udskilles ganske langsomt. Det gælder PFC'er (perfluorinerede carbonforbindelser) og flammehæmmere. En række persisterende kemikalier har været forbudt i mange år, som eksempelvis PCB'er (poly-chlorerede biphenyler), DDT og dioxiner. Men på grund af deres persisterende natur er de stadig til stede i kroppens fedtdepoter.

VI FOKUSERER især på ftalater og bisphenol A, ikke mindst fordi de indgår i utallige af de industrifremstillede plastikprodukter, som vi omgiver os med. Produkter, som vi meget nødigt vil undvære i vores hverdag. Både ftalater og bisphenol A fremstilles overalt i verden, og der er ikke tale om småting. Den årlige globale ftalatproduktion blev i 2011 estimeret til 5,5 millioner tons, og i 2013 skønnedes den globale bisphenol A-produktion at være på 4,5 millioner tons.

Alle de børn og unge og mænd, og næsten alle de gravide kvinder, vi har undersøgt, havde fem af de seks mest almindelige ftalater i deres urin. Derudover havde seks ud af syv undersøgte børn og unge og mænd også den sjette ftalat i urinen, mens det samme gjaldt for syv ud af ti af de gravide kvinder. To af de seks mest almindelige ftalater, dibutyl-phthalat og diethylhexyl-phthalat, er også de mest hormonforstyrrende af ftalaterne. Netop de to ftalater blev målt i de højeste koncentrationer hos forsøgsdeltagerne. Ftalater fremstilles industrielt og bruges som blødgørende stoffer i plastikprodukter som for eksempel i PVC-plast.

De kan findes i legetøj, tasker, regntøj, sko, plastikemballage, byggematerialer og medicinsk udstyr. Nogle ftalater bruges også som opløsningsmidler i maling, kosmetik, parfume, neglelak og læbestift. Ftalaterne har anti-androgene effekter. Det betyder at de påvirker og undertrykker de mandlige kønshormoner i kroppen. I værste fald kan det føre til en feminisering af det hanlige køn. Opsigtsvækkende studier blandt mennesker har vist, at nyfødte drenge, der blev udsat for høje niveauer af ftalater i fostertilværelsen, blev født med en kortere afstand mellem penis og endetarmsåbningen, hvilket er et tegn på feminisering.

EU har forbudt tre af de seks mest almindelige ftalater i særlige forbrugsartikler til børn under 14 år. Tre andre ftalater er forbudt i produkter, som typisk kan puttes i munden. Danske særregler forbyder desuden brug af alle ftalater i legetøj og andre småbørnsartikler til børn under tre år. Endelig er fem af de mest almindelige ftalater omfattet af Efsa's (European Food Safety Authority) grænser for et tolerabelt dagligt indtag.

VORES UNDERSØGELSER viser, at hvert sjette danske barn udsættes for ftalater i koncentrationer, der overskrider Efsa's grænser for tolerabelt dagligt indtag. Vi kan samtidig se, at hvis moderen udsættes for høje niveauer af ftalater, gælder det samme for hendes hjemmeboende børn. Det peger på, at børn og deres forældre udsættes for ftalater fra de samme kilder - måske fra ting, der er i hjemmet, eller fra den mad, som både børn og forældre spiser.

På trods af særlige regler og forbud mod brug af ftalater i produkter til babyer og småbørn har vi i et nyt studie fundet, at finske babyer udsættes for alle de seks mest almindelige ftalater gennem hele deres første leveår. Omkring hver tredje af de undersøgte babyer var endog udsat for ftalatkoncentrationer, som langt overgik Efsa's grænser for tolerabelt dagligt indtag. Der var ikke forskel på niveauerne af ftalater hos børn, der blev ammet, og børn, som fik anden kost.

Derfor tror vi ikke, at ftalaterne hos de undersøgte babyer kommer fra kosten, men derimod fra andre steder i de små børns nære miljø. Der er endnu ikke lavet lignende undersøgelser på danske børn, men vi har mistanke om, at forholdene i Danmark og Finland kan sammenlignes, og at også danske småbørn er udsat for bekymrende høje ftalatkoncentrationer. Vi og andre har vist, at graden af eksponering til ftalater kan svinge meget fra dag til dag. Dog er niveauerne af de seks almindelige ftalater næsten altid korrelerede, hvilket betyder, at mennesker, der udsættes for høje niveauer af en af ftalaterne, som regel også udsættes for høje niveauer af de andre ftalater.

LIGESOM MED ftalaterne er stort set alle danskere udsat for bisphenol A. Det er et syntetisk stof med svage østrogene egenskaber. Det blev oprindeligt fremstillet med henblik på medicinsk østrogenbehandling, men andre medikamenter viste sig at være mere anvendelige til formålet. En lille sidebemærkning: Det er tankevækkende, at diethylstilbestrol (DES), som i stedet for bisphenol A blev anvendt til medicinsk østrogenbehandling, viste sig at give betydelige fosterskader hos mennesker og medføre kræft i underlivet hos piger og kvinder, efter at de blev udsat for stoffet gennem deres mødre i fostertilværelsen.

Bisphenol A fandt i stedet anvendelse i plastindustrien, idet det kan polymeriseres til polycarbonat plast, en klar, hård og varmeresistent plasttype. Bisphenol A anvendes i dag i et utal af plastikprodukter og optræder også i overfladebehandlet karton og i metaldåser til fødevarer. Tidligere blev sutteflasker fremstillet af polycarbonat plast, som viste sig at afgive bisphenol A til mælken i flasken. Da bisphenol A optræder på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, er kemikaliet nu forbudt i produkter, der er i kontakt med fødevarer til børn under tre år.

DER ER LAVET utallige undersøgelser af bisphenol A's hormonforstyrrende egenskaber, både i forsøgsdyr og blandt mennesker. Mange af disse kommer til modsatrettede konklusioner. Nogle finder eksempelvis, at forsøgsrotter, der får bisphenol A under graviditeten, føder unger med påvirket udvikling af hjernen, en afvigende adfærd og fedme. Desuden er hanungerne feminiserede, idet de blandt andet udvikler dievorter. Andre dyrestudier finder ingen effekter af bisphenol A.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos mennesker er bisphenol A blevet sat i forbindelse med diabetes, hjerte-karsygdomme og fedme. Senest har vi selv observeret en ændring i testosteronniveauet hos de unge mænd, som i vores undersøgelser var mest udsatte for bisphenol A. På grund af bisphenol A's industrielle anvendelsesmuligheder og modsatrettede resultater i både dyrestudier og epidemiologiske undersøgelser er bisphenol A nok det mest kontroversielle og omdiskuterede af alle de hormonforstyrrende stoffer. Uanset divergerende meninger om bisphenol A's hormonforstyrrende egenskaber er befolkningen stadig vidt eksponeret for stoffet. I vores undersøgelse var fi-re ud af fem af de undersøgte børn og unge, næsten alle mænd og ni ud af ti gravide kvinder eksponeret for bisphenol A.

I VORES undersøgelser ser vi også, at danskerne i dagligdagen udsættes for mange andre stoffer. De udsættes næsten alle for parabener, der tilsættes som konserveringsmidler til personlige pleje-og kosmetikprodukter, for triclosan, der tilsættes som antiseptisk middel til sæbe, tandpasta og rengøringsmidler, og for benzophenon-3, der bruges som solfilter i solcreme, antirynkecreme og en del andre kosmetikprodukter til voksne. Triclosan, benzophenon-3 og enkelte parabener har vist at have hormonforstyrrende egenskaber i dyrestudier.

Vi fandt solfiltret benzophenon-3 hos stort set alle de undersøgte danskere, også hos børnene. Det giver stof til eftertanke, ikke mindst fordi stoffet blev målt i urinprøver, der blev samlet ind fra børnene i vinterhalvåret. Her har børnene ikke haft solcreme på. Og vi tror ikke, at alle børnene har brugt forældrenes plejeprodukter. Derfor tror vi, at børnene og formentlig også en del af de andre forsøgsdeltagere udsættes for benzophenon-3 fra andre kilder. Det er velkendt, at solfiltre eller såkaldte UV-absorbere tilsættes møbeltekstiler, tøj og vægmaling for at undgå afblegning eller gennemsigtig emballage for at undgå misfarvning af selve produktet. Vi ved ikke, om benzophenon-3 anvendes som UV-absorber, og om vores forsøgsdeltagere er blevet udsat for benzophenon-3 gennem kontakt med sådanne produkter.

Igen er dette et eksempel på, at vi udsættes for kemikalier, men vi ved ikke hvorfra. Vi har dermed ikke mulighed for at undgå dem.

I DENNE kronik har vi beskrevet vores viden om den almindelige danske befolknings udsættelse for nogle ganske få kemiske stoffer. Men sagen er, at vi dagligt eksponeres for tusindvis af kemiske stoffer, hvoraf omkring 800 anses for at være eller mistænkes for at være hormonforstyrrende ifølge WHO.

Dog er det kun en lille del af disse 800 potentielt hormonforstyrrende stoffer, som er blevet undersøgt i laboratorie-og dyrestudier og er blevet målt i forskellige befolkningsgrupper. Derfor har vi forskere grund til at frygte, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget. For nærværende har vi slet ikke noget overblik over hovedparten af de potentielt hormonforstyrrende stoffer. Vi ved ikke, hvilke koncentrationer befolkningen eksponeres for. Vi ved ikke, hvordan kemikalierne virker enkeltvis eller sammen. Og vi ved ikke, hvordan de påvirker os og de næste generationer.

SOM FORSKERE er vi tiltagende bekymrede over denne massive og vedvarende eksponering for hormonforstyrrende stoffer, som ses hos hele befolkningen. Især bekymrer det os, at gravide kvinder fortsat er så bredt eksponerede, på trods af gode råd og de vordende mødres egne bestræbelser på at leve sundt og undgå potentielt farlige stoffer. Der er flere grunde til vores bekymring over de hormonforstyrrende stoffer. For det første har mange mænd så dårlig sædkvalitet, at fertilitetsbehandling kan blive nødvendig, hvis de ønsker at få børn. I dag kommer næsten hvert tiende danske barn til verden efter fertilitetsbehandling på grund af nedsat frugtbarhed hos en af forældrene.

For det andet er forekomsten af medfødte misdannelser af drenges reproduktionsorganer meget udbredt, idet cirka 3-5 procent bliver født med behandlingskrævende misdannelser. Det kan være, når den ene eller begge testikler ikke er på plads i pungen ved fødslen (kryptorkisme), eller når urinrøret ikke er normalt dannet (hypospadi). For det tredje har der været en meget kraftig stigning i forekomsten af testikelkræft gennem de seneste årtier. Cirka 1 procent af alle danske mænd udvikler før eller siden testikelkræft, men det er typisk en kræfttype, der rammer yngre mænd. Alle tre tilstande menes at udspringe fra ændringer, der finder sted i den tidlige udvikling af drengefostrene. Alle tre tilstande er også forbundet med nedsat fertilitet hos den voksne mand.

VI FÅR meget ofte stillet spørgsmålet: Hvad kan jeg selv gøre? De regulerende myndigheder tilråder fra tid til anden befolkningen at prøve at undgå det ene eller det andet stof. Vi har selv, og vores forsøgspersoner har efter vores anbefalinger, forsøgt at undgå produkter, som menes at være de primære kilder til eksponering for ftalater, bisphenol A, parabener, triclosan og benzophenon-3.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Konklusionen i alle vores forsøg på at undgå eller bare nedbringe vores respektive eksponeringsniveauer har hver gang været den samme: Udsættelse for parabener kan nedbringes og ofte fjernes, men det har ikke været muligt gennem ændrede forbrugsvaner at undgå eller nedbringe eksponeringen for de andre hormonforstyrrende stoffer. Parabener kan undgås ved at bruge kosmetik og plejeprodukter, der er deklareret parabenfri.

Langt de fleste produkter, som indeholder andre hormonforstyrrende stoffer, skal imidlertid ikke deklareres. Altså er det ikke muligt for os, som almindelige forbrugere, at undgå alle hverdagens usynlige hormoner.

Derfor er det helt nødvendigt, at kemikalier, som er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende, udfases fra vores hverdag eller reguleres langt mere restriktivt, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Regulering nytter. Det kan vi så småt begynde at spore i vores egne og i nye tyske befolkningsundersøgelser, som viser, at niveauet af de to mest hormonforstyrrende ftalater trods alt er faldet i takt med begrænset anvendelse. En stor udfordring er også at undgå, at udfasede kemikalier erstattes af andre kemikalier med tilsvarende hormonforstyrrende effekter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce