Tegning: Jørn Saabye

Tegning: Jørn Saabye

Debat

Det vender sig i mig, når jeg skal undervise muslimer i dansk politik

’Stop naziislamisme’ er blot den sidste i en række af politiske kampagner, der slår løs på nydanskere.

Debat

Den konservative opfordring om at sige stop til naziislamisme har rystet mig i min grundvold. Så meget, at jeg den anden dag lagde bånd på mig selv i min undervisning. Af hensyn til mine muslimske elever.

Hver torsdag underviser jeg i samfundsfag i en klasse for nydanske elever. Min opgave består i at lære eleverne om det danske demokrati og folkestyret. Eleverne er nysgerrige på det danske samfund, og de stiller ivrigt spørgsmål om alt fra kongefamilien til skattepolitik.

I torsdags var emnet de politiske partier. For at visualisere partierne og vise eleverne, hvor lettilgængelig politik er, skulle vi se på partiernes facebooksider. Vi havde særligt fokus på alle de mange kampagner, som er lanceret for nylig.

Men så kom vi til Det Konservative Folkeparti, og jeg kom i tanke om den plakat jeg så, da jeg var på vej i skole tidligere på dagen: ’Stop nazi-islam-isme’.

Alt vendte sig i mit indre. Eleverne skal have at vide, hvordan verden hænger sammen, men jeg kunne ikke få mig selv til at vise dem, hvad de formentlig allerede havde set på busser, togstationer og andre steder i bybilledet.

Det eneste, jeg kunne tænke på, var, hvad mine muslimske elever ville tænke om Danmark, når de mødte en sådan kampagne. I hvert fald ikke sådan, som jeg ønsker, de skal se mit fædreland.

Glemmer vi næstekærligheden, glemmer vi os selv

Næstekærlighed og medmenneskelighed er fundamentet for det danske velfærdssamfund og den danske mentalitet. Men det parti, der ellers bryster sig med Gud, konge og fædreland, har vist alt andet end næstekærlighed med denne kampagne.

Den er sidste eksempel på en række politiske kampagner, hvor man bruger nydanskerne som politisk piñata.

Budskaber som ’Alle, der kommer til Danmark, skal arbejde’ og ’Stop nazi-islam-isme’ er ikke bare uhøflige og tomme floskler – de er uanstændige.

I en misforstået kamp mod de problemer, som vi i Danmark har med integrationen, skaber man flere problemer, end man løser. Store dele af det politiske etablissement har tydeligvis ikke forstået, at god integration ikke handler om at pege fingre, men om at byde nydanskere velkommen og vise vejen med det gode eksempel.

Det er da soleklart, at nye medlemmer af det danske samfund må indordne sig under de eksisterende systemer. Men vi må ikke glemme anstændigheden og næstekærligheden i vores indædte forsvarsiver.

Glemmer vi næstekærligheden, glemmer vi os selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce