Venstrefløjen fejler katastrofalt overfor unge ressourcestærke som mig, der ikke ønsker påtvungne fællesskaber, siger den 18-årige Vera Rosenbeck, der er tidligere SFU'er, men senere har meldt sig ind i Venstres Ungdom og Borgerlige Studerende. Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Debat

Jeg fik nok af det røde fællesskabstyranni

Venstrefløjen fejler katastrofalt - derfor meldte jeg mig ind i Venstres Ungdom.

Debat

»Den store ahaoplevelse, der gjorde mig liberal, kom i de sidste år i folkeskolen. Jeg oplevede, at lærerne kun fokuserede på midtergruppen, mens sådan en højlydt type som mig blev set som trussel mod enhedsskolen. Lærernes budskab til mig var: »Vera, hvis du bare gider sætte dig ned bagest og være stille og hjælpe de andre, så er det nemmest for alle«. Denne venstrefløjstænkning, der handler om, at det er vigtigere at løfte de svage end at styrke det enkelte individ, mødte jeg igen og igen. Den knækkede mig fuldstændigt. I den forstand blev de sidste år i skolesystemet et turning point for mig. Som stærk elev blev jeg en trussel mod det venstreorienterede fællesskabstyranni, og det var ikke til at holde ud«.

Sådan forklarer den 18-årige tidligere formand for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck, at hun meldte sig ind i Venstres Ungdom (VU) og senere Borgerlige Studerende. Turen mod højre stod der ellers intet om i drejebogen for den tidligere elevformand med piercing i læben og flippede øreringe, der allerede som 12-årig meldte sig ind i Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU). Hun voksede op i en ’hippiefamilie’, hvor begge forældrene stemte på Enhedslisten.

»Oplevelsen med folkeskolen tog min uskyld på venstrefløjen. Da jeg gik ind i VU, oplevede jeg et helt andet fællesskab, hvor man godt måtte være et stærkt individ og have fokus på den enkeltes muligheder og ansvar for egne valg. Det var enormt befriende, at jeg ikke hele tiden skulle retfærdiggøre mig selv over for et fællesskab, jeg ikke nødvendigvis havde valgt. Jeg oplever, at fællesskaber vokser der, hvor de er frivilligt indgået og meningsfyldte. Det fandt jeg i VU. Her fandt jeg et rum, hvor man godt kunne være individfokuseret og tage udgangspunkt i sit eget liv og egne erfaringer«.

Var der tale om et forældreoprør?

»Nej, mine forældre har sgu altid været rummelige mennesker. Jeg er blevet opdraget til at reflektere og tænke kritisk. Så mit valg ligger i naturlig forlængelse af min opdragelse. Jeg måtte jo bare konstatere, at venstrefløjen ikke passer til mig og det, jeg oplever og står i, og så må jeg jo en anden vej«.

LÆS RASMUS BRYGGER

Det liberale ungdomsoprør

Vera Rosenbeck er langtfra den eneste unge, der har gjort op med en venstreorienteret forældregenerations dyrkelse af fællesskabet. For nylig viste Skolevalget blandt unge under 18 år, at de fleste unge er borgerlige, og det gælder også de 18-29-årige i Altingets analyser.

»Nu skal man passe på med at generalisere, men når jeg ser på min omgangskreds, oplever jeg nogle klare liberale tendenser og en lyst til friheden og selvansvaret. Jeg tror, unge oplever, at fællesskabet kan blive en byrde. Det er jo en helt anden verden, jeg og mindre jævnaldrende er vokset op i, end den verden, mine forældre stod i, da de var 18 år. Mange unge, midt i den her globaliserede og individualiserede verden med uendelige muligheder, kan ikke se, hvordan det forpligtende fællesskab går hånd i hånd med deres liv. For os er der mere genklang i liberalismens svar, som hedder, at hvis alle nu får lov til at foretage deres egne valg og tage ansvar for dem bagefter, så kan det hele gå op i en højere enhed«.

Så det er kernen i unges liberale holdninger?

»Jeg tror, det liberale ungdomsoprør har rod i følelsen af at blive tvunget ind i kontekster og påtvungne fællesskaber, man ikke kan se sig selv i. Det er et oprør mod bedrevidenheden og smagsdommeriet. Der kørte på et tidspunkt en debat om restaurantkæden Hot-Buns, der er et hooterinspireret koncept med letpåklædte piger, som serverer burgere. Venstrefløjen gik helt amok over det, for er der noget mere undertrykkende end blandingen af bøf og kød i bikini? Den perfekte cocktail af vestlig kapitalisme og skønhedsidealer for alle pengene, ikke sandt? Reaktionen er et typisk eksempel på, hvordan venstrefløjen stiller sig selv på autopilot og gør sig til dommer over, hvad andre må tænke og mene«.

Synes du da, det var en god idé?

»Nej, men i Venstres Ungdom sagde man: »Det er dit valg, om du vil gå derind. Du kan gå på Hot-Buns, eller du kan lade være. Marked er marked, og ting eksisterer på grund af efterspørgsel. Undlader du at støtte op om konceptet, kan du forandre verden, hvis det er det, du ønsker«. Den valgfrihed tror jeg mange unge identificerer sig bedre med end formynderiet«.

For mig at se vokser fællesskabet der, hvor det giver mening, ikke der hvor nogen siger, at det skal. Det er naturligt for unge i dag at tage udgangspunkt i sig selv og deres egne ambitioner

Men har ressourcestærke ikke en forpligtelse til at hjælpe de svageste?

»Jo, på sin vis. Men gør vi det ved at regulere, hvordan de må leve? Jeg tror, alle bliver bedre af at få lov til at tage et ansvar for eget liv. På venstrefløjen handler det altid om alle de andre, alle dem man vil hjælpe. Det skaber en offertilgang til mennesker. På højrefløjen er der en meget mere ligetil tilgang, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte, og det tror jeg har langt større effekt«.

Faren er vel, at det ender i navlepilleri og egoisme?

»Det synes jeg ikke. På venstrefløjen er intolerancen udbredt. Man mangler at anerkende, at man godt kan være et sympatisk menneske, selv om man har en anden verdensopfattelse. Og det provokerer mig. Jeg oplever mig selv som et menneske, der gerne vil hjælpe andre, så når der er nogen, der mener, at deres bedste modsvar er at underminere mine politiske holdninger ved at kalde mig for usympatisk, er det simpelt hen for nemt«.

LÆS DEBAT

Venstrefløjen har ingen svar

Venstrefløjen sakker bagud i det politiske kapløb om at definere verden af i dag og i morgen, mener Vera Rosenbeck. I stedet har man indledt en romance om at rulle hele udviklingen tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Venstrefløjen fejler katastrofalt ved ikke at tilbyde svar til unge, ressourcestærke mennesker, der står midt i en global verden og ikke nødvendigvis ser, at tanken om det forpligtende fællesskab går hånd i hånd med den individualiserede virkelighed, de oplever. Det forsøger man at tie ihjel, måske fordi der er nogle grundelementer i den socialistiske ideologi, der ikke kan forenes med verden af i dag«.

Hvor ser du det?

»Hele Ryanair-konflikten er et godt eksempel. Venstrefløjen står fast på et arbejdsmarked, som hører fortiden til. Sagen er bare, at uanset hvad vi gør, er der en global konkurrence, der ikke forsvinder. Man kan ikke tilbagerulle globaliseringen, og ja, vores løn- og arbejdsforhold kommer til at blive anderledes, fordi vi konkurrerer med resten af verden«.

Men har fællesskab slet ingen værdi?

»Jo, da. Men for mig at se vokser fællesskabet der, hvor det giver mening, ikke der hvor nogen siger, at det skal. Det er naturligt for unge i dag at tage udgangspunkt i sig selv og deres egne ambitioner«.

Der snakkes altid om et eller andet storslået ungdomsoprør. Men det er lige præcis den slags udsagn, der udstiller konservatismen på venstrefløjen

Overser du ikke, at det er velfærdsstaten, der har givet dig de privilegier, du har som ung?

»Den præmis køber jeg ikke. Jo, velfærdsstaten har givet mig meget: min uddannelse, min ankeloperation, min tandbøjle, men det er en ureflekteret automatreaktion at påstå, at velfærdsstaten har givet mig det hele. Rigtig meget handler om mine egne valg og handlinger. Jeg går ikke ud af 3. g og får gode karakterer, fordi velfærdsstaten har givet mig det. Jeg går ud med gode karakterer, fordi jeg har knoklet«.

Drop nu offerrollen

Det er langtfra hele ungdommen, der abonnerer på det liberale ungdomsoprør. For nogle uger siden bragte Politiken et interview med den 29-årige filosof Olav Hessedahl. Han mener, at ungdommen i dag er underlagt en fremstormende præstationskultur, som det er nødvendigt at rejse et ungdomsoprør mod, hvis ikke unge skal knække sammen. Vera Rosenbeck er uenig.

»Der snakkes altid om et eller andet storslået ungdomsoprør. Men det er lige præcis den slags udsagn, der udstiller konservatismen på venstrefløjen. Vi lever i en verden, hvor den globale konkurrence er en præmis. Skal vi forsøge at rulle det hele tilbage og bygge en mur om os selv og sidde der og bekræfte hinanden i den verbale menneskelige kontakt? Næppe. Facebook er opfundet, så hvad er alternativet til iscenesættelsen på Facebook? Ikke at have Facebook? Hvis du virkelig synes, det er en bedre løsning, så held og lykke«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men du kan da ikke komme uden om, at ungdommen er presset?

»Det er vi da. Men jeg er ret sikker på, at ungdommen i 1940’erne, 60’erne og 80’erne også var det. Ungdommen af i dag er jo samtidig enormt ressourcestærk, fuld af muligheder og drivkraft, og jeg oplever, at man taler det ned og tager hele min generation som gidsel i en offerfortælling. Det skulle være så synd for os alle sammen, men det er ikke synd for mig. Jeg har det fandeme godt«.

Så der er for mange, der klynker?

»Ja, se nu bare de der fucking 12-tals piger, der dominerer debatspalterne. ’Jeg har det hårdt, fordi jeg får gode karakterer i alle mine fag, hvad skal jeg gøre?’. Så lad være med at stræbe efter 12-taller. Når folk finder det urimeligt, at de ikke længere kan få 2.500 kr. i hjemmeboende SU til deres øl, eller at optagelseskravene på universiteterne er for store, bør man tage verdens største tudekiks og komme videre«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce