Debat

Analyseinstitutterne favoriserer forskellige partier

Danske meningsmålinger er sjældent entydige.

Debat

Meningsmålinger udgør en væsentlig del af dækningen af valgkampen. Hver dag byder på flere forskellige målinger med forskellige journalistiske vinkler. Nogle melder om, at der ingen forandringer er, andre, at enten rød eller blå blok står stærkere. Fælles for disse artikler er, at de oftest tager udgangspunkt i én meningsmåling.

Det første, der falder i øjnene på nettet hos Politiken, Berlingskes Politiko, Jyllands-Posten og TV 2, er, hvad meningsmålingerne har at fortælle.

Fælles for de tal, man ser på de respektive hjemmesider, er, at de alle formidler meningsmålinger fra et af de respektive mediers tilknyttede analyseinstitutter, eksempelvis Gallup, Epinion eller Megafon.

Der er flere grunde til at være kritisk, når de enkelte målinger skiller sig ud i mediedækningen. Særligt to forhold gør, at enkelte målinger giver et billede af, hvordan partierne klarer sig, som ikke stemmer overens med det overordnede billede. Det ene forhold er tilfældigheder, hvor det andet – og ofte oversete forhold – er systematiske forskelle mellem analyseinstitutterne.

Tilfældige forskelle skyldes, at man kun spørger et repræsentativt udsnit af danskerne i hver måling. Der er med andre ord gode statistiske grunde til, at selv de bedste målinger fra de bedste institutter afviger fra hinanden.

SE OGSÅ

Selv hvis det samme analyseinstitut laver to identiske målinger på én dag, vil de have tilfældige forskelle. Derfor opererer alle meningsmålinger med statistisk usikkerhed, som journalisterne i mange tilfælde formidler, om end de sjældnere tager højde for den.

De systematiske forskelle mellem meningsmålingerne skyldes omvendt ikke forskelle fra måling til måling, men det faktum, at bestemte analyseinstitutter kan favorisere bestemte partier på bekostning af andre. Der kan være mange grunde til dette, eksempelvis den demografiske sammensætning af de personer, man spørger, der blandt andet påvirkes af, om de spørges over telefon eller besvarer spørgsmål online.

Kigger vi på partierne, ser vi især huseffekterne hos de store partier, Venstre og Socialdemokraterne, hvor langt de fleste institutter systematisk giver en lavere eller højere opbakning

For at undersøge dette forhold nærmere hos de respektive institutter har vi gennemført statistiske analyser af 439 meningsmålinger fra denne valgperiode.

Helt konkret har vi estimeret såkaldte huseffekter, dvs. undersøgt, i hvor høj grad enkelte institutter systematisk afviger fra alle andre, når de blotlægger vælgernes partivalg.

Vi har gjort dette for de otte partier repræsenteret i Folketinget fra otte forskellige analyseinstitutter, Epinion, Gallup, Greens, Megafon, Rambøll, Voxmeter, Wilke og YouGov. Dette giver sammenlagt 64 estimater. Vores resultater viser, at der i omkring halvdelen af disse tilfælde findes signifikante huseffekter.

Kort fortalt viser resultaterne fra disse analyser, at der er huseffekter ved alle analyseinstitutterne, men omfanget varierer fra institut til institut og fra parti til parti.

Dette betyder med andre ord, at hvis man blot læser én artikel med én meningsmåling fra ét analyseinstitut, vil målingen i mange tilfælde være påvirket af, at det er et bestemt analyseinstitut, der har foretaget den.

Voxmeter er det institut, der først falder i øjnene.

For samtlige partier er der en huseffekt. Eksempelvis er de tilbøjelige til at give Socialdemokraterne og Venstre en større opbakning, end man finder i andre målinger, og Dansk Folkeparti (DF) og Enhedslisten en mindre opbakning.

Næstefter Voxmeter finder vi YouGov, der laver meningsmålinger for Metroxpress. For et flertal af partierne giver de enten flere (DF og LA) eller færre (S, SF og V) procentpoint.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det viser med andre ord, at hvis man kun læser meningsmålinger fra YouGov, vil man få et billede af en større opbakning til Dansk Folkeparti, end andre medier vil vise.

Kigger vi på partierne, ser vi især huseffekterne hos de store partier, Venstre og Socialdemokraterne, hvor langt de fleste institutter systematisk giver en lavere eller højere opbakning.

Dette kan være en medvirkende forklaring på, at man finder artikler hos forskellige medier, der har forskellige bud på, hvordan partierne kommer til at klare sig ved valget.

I top-5 over de største forskelle finder vi forskellige partier såvel som institutter. Den største huseffekt, hvad angår flere stemmer til et parti, finder vi hos YouGov og deres vurdering af DF. I forhold til færre stemmer ser vi, at Voxmeter undervurderer DF. Selv om DF indtager førstepladsen, både hvad angår det mest over- og undervurderede parti hos bestemte analyseinstitutter, er der betydelige forskelle omkring 1 procentpoint hos mange partier.

Heldigvis er løsningen på tilfældige såvel som systematiske forskelle mellem institutterne den samme. Fokuser mindre på de enkelte målinger og den ofte dramatiske dækning af de enkelte målinger i valgkampen, og fokuser mere kritisk på tendenserne i flere målinger over tid, gerne ved hjælp af de vægtede gennemsnit, som flere medier også bringer, om end dækningen af disse er mindre synlig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce