Tegning. Anne-Marie Steen Pedersen

Tegning. Anne-Marie Steen Pedersen

Debat

Overbeskyttende forældre gør børn ulykkelige

Vi ender med at stille så store krav til hverdagen, at det kan blive en belastning for børn.

Debat

Andelen af børn og unge i Danmark, der har det mentalt skidt, vokser faretruende. Det viste vores rapport fra sidste år om børn og unges mentale sundhed fra Vidensråd for Forebyggelse. Flere andre undersøgelser har haft samme konklusion.

Det er bekymrende, men også overraskende, fordi danske børn og unge på mange måder har alle muligheder for et godt liv. Derfor er det vigtigt at få undersøgt, særligt fordi flere har det så mentalt ringe, at de skal behandles for deres psykiske problemer.

Uanset årsag må den stigende dårlige mentale trivsel hos vores børn og unge være et tegn på, at de er blevet mere skrøbelige i forhold til at klare en almindelig dagligdag.

Vi bør derfor som forældre overveje, om vi er en del af forklaringen. Og det tror jeg faktisk.

Mit gæt er, at ingen tidligere generationer af børn og unge har følt så stort et fokus på, hvordan de har det. Måske har vi faktisk fokuseret for meget på vores børns individuelle trivsel.

Uanset årsag må den stigende dårlige mentale trivsel hos vores børn og unge være et tegn på, at de er blevet mere skrøbelige i forhold til at klare en almindelig dagligdag

Det er vel heller ikke så underligt. En stor del af børnenes hverdag er foregået uden for hjemmet og i en verden, som forældrene kun har viden om fra pædagogers, læreres og børnenes eget udsagn.

Vi er en generation af forældre, der har udliciteret en stor del af omsorgen for vores børn til andre, fordi vi skal passe vores fuldtidsjobs. Det er uden tvivl en ikke ubetydelig årsag til frustration, dårlig samvittighed og magtesløshed.

Der er ikke noget galt i at have disse følelser.

Jeg husker selv helt klart, da min ni måneder gamle datter stod i vuggestuens ’vinke farvel-vindue’ og græd som pisket. Umådelig vanskeligt at få det billede til at passe med min ambition om at give mit barn det bedste. Også selv om pædagogen efterfølgende fortalte, at hun var begyndt at lege efter 10 minutter og havde haft en fin dag.

Tvivlen forsvinder ikke helt. Og det er derfor naturligt, når vi forsøger at kompensere ved at være særligt opmærksomme på, at vores børn skal have det godt – hele tiden.

Børn lærer at være i centrum

Vi forældre er nok med til at sætte børnenes overligger for, hvordan en ganske almindelig dag skal være, så højt, at det kan blive uhensigtsmæssigt

Vores børn mærker derfor konstant, at vi bliver gladere, når de fortæller, at de har haft det godt i børnehaven eller skolen. Og de mærker, at vi bliver bekymrede, når de giver udtryk for, at det ikke er gået så godt.

Barnets daglige trivsel får derfor en central position i familien, og vi bør overveje, om de mange spørgsmål, som vi stiller, er med til at påvirke vores børns mentale sundhed negativt.

De ender måske med at blive så optaget af deres eget mentale velbefindende, hvor det hele tiden handler om, at de skal have det godt, at det kan påvirke dem negativt. Vi forældre er nok med til at sætte børnenes overligger for, hvordan en ganske almindelig dag skal være, så højt, at det kan blive uhensigtsmæssigt. Vi får skabt en familiekultur, hvor barnet oplever, at det hele tiden er i fokus.

LÆS DEBAT

Derfor tror jeg desværre, at vores egen dårlige samvittighed over at være væk fra vores børn i så lang tid hver dag er med til at hæve barren for, hvordan vi håber, deres liv er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi ender med at stille så store krav til hverdagen, at det kan blive en belastning. Derfor kan vi være med til at indpode en sårbarhed i vores børn, fordi de hele tiden skal være på toppen og lykkelige. Men det er der jo ingen, der er. Sådan er livet ikke.

Begrebet mental robusthed er brugbart i denne sammenhæng. Det bruges til at beskrive menneskers evne til at håndtere livet, også når det er svært. En lang række faktorer har betydning for, at barnet udvikler robusthed, men meningsfuldhed, fællesskab og troen på løsninger synes at virke positivt. Vi bliver robuste i vores møde med andre, når vi indgår i fællesskaber og lærer selv at klare de udfordringer, som opstår.

Derfor skal vi i familien italesætte livet i alle dets variationer. Vi skal ikke være bange for at tale om vores egne nederlag, og når det ikke går så godt

For livet vil til tider forekomme svært, der vil være nederlag, man skal lære at overvinde og håndtere. Men et fællesskab om udfordringen, herunder en ambition om at forstå baggrunden og finde løsninger, kan gøre de svære ting i livet styrkende på længere sigt, især når man oplever, at det lykkes at komme vel ud på den anden side.

Derfor skal vi i familien italesætte livet i alle dets variationer. Vi skal ikke være bange for at tale om vores egne nederlag, og når det ikke går så godt.

Du kan styrke dit barns robusthed ved at levere din omsorg som en god rollemodel. Når du deler både de gode og svære ting ved middagsbordet, er du uden tvivl med til at skabe en samtale, der motiverer dit barn til at gøre det samme. Og tale om det svære.

Især hvis tilgangen har de ovennævnte robuste elementer. Det er en vigtig komponent i den mentale børnevaccination, vi gerne vil give vores børn til at møde livet. Når vi som forældre viser gensidig interesse for at reflektere over hinandens dagligdag, har det uden tvivl en positiv indflydelse – ikke kun for barnets, men også for familiens robusthed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce