Livsanskuelser. Tro er en personlig sag, og derfor burde der ikke være et problem i at have forskellige religioner under samme tag, mener bosniske Mersiha Cokovic, der er muslim. Privatfoto

Livsanskuelser. Tro er en personlig sag, og derfor burde der ikke være et problem i at have forskellige religioner under samme tag, mener bosniske Mersiha Cokovic, der er muslim. Privatfoto

Debat

Jeg føler mig ikke mindre muslimsk af at leve sammen med en dansker

Hvorfor afskrive kærligheden på forhånd bare på grund af religion?

Debat

Jeg tror på islam, så jeg er muslim. Min mand tror ikke på gud, han er ateist.

Han er stadig min mand, og jeg elsker ham! Overrasket? Og han er endda etnisk dansk. Det lyder farligt, ikke? Det er det slet ikke.

Jeg er ked af at rive mantraet om, at lige børn leger bedst, itu, men det kan sagtens lade sig gøre at blive gift på tværs af både etnicitet og religion, og uden at en af parterne nødvendigvis behøver at gå på kompromis med tro eller værdier.



Jeg skriver, efter at jeg har fulgt med i Politikens stærkt tiltrængte dækning af nydanske pigers problemer i forhold til at finde matchende partnere i livet.

For første gang i lang tid optræder nydanskere i medierne som medborgere med samme problemer som alle andre i samfundet, og det er forfriskende.

Men det seneste indspark fik mig til at tænke: Kan det virkelig passe, at vi kan finde på at afskrive kærligheden på forhånd, blot fordi han/hun har en anden tro end os selv? Det er jo absurd!

Min tro er en personlig sag, og jeg deler den ikke med andre. Ikke engang min partner. Det er grunden til, at jeg ikke har problemer med ikke at have en partner af samme trosretning



Sidste lørdag hørte vi fra Sara Islam Baram, der har irakisk baggrund og er gift med Frederik Andersen fra Falster, at hun ikke ville have været gift med Frederik, hvis han ikke var muslim.

Hun sagde også, at hun ikke kunne forestille sig, at en ateist ville gifte sig med hende, på grund af hendes tro.

DEBAT

Hvad er det dog for en tilbagestående og firkantet logik, du bærer rundt på, kære Sara? Selvfølgelig kan man det! Tag bare mig som eksempel:

Jeg kom til Danmark som krigsflygtning fra Bosnien, da jeg var 13 år gammel. For fem år siden mødte jeg min kæreste, Michael.

En dejlig jyde, som på daværende tidspunkt boede i Horsens. Fra det øjeblik vi mødtes, vidste vi, at vi ikke ville leve uden hinanden. Vi har samme sorte humor, er meget afslappede i hinandens selskab, og den dag i dag giver vi hinanden sommerfugle i maven.

To måneder efter vores første møde flyttede Michael og jeg sammen. Michaels familie tog meget pænt imod mig.

Min familie derimod var skeptiske i starten, da jeg aldrig før havde hevet en mand med hjem. Især min far mente, at det gik for stærkt, men jeg havde allerede taget beslutningen og meldte ud til min familie, at Michael kom for at blive, og at jeg hverken overvejede at gøre det forbi eller tage den med ro, da vores forhold udviklede sig i vores eget tempo. Og det faldt heldigvis i god jord.

Nogle bosniere rystede på hovedet og snakkede i krogene. Nogle af dem ændrede mening efter at have hilst på Michael, men der har også været mennesker, som langsomt forsvandt ud af mit liv.

Vi er i dag forældre til to dejlige drenge på hhv. 1 og 3 år. Vi har besluttet os for, længe før de blev født, at give det bedste fra begge kulturer videre til vores børn.

Vi fejrer jul hos mine svigerforældre i Horsens, og eid (ramadanens afslutning) hos mine forældre på Nørrebro. Jeg taler bosnisk til børnene og Michael dansk. Det har medført, at Michael selv er begyndt at tale rimelig pænt bosnisk.

Jeg er ked af at rive mantraet om, at lige børn leger bedst, itu, men det kan sagtens lade sig gøre at blive gift på tværs af både etnicitet og religion



Jeg føler mig ikke mindre muslimsk af at leve sammen med Michael. Hvorfor skulle jeg også det? Man kan da sagtens have to forskellige livsanskuelser under samme tag. Husk på, at der stadig er plads til at være sig selv i et ægteskab, samtidig med at man dyrker fællesprojektet.

Min tro er en personlig sag, og jeg deler den ikke med andre. Ikke engang min partner. Det er grunden til, at jeg ikke har problemer med ikke at have en partner af samme trosretning.

Noget siger mig, at den nye generation af unge nydanske kvinder er mere åbensindet, når det kommer til stykket. Og jeg tror, at vi i fremtiden vil se langt flere blandede ægteskab, hvor begge parter får lov til at fastholde det, som de troede på, inden de mødtes.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce