Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Jeg er nødt til at gå i rette med Kirkens overmagt

Jens-André Herbener har, siden han var teenager, været optaget af de imperialistiske religioner, der blandt andet er skyld i klimakrisen.

Debat

Millioner af mennesker verden over finder hver dag trøst og håb i Bibelen. Men da Jens-André Herbener som 16-årig i midten af 1980’erne fandt familiens mølædte eksemplar frem fra stuereolen og granskede de kanoniske skrifter fra ende til anden, fyldtes han kun med ubehag:

»Jeg fik et chok. Pludselig så jeg, at alt det, jeg havde lært i folkeskolen og til konfirmationsundervisning – nemlig, at Gud er nådig og fuld af kærlighed til alle børn – ikke var sandt. Det gik op for mig, hvor ekstremt selektiv en version af de hellige skrifter, jeg var blevet præsenteret for. Her havde jeg gået og troet, at Guds nåde rammer alle børn, og pludselig kunne jeg læse i store dele af Det Nye Testamente, at alle syndere skal brænde i helvede til evig tid. Det blev en skelsættende oplevelse i mit liv«.

I dag er Jens-André Herbener mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi og arbejder som adjunkt i religionsstudier ved Syddansk Universitet. Han er fast debattør for Politiken og har markeret sig i medierne som en af landets skarpeste religionskritikere.

Var det læsningen af Bibelen som 16-årig, der tændte din ild?

»Det kan man godt sige. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg undrede mig dybt og længe over, at der var så stor afstand mellem det, jeg havde lært af autoriteterne, og det, der stod i de hellige skrifter. Det Gamle Testamente var jo slemt. Her var der vold i lange baner og bud om stening og dødsstraf, og eksempler på folkemord og folkedrab. Jeg havde intet hørt om dette overhovedet til konfirmationsundervisning. Denne grundlæggende undren fortsatte op gennem gymnasietiden, og da interessen fortsatte, besluttede jeg mig for at læse religion på universitetet«.

Hvad fik overhovedet en 16-årig dreng til at sætte sig ned og læse Bibelen?

»Jeg var dybt fascineret af overnaturlige fænomener som dreng og syntes bl.a., at Bermudatrekanten og de gamle pyramider var fabelagtigt spændende. Så jeg var vel nysgerrig efter den mystik, der omgav Bibelen. Det var i hvert fald ikke, fordi vi var specielt religiøse i min familie. Jeg voksede op i et kulturkristent hjem på en bondegård og blev kun slæbt med i kirke juleaften«.

Så her sidder du, 16 år gammel, og har læst Bibelen, som har fyldt dig med afsky. Kunne du ikke bare have taget konsekvensen, meldt dig ud af folkekirken og tænkt på noget andet?

»Winston Churchill sagde engang, at drager stiger bedst til vejrs i modvind, og sådan har jeg nok også altid haft det. Jeg kunne i en tidlig alder se, at der var noget uretfærdigt på spil her, og jeg opfatter den evangeliske kirkes overmagt og diskrimination som en modstander, jeg er nødt til at gå i rette med. Jeg kan ikke bare lade som ingenting«.

Ligestillingen mangler

’Kend din fjende’, lyder et gammelt krigsråd, og det kom Jens-André Herbener til bedre end de fleste. Han lærte bl.a. hebraisk, aramæisk, fønikisk, ugaritisk og akkadisk samt græsk og latin og begav sig i 2000 i kast med en nyoversættelse af Bibelen i en projektstilling ved Det Kongelige Bibliotek. I dag sammenfatter han sin religionskritik som »en kamp imod uretfærdighed«.

»Religioner, der ikke skader andre, har jeg ikke noget problem med overhovedet, og jeg går ikke ind for at udrydde religion, for det kan man ikke. Men jeg går ind for at kritisere de religioner, der er voldelige og undertrykkende og går ind for forskelsbehandling«.

Hvor ser du det?

»Hvis vi ser på kristendommens fundament, Det Nye Testamente, står der klokkeklart, at Jesu disciple skal drage ud i verden og gøre hele verden kristen, og det må i sagens natur indebære, at man tager religionen fra dem, der har en anden religion i forvejen. Denne religiøse imperialisme, som især islam har overtaget, er dybt kritisabel«.

»Hertil kommer, at den danske stat har indgået ægteskab med den kristne kirke. I et multikulturelt samfund, hvor stadig færre er medlem af folkekirken, og antallet af ateister, agnostikere og andre trossamfund er stigende, er en sådan favorisering en ekstrem konstruktion og grundlæggende uretfærdig. Hvis staten skal kunne behandle de mange og stadig mere magtfulde religiøse grupper ligeværdigt, er den nødt til at være neutral«.

Tænk, hvis det var Scientology eller Tongilbevægelsen, statsoverhovedet skulle være medlem af

Men det vrimler jo med trossamfund i Danmark, og folk har religionsfrihed. Hvor ser du i praksis denne forskelsbehandling?

»Der er masser af konkrete eksempler på forskelsbehandling. Lad os begynde med grundlovens paragraf 4, der favoriserer den evangelisk-lutherske kirke, og gå herefter til paragraf 6, hvor der står, at statsoverhovedet skal være medlem af den evangelisk-lutherske kirke. Tænk, hvis det var Scientology eller Tongilbevægelsen, statsoverhovedet skulle være medlem af. Hvorfor er det endvidere folkekirken, der holder gudstjeneste, når Folketinget åbner første tirsdag i oktober? Og hvorfor uddanner vi præster på universitetet? Vi uddanner jo heller ikke socialdemokratiske partisekretærer på universitetet. Eksemplerne står i kø«.

Men det er vel ikke noget, du som borger bliver krænket af?

»Jo, jeg gør da. Jeg går ind for ligebehandling, men må leve med, at de kristne i Danmark har klart bedre muligheder for at promovere deres verdensbillede. Forestil jer, at vi i stedet for konfirmationsundervisning indførte undervisning i Dansk Folkepartis verdenssyn, der skulle tilbydes i tilknytning til folkeskolen. Den favorisering ville da gå ud over de andre partier – og dermed ud over mig. I alle kroge af samfundet er ligestilling i dag et helt centralt princip – undtagen når det gælder religioner. Hvis kirken tog ligestilling alvorligt, ville dens særstilling jo falde sammen som en kage i ovnen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kristendommen har vel aldrig været så sekulær som den version, der udøves i den danske folkekirke anno 2015. Hvis man – som du hævder – aldrig vil kunne udrydde religion, er en relativt sekulær statsreligion så ikke at foretrække?

»Det er rigtigt, at den kristendomsform, vi har i Danmark, er en af de mest sekulariserede, men det er ikke et argument for ikke at adskille kirke og stat. I Sverige har den svenske kirke været næsten adskilt fra staten siden 2000, og næsten en million svenskere har siden forladt den svenske folkekirke. Men man har på ingen måde oplevet fanatisme eller stor kristen politisering, sådan som man i Danmark advarer imod vil ske, hvis man gør som i Sverige. Tværtimod er sekulariseringen vokset i Sverige«.

Agnostisk fritænker

I foråret udgav Jens-André Herbener debatbogen ’Naturen er hellig’, hvor han giver de store monoteistiske religioner – kristendom og islam – en stor del af skylden for de truende klimaforandringer. Ifølge disse er det nemlig Gud, der har skænket naturen til mennesket, der kan udnytte dens rigdomme efter forgodtbefindende.

»I 99 pct. af menneskehedens historie var menneskene nomadiske jæger-samlere. De opfattede ofte naturen som hellig, behandlede den som regel med respekt og lod stort set intet gå til spilde. Men med Bibelen fik man en guddommelig legitimering af agerbrugets overforbrug og tilgang til verden. Her står i 1. Mosebog, at mennesket som det eneste væsen er skabt i Guds billede, og det indebærer, at mennesket skal herske over dyrene og underlægge sig jorden. Denne såkaldte antropocentrisme, hvor mennesket står øverst, og naturen er et dødt objekt, vi bare kan bruge løs af, tager vi i dag som en selvfølge, men det har det altså på ingen måde altid været«.

Alligevel hævder du i bogen, at den store synder – religionen – også rummer løsningen. Hvordan når du frem til det?

»Religion påvirker ufatteligt mange menneskers værdier, så hvis man kan få religionerne til at blive grønnere, bliver religiøse mennesker det også. Problemet er, at mange mennesker opfatter deres rolle her i verden som naturgivet, og de kan slet ikke forestille sig, at man kan have en verden, hvor mennesket ikke lever som solkonger på bekostning af naturen og alle andre væsener. Heldigvis begynder det nu at gå i den rigtige retning, og mange religioner og spirituelle foreninger oplever i disse år en økologisk vækkelse«.

Så religion, som du bruger alle dine vågne timer på at kritisere, rummer også løsningen på klimaproblemerne?

»Ja, i hvert fald de religioner, der medvirker til, at folk indgår i et forhold til naturen, der er mindre materialistisk. For i bund og grund handler det om, at vi dropper vores overforbrug. Jeg siger ikke, at vi skal vende tilbage til en tilværelse som nomadiske jæger-samlere, men vi er nødt til at genfinde vores fjerne forfædres mere økocentriske tilgang til naturen og nedsætte vores forbrug markant«.

Hvad gør du selv?

»Jeg prøver virkelig. Næsten alt mit tøj er købt brugt, vi køber økologisk, og jeg er medlem af et hav af hjælpeorganisationer. Jeg kan godt lide et ord som nøjsomhed, der indebærer, at vi tager ved lære af vores oldeforældres måde at leve på og sænker vores levefod til vores basale behov. Det er ikke et spørgsmål om lyst – vi er simpelthen nødt til det. Vores titaniske forbrug af verdens ressourcer kan ikke fortsætte som hidtil, for så ender vi i et økologisk ragnarok, der vil føre til klimakatastrofer, politiske kollaps og hundredmillioner af klimaflygtninge«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er du egentlig selv religiøs?

»Jeg vil betegne mig som fritænker«.

Hvad ligger der i det?

»Jeg vil helst ikke placere mig i en kategori. Det er fristende at kalde sig ateist, da jeg på ingen måde tror på Gud. Men da jeg ikke har noget sikkert og definitivt kendskab til, hvordan verden er skruet sammen, så skal vi måske holde os til agnostiker. I øvrigt er naturen hellig for mig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce