Hvorfor er samfundet indrettet til A-mennesker, når nu flertallet er B-mennesker? Det spørger forfatter Camilla Kring om i en ny debatbog, hvor hun kalder til kamp for B-menneskernes rettigheder. Kilde: politiken.tv / Johannes Skov Andersen og Henrik Haupt

Debat

Nu må vi gå til kamp for B-mennesket

Forfatter og ph.d. Camilla Kring er klar med et kampskrift for alle dem, der går sent i seng og står sent op.

Debat

»Det er et kæmpe problem, at Danmark stadig kun tilgodeser A-mennesker, der går tidligt i seng og vågner af sig selv kl. 6. Det gav god mening i bondesamfundet, da vores forfædre skulle op og malke køerne, men i dag er de fleste danskere B-mennesker, der hver morgen får smadret deres døgnrytme af vækkeuret, og som derfor underpræsterer i skolen og på jobbet og følgelig bliver ramt af stress og dårligt helbred. Det er jo sygt, når man tænker over det«.

Opråbet kommer fra ph.d. og forfatter Camilla Kring, der er stifter af foreningen B-samfundet og 1. september udgiver bogen ’Jeg er B-menneske – kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer’.

Et ’kampskrift’ for B-mennesker ligefrem. Er det nødvendigt?

»Ja, i allerhøjeste grad. B-mennesker bliver i stor stil diskrimineret i dagens Danmark, hvor A-tids-tyranniet gennemsyrer både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det er stadig tabu at sige, at man er B-menneske, og det ligger dybt i vores kultur, at man helst skal stå tidligt op om morgenen og få noget ud af dagen, som det jo hedder. Et B-menneske, der møder kl. 10.15, kan være sikker på at blive mødt af dumsmarte bemærkninger fra kollegerne så som ’nå, du møder godt nok til direktørtid i dag’ eller ’jeg vidste ikke, du var gået ned i tid’. Fordømmelsen af B-mennesker er meget udbredt«.

Alle kan vel have svært ved at komme ud af fjerene en gang imellem. Er det ikke bare et spørgsmål om selvdisciplin og tilvænning?

»Nej, ifølge forskerne er vores døgnrytme influeret af tre faktorer: sollys, alder og genetik. B-mennesker er altså genetisk disponeret for at falde senere i søvn end A-mennesker, så det handler ikke om, at de bare er dovne eller viljesvage mennesker, der skal se at komme op og i gang med dagen«.

Kan B-mennesker ikke bare vælge et aftenarbejde, der passer til deres døgnrytme?

»Jo, og det gør mange allerede. F.eks. tror jeg ikke, der findes særlig mange A-mennesker blandt landets skuespillere eller musikere, der optræder sent om aftenen. Problemet er, at arbejdsmarkedet som helhed endnu ikke har indstillet sig på, at der er forskel på folks døgnrytme, og de fleste brancher og virksomheder holder stædigt fast i ligestillingstyranniet, der bl.a. indebærer, at alle skal have lige mange morgen- og aftenvagter. Men hvorfor ikke i stedet lægge vagtskemaet, så det passer til A- og B-menneskene i medarbejderstaben? Det ser vi alt for sjældent, og det går både ud over medarbejdernes livskvalitet og produktiviteten på arbejdspladsen«.

A-tids-tyranniet gennemsyrer både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det er stadig tabu at sige, at man er B-menneske, og det ligger dybt i vores kultur, at man helst skal stå tidligt op om morgenen og få noget ud af dagen, som det jo hedder

Nødvendigt med en 30-års plan

I sit kampskrift lancerer Camilla Kring ’B-samfundets 10 bud’, der udstikker planen for, hvordan 8-16-samfundet over tid kan erstattes af et mere B-menneske-venligt et af slagsen. Omvæltningen skal begynde i grundskolen, lyder det blandt andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er brug for en kulturændring, og den skal begynde i skolen, for det er her, vi skaber fremtidens medarbejdere. Heldigvis er det allerede så småt i gang. F.eks. har Frederiksberg Ny Skole rykket mødetiden til klokken 8.45, og på Egå Ungdomsskole møder de først klokken 10. Det er en kæmpe succes. Forskning viser, at eleverne simpelthen lærer mere, når de møder senere, og de ender med at få bedre karakterer«.

Der er allerede i dag voldsomme protester over, at eleverne med den nye folkeskole først får fri ved 15-16-tiden. Vil dit forslag ikke betyde, at den sidste rest af fritid forsvinder for eleverne?

»Hvis eleverne får lov til at sove, til de vågner, har de også mere energi om eftermiddagen og aftenen, og det skal vi udnytte. F.eks. kunne skolerne begynde at anvende de teknologiske muligheder, der findes i dag, og indføre aftenundervisning over nettet for teenagere, der arbejder bedst om aftenen. På den måde ville der både være tid til at nå til fodbold kl. 16 og få undervisning, når man var frisk«.

Professor i pædagogik Niels Egelund har kaldt forslaget om senere mødetider for »et knæfald for en ungdomskultur, der går ud på, at livet bare er lystbetonet, og at man kan møde kl. 10 i skolen, tjene nogle penge om eftermiddagen og drikke sig fuld om aftenen«. Er det ikke vigtigt, at børn og unge vænner sig til de krav, de senere vil møde i samfundet?

»Jo, men hvad ved Niels Egelund om fremtidens arbejdsliv? Fremtidens arbejdsmarked, som vores børn kommer ud på, vil stensikkert ikke kræve, at alle møder kl. 8 og gennemfører otte timers pælesidning. Nej, det vil da kræve om, at man kan bruge sit hoved, og hvis man bruger sit hoved bedst om eftermiddagen og aftenen, vil enhver direktør, der er interesseret i at skabe gode resultater, da bakke op om det. Det har mange internationale virksomheder allerede indset, men det går ikke så hurtigt i Danmark. På det område er vi stadig en bondekultur«.

Men ærligt talt, bliver det ikke noget værre rod – og et helvede at holde morgenmøder – hvis alle først skal møde på arbejde, når man er vågnet naturligt?

»Hør her, jeg går ikke ind for, at alle bare kan komme og gå, når de vil. Selv om jeg er B-menneske, bekender jeg mig til en streng, tysk arbejdsmentalitet og møder altid til den aftalte tid. Det her handler om, at vi får vores arbejdsliv til at hænge bedre sammen med vores døgnrytme, så vores energi er i top, og vi peaker mentalt, når vi har mest brug for det. Det kan kun være i alles interesse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er næsten ti år siden, du stiftede foreningen B-samfundet, men de fleste møder stadig ved 8-9-tiden. Er du sikker på, at B-samfundet er så stort et folkekrav?

»Ja! Spørger man danskerne, svarer et stort flertal, at de ønsker et opgør med 8-16-samfundet. Men jeg ved godt, at det ikke er noget, vi ændrer over night. En kulturændring af denne størrelse kræver nok en 30-års plan, så jeg er indstillet på, at det bliver en livsmission for mig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce