Juraprofessor: Stasi er kommet til Danmark

Med terrorlovene er der indført et overvågningssystem i Danmark, som kan sammenlignes med Stasis, siger juraprofessor Vagn Greve.

Debat

»Vi ryster jo på hovedet, når vi åbner Stasis arkiver og ser, hvordan man i DDR omhyggeligt kontrollerede, hvem folk korresponderede med, men det sker jo også i dag herhjemme. Vi har bare registrering af elektronisk korrespondance. Det er for mig helt ufatteligt, at vi har et system, hvor staten har krævet det«.

Sådan lyder den klare kritik af den danske terrorlovgivning fra juraprofessor Vagn Greve, Copenhagen Business School (CBS).

Kritikken kommer i en uge, der har stået i ’terrorens tegn’ med forhøjede terrortrusler i mange europæiske lande, retssagen i København mod den tjetjenske bombemand og endnu en omgang med ’Muhammedtegningerne’ i Flemming Roses nye bog.

Sammen med en række juraeksperter fra Retssikkerhedsfonden og tænketanken Cepos udgiver Greve om en uge bogen ’Frihedsrettigheder tur-retur?’, der leverer en systematisk vurdering af de danske terrorloves virkninger.

Den nye bog kommer til at stå i skarp kontrast til en ny redegørelse om terrorlovene fra Justitsministeriet, der konkluderer, at terrorpakkerne, som er indført i kølvandet på angrebene i USA 11. september 2001, fungerer optimalt.

Vi ser jo med Justitsministeriets redegørelse, at lovgivningen fungerer efter hensigten, så hvad er problemet?

»Det, vi ser i Justitsministeriets redegørelse, er, at der lægges op til en udvidelse af denne type overvågning. Og det kan jo dække over en masse ting. Formentlig taler vi om en længere opbevaringstid af data. Eller skal man til at have den almindelige post med? I dag registrerer man jo ikke, hvem jeg korresponderer med i breve, men der kan jo komme lige så skrækkelige ting ud af almindelig post, så hvorfor ikke? Men hverken elektronisk eller anden kontrol hører hjemme i en retsstat«.

Hvad er problemet?

»På den måde fjerner vi borgernes privatliv. Vi har overvågning af gader og stræder og af sms’er og mail. Det mest overvågede land er uden sammenligning England, og her har man for nylig indført ikke bare overvågningskameraer, men mikrofoner, som er så følsomme, at man kan optage en helt almindelig samtale på 100 meters afstand mellem folk, der går på gaden. Det er udhulinger af frihedsrettighederne, som vi blankt ville have afvist for få år siden, og så meget har situationen ikke ændret sig. Det er en udvikling, som vi ser over hele Europa, uanset om regeringen er rød eller blå eller sort«.

Men hvis det hindrer terror, der er rykket endnu tættere på de seneste uger, er det vel godt nok?

»Jamen, alle de rigtig farlige bliver jo ikke stoppet af denne lovgivning; de folk finder bare andre måder at kommunikere på. Hvis vi ser på den udhuling af vores rettigheder, som hele overvågningssystemet er, så mener jeg, at en række meget centrale friheds- og menneskerettigheder forsvinder. Det er en væsentlig skade, og man er nødt til at foretage en afvejning af, om det er rimeligt«.

Love uden virkning
Som Vagn Greve ser det, handler mange af terrorlovene mere om, at politikerne har et behov for at vise handlekraft over for befolkningen, end om et reelt behov for nye beføjelser til myndighederne.

»Der er ingen synderlig grund til at tro, at man kan hindre terror gennem de love, der er indført, for mange af dem har reelt en meget lille virkning. Der er noget, der tyder på, at politikerne føler behov for at markere sig som handlekraftige, men det er svært at se et behov for disse love, hvis vi interesserer os for, hvordan vi får et ordentligt og menneskeværdigt samfund. Og det er vel det, det handler om«.



Nu viser den evaluering fra Justitsministeriet, at PET og politiet er rigtig glade for de beføjelser, de har fået. Er det så ikke godt nok?

»Jo, i en politistat, hvor det eneste, der interesserer, er, om politiet og anklagemyndigheden er glade. Hvis det er det eneste hensyn, så ja, så er det en god lovgivning. Men det er jo det samme som at acceptere en politistat. I en retsstat er der også andre værdier«.

Men med de terrortrusler, der er mod Danmark og en række europæiske lande for øjeblikket, mener du så ikke, at det er afgørende, at efterretningstjenesterne har nogle ordentlige beføjelser?

»Jo, jeg mener, at det er helt centralt for vores samfund, at vi har en velfungerende efterretningstjeneste. Det er væsentligt for beskyttelsen af både borgere og samfund. Men det, der er kernen i retssamfundet er, at vi får en diskussion af, hvilke konkrete beføjelser efterretningstjenesterne har brug for, og at vi så får gennemført nogle effektive kontrolmuligheder. Sagen er, at beføjelserne flyder ud og bliver for vidtgående«.

Magt fører til misbrug
Et problem er, ifølge Vagn Greve, at terrorbestemmelserne herhjemme ikke kun bliver brugt til at bekæmpe terror, men bliver brugt i det generelle politiarbejde.

I forbindelse med indførelse af lovene blev efterretningstjenesten og det almindelige politi reelt slået sammen.

»I Danmark bruger vi vores terrorlovgivning til alle mulige andre kriminalitetsformer end terror, og problemet er, at der ikke er nogen reel kontrol. Nu har man eksempelvis brugt logningsbekendtgørelsen (den der giver mulighed for at overvåge elektronisk korrespondance, red.) til at opklare narkoforbrydelser, men den slags forbrydelser blev jo faktisk også opklaret før 2001. Med gammeldags ordinært politiarbejde kunne man gå ind med dommerkendelser og få lov til at aflytte. Dengang respekterede man, at myndighederne ikke uden videre har beføjelser i en retsstat. Myndighedernes magtmuligheder skal begrænses, for magtmuligheder fører altid til misbrug. Og det gælder, selv om Danmark har en af de mest ordentlige politistyrker i verden«.

Vi kan kort sagt ikke kontrollere myndighederne nu?

»Nej, ikke nok. Kontrol bliver umulig, når reglerne er vage og udflydende. De danske myndigheder opfører sig jo gennemgående pænt, men almindelig magt bliver misbrugt af og til, og hvis vi ikke har reelle kontrolmuligheder, er vi ude på et skråplan«.

I retning af en politistat
I det hele taget mener Vagn Greve, at de grundlæggende menneskerettigheder bliver udhulet i disse år med de love, der indføres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gennem ikke bare terrorlovene, men også knivloven og politiets mulighed for at lave visitationszoner har politiet fået for store beføjelser, mener han.

»Vi har indført en knivlovgivning med ransagningsmuligheder, som ville have været helt utænkelige indtil for ganske nylig. Det er meget centralt at beskytte vores huse og kroppe, altså at politiet ikke vilkårligt kan gå ind og undersøge bolig og krop«.

Men det sker jo ikke vilkårligt. Hvis man opfører sig ordentligt, har man vel ikke noget problem?

»Det er en almindelig opfattelse. At herregud, hvis man ikke har en bordkniv i sit handskerum, så kommer man ikke syv dage i fængsel for at køre rundt med den. Hvis man ikke har noget i lommerne, så kan man jo være ligeglad med, at man vilkårligt skal tømme dem, når politiet vil have det. Ja, hvis man har den opfattelse af, hvad et privatliv er, og hvad borgernes rettigheder er over for staten, så kan man være fuldstændig ligeglad. Men prøv eksempelvis at se på, at antallet af husransagningshjemler er steget meget kraftigt i de seneste ti år, og at det, der var helt fundamentale rettigheder tidligere, forsvinder i disse år. Uden at nogen gør anskrig«.

De danske myndigheder opfører sig jo gennemgående pænt, men almindelig magt bliver misbrugt af og til

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men almindelige borgere bliver jo ikke bare ransaget, så hvad er problemet?

»Man går dermed ind i en argumentation, der viser foragt for de rettigheder, som alle mennesker har. Kernen er, at alle mennesker har rettigheder over for statsmagten. Tidligere havde kriminelle og jøder og kvinder osv. ingen rettigheder. Men med menneskerettighederne får alle rettigheder. Man skal huske, at de netop er gennemført for at beskytte minoriteterne, udskuddene, alle dem, man ikke kan lide, de åndssvage, de kriminelle. Det er dem, der har behov for at blive beskyttet mod flertallets magtmisbrug«.

Hvad er det, du frygter?

»Hvis vi ser på det danske eller de vesteuropæiske samfund, er de i dag langt fra at være politistater, men hvis man ser på udviklingen i Vesteuropa siden cirka 1990, så er der blevet indført en lang række af de ting, som vi normalt kun finder i politistater. Jeg mener, at vi på den måde er på vej i retning af politistaten. Vi skal være på vagt, for denne udvikling fører forfærdelige steder hen. Retningen er klar«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce