Tegning. Philip Ytournel

Tegning. Philip Ytournel

Debat

Nu må kapitalismen redde verden

Den gamle kapitalisme, hvor det kun handler om at tjene penge, har udspillet sin rolle, men en ny generation af kapitalister står klar til at redde verden.

Debat

Tiden er kommet til, at kapitalismen tager et radikalt opgør med sit eget dna. I en verden med megaproblemer som klimaforandringer, kvindeundertrykkelse, global fedmeepidemi og medarbejdere, der bukker under med stress, er der ikke længere plads til de gammelkapitalistiske virksomheder, der alene går op i at skabe størst mulig indtjening på bekostning af deres ansatte og samfundet omkring dem. Skal kapitalismen overleve som økonomisk system, er virksomheder og investorer nødt til at reformere den, så den både skaber profit og de fremskridt, menneskeheden har brug for«.

Sådan lyder profetien fra den 40-årige filosof, forretningsmand og forhenværende koncerndirektør i Vestas, Morten Albæk, der sammen med partneren, shippingmanden og milliardæren Jan Bech Andersen tidligere i år stiftede det alternative investerings- og rådgivningsselskab, Voluntas.

Selskabet vil som det første af sin slags i verden skyde hovedparten af sine midler i virksomheder, der kan dokumentere, at de lever op til tre humanistiske principper: 1) Arbejdet giver mening for virksomhedens medarbejdere, 2) der er kønsligestilling på ledelsesniveau, og 3) virksomheden er bæredygtig og baserer sin drift på vedvarende energi.

Investeringerne, der fortrinsvis vil ske i nystartede virksomheder, vil på én og samme tid være en god forretning for Voluntas og gøre verden til et bedre sted, fortæller selskabets administrerende direktør, Morten Albæk.

»Vi er ikke en ngo eller filantropisk forening. Vi er en investeringsvirksomhed, der har som sin klare ambition at tjene rigtig mange penge hurtigst muligt. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan pengene bliver tjent, brugt og investeret. Vi vil bevise, at vi kan lave en bedre forretning ved at have en anderledes grad af omtanke for, hvad vi investerer i, og én gang for alle slutte den gamle diskussion, der handler om, at penge har den samme værdi, uanset hvordan de bliver tjent«.

Alle virksomheder udviser vel i dag en eller anden grad af social ansvarlighed. Skulle investeringer i etiske virksomheder være særligt skelsættende?

Jeg ønsker ikke at lave kapitalismen om til planøkonomi, men at transformere den og gøre den tidssvarende

»Sidste år blev der på globalt plan foretaget private investeringer for 212 billioner amerikanske dollars. Af dem var under én procent det, man kalder social impact investments – altså investeringer, der ud over at skabe profit sigter mod at bidrage positivt til medarbejdernes velbefindende og det omkringliggende samfund. Jeg mener i dén grad, at der bliver tjent penge i dag, som nok foregår efter reglerne, men uden andet formål end at skabe profit for aktionærerne og således uden hensyn til moral. Punktum«.

Men du erkender selv, at Voluntas' formål er at tjene hurtige penge. Så hvad er vigtigst: Profit eller høj moral?

»Min pointe er jo netop, at det ene ikke udelukker det andet. Jeg har mine egne penge med i det her, og jeg har ved gud en ambition om at blive meget formuende meget, meget hurtigt. Jeg ønsker ikke at lave kapitalismen om til planøkonomi, men at transformere den og gøre den tidssvarende. For sagen er jo, at verden i dag står over for nogle gigantiske udfordringer, som det gamle kapitalistiske system slet ikke forholder sig til og derfor bliver mødt af en – efter min mening – fuldstændig berettiget kritik fra offentligheden, borgere og forbrugere. Den respekt, man i 80’erne og 90’erne havde for milliardæren og den succesrige forretningsmand, der på ingen tid kunne skabe et kæmpe overskud, er næsten forsvundet. Der er i dag ingen applaus til de gamle kapitalister, der kun er interesseret i deres egen bundlinje«.

Hvor er det helt præcist, du ser denne form for outreret kapitalisme i dag?

»Volkswagen er et glimrende eksempel på, at den gamle kapitalisme, der alene er drevet af profit for profittens skyld, fortsat dominerer blandt de største virksomheder. Det viser også med al ønskelig tydelighed, at jagten på det kortsigtede afkast ved kun lige akkurat at overholde gældende lov eller decideret manipulere, snyde og bedrage, som VW har gjort, langtfra er den bedste måde at varetage aktionærernes interesse på. Volkswagen står ifølge Forbes til at miste 35 milliarder dollars i bøder og tab«.

Hvis du har ret i, at virksomheder kan få større afkast ved at implementere humanistiske kerneprincipper a la jeres tre, hvorfor er der så ikke flere, der gør det?

»Nu er jeg ikke inde i hovedet på enhver administrerende direktør, men én af forklaringerne er givetvis, at majoriteten af de virksomheder, som i dag dominerer markedet, er grundlagt på et tidspunkt, hvor verden så helt anderledes ud end i dag. Det ligger slet ikke i den gamle kapitalismes raison d’etre at ville påtage sig et socialt ansvar, og jeg tror faktisk, at de fleste helst var fri for overhovedet at beskæftige sig med det. For dem tjener social ansvarlighed stadig kun som staffage, der kan lukke munden på kritikerne«.

LÆS ALTERNATIVET

Og ind på scenen træder nu Voluntas med tre humanistiske principper, der skal reformere selve kapitalismen. Er det – hånden på hjertet – ikke en anelse naivt at tro, at I kan ændre noget som helst?

»Selvfølgelig er der en grad af naivitet over de ting, jeg siger, men naiviteten er befrugtende for enhver større tanke. Det ville da være en absurd og for mig fuldstændig ligegyldig diskussion, hvis markedet allerede var, som vi ønskede det. Hvorfor fanden skulle jeg så sige de her ting? Sagen er, at jeg kan fremlægge evidens for, at vi ved at pode en række nystartede virksomheder med vores tre principper kan øge konkurrencekraften, minimere risiciene, skabe fremtidens C20-virksomheder og komme hurtigere til rigtigt mange penge, end hvis vi ikke gjorde det. For eksempel påviser en lang række internationale undersøgelser, at virksomheder med en høj andel af kvinder i ledelsen er mere innovative og profitable end virksomheder med en lav andel af kvinder. Det er altså ikke noget, jeg bare har siddet og fundet på i en halvorgastisk beruselse«.

Brug for professionel intimitet

Af Voluntas’ tre principper er det især kravet om meningsfuldhed blandt virksomhedernes medarbejdere, der har vakt opsigt. Albæk vil ikke blande sig i, hvad der er meningsfuldt for den enkelte medarbejder, men kræver, at virksomhederne måler og dokumenterer, at deres ansatte føler en dybere mening ved at gå på arbejde.

Medarbejdere skal opleve meningsfuldhed, før I vil investere i virksomheden, siger du. Er det ikke et noget fluffy kriterium?

»En af årsagerne til, at Danmark og flere andre lande det seneste årti har oplevet en nedgang i produktivitetsvæksten, er, at flere og flere medarbejdere har svært ved at finde en højere grad af mening med deres arbejdsliv. Al evidens peger på, at hvis det, man laver, giver mening, så har man også motivationen til at give den en ekstra skalle. Medarbejdere, der oplever en høj grad af meningsfuldhed i deres arbejde, er op til fem gange mere produktive end medarbejdere, der finder arbejdet meningsløst. Så nej, det er ikke fluffy. Men det er rigtigt, at det ikke er noget, der hidtil har været fokus på i dansk erhvervsliv. Vi har været mere optaget af at skabe tilfredse medarbejdere, men tilfredse medarbejdere, der ikke kan se en dybere mening med det, de laver, er bare ikke lige så værdiskabende. Når vi ved det, så er det da dumt ikke at arbejde med det og systematisk måle på meningsfuldhed«.

Al evidens peger på, at hvis det, man laver, giver mening, så har man også motivationen til at give den en ekstra skalle

Hvordan kommer fraværet af mening til udtryk?

»Det er da tankevækkende – som Rockwool Fonden har dokumenteret – at danskerne i disse år arbejder historisk lidt, men føler det, som om de arbejder historisk meget. Hvis det arbejde, du udfører, ikke giver mening, så føles en 33-timers arbejdsuge som en 39-timers arbejdsuge, og et meningsløst arbejdsliv fører til, at flere sygemelder sig med stress, angst og depression«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kan det virkelig være ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne finder mening med tilværelsen?

»Absolut. Når arbejdslivet fylder så meget af livet, som det gør, og vi erkender, at arbejdslivet både kan befrugte og ødelægge vores liv, så mener jeg, det er helt afgørende, at ledelsen sikrer, at arbejdet giver eksistentiel mening for de ansatte. Af samme grund giver jeg heller ikke meget for medarbejderudviklingssamtaler. Det er en disciplin, der forudsætter, at jeg som leder kan isolere de ca. 23 procent af dig, der er medarbejder, fra resten af dig som menneske og udelukkende have en samtale om det. Det er jo absurd. Der er behov for, hvad jeg vil kalde professionel intimitet mellem lederen og medarbejderen, hvor fokus er på den eksistentielle mening«.

Tror du ikke, de fleste vil betakke sig for, at deres chef blander sig i deres privatliv?

»Det skal de også have lov til, og så kan de søge job i en anden virksomhed. De virksomheder, vi kommer til at investere i og udvikle, skal være organiseret omkring meningsfuldhed. Der vil ikke være udviklingssamtaler, men meningsfuldhedssamtaler, hvis vi kan bestemme«.

Fornuftisterne kommer

Morten Albæk var indtil grundlæggelsen af Voluntas i maj koncerndirektør i Vestas og har tidligere været underdirektør i Danske Bank. I 2005 slog han sit navn fast som borgerlig-liberal samfundsdebattør, da han med debatbogen ’Generation fucked up?’ hudflettede sin egen generation for at være den mest forkælede, navlebeskuende og ansvarsløse generation nogensinde. I dag stiller han samme krav til kapitalismen, som han gjorde til sine jævnaldrende: Tag et større ansvar!

»Min ambition er at skabe en kapitalisme, som regulerer sig selv moralsk og medvirker til at gøre verden til et bedre sted. Sker det ikke, vil den nødvendige konsekvens blive, at politikerne går ind og regulerer den, og det ønsker jeg ikke«.

Men hvorfor egentlig ikke? Ville det ikke være i alles interesse, hvis Voluntas’ tre principper blev ophøjet til lov for dansk erhvervsliv?

»Nej, jeg er – ret åbenlyst – ikke nogen Piketty (fransk økonom og kapitalismekritiker, red). Jeg tror på det frie marked og det frie menneskes skabende kraft. Men jeg medgiver, at politikerne kunne gøre langt mere for at gøre Danmark til et progressivt og bæredygtigt samfund at drive virksomhed i. I dag gør både erhvervslivet og politikerne kun lige nøjagtig det, der er nødvendigt for, at de henholdsvis kan levere et godt kvartalsregnskab og vinde næste valg. Ingen fremlægger f.eks. den store poetiske vision for, hvordan Danmark kan blive verdensledende inden for social impact-virksomheder. Jovel, det er dejligt, at politikerne sætter selskabsskatten ned, men tænk hvis de samtidig satte den yderligere ned for de virksomheder, der gør en ekstra indsats for samfundet, klimaet og deres medarbejdere. Danmark kunne blive et hot spot for bæredygtige investeringer«.

Jeg er overbevist om, at de unge har et fornuftspotentiale, der er langt større end noget, vi har set i moderne tid

I bund og grund afhænger det vel af, at der er en kritisk masse af vælgere, forbrugere og investorer, der ønsker et andet kapitalistisk system. Ser du den derude?

»Ja, men det bliver ikke min generation, der kommer til at ændre kapitalismen fundamentalt. Jeg sætter min lid til den generation, der kommer efter min. Fornuftisterne kalder jeg den. De er født efter Murens Fald og før 11. september 2001 og er om nogen vokset op med alle denne verdens megaproblemer og har indset, at der skal forandringer til, hvis de skal løses«.

Facebook-generationen er der også nogle, der kalder dem. Er det dem, der skal ændre kapitalismen?

»Nu er det faktisk min generation, der strømmer til Facebook, mens der er færre og færre blandt de yngre, der er aktive. Mange unge har for længst sandet, at Facebook er åndssvagt og spild af tid. Jeg er overbevist om, at de unge har et fornuftspotentiale, der er langt større end noget, vi har set i moderne tid. Jeg tror på, at de kommer til at træffe de nødvendige og fornuftige beslutninger, der kan transformere de samfundssystemer, som min og mine forældres generation har holdt sig langt væk fra. De er vokset op uden troen på, at livet bare er en stille og rolig rejse frem mod graven, og de har viljen til – og ser nødvendigheden i – at ændre kapitalismen og dermed verden«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

---------------------------

Rettelse: I en tidligere version blev Morten Albæk præsenteret som 'æresprofessor' ved Aalborg Universitet og 'tidligere koncernchef' i Vestas. Han er adjungeret professor på universitetet og var koncerndirektør i Vestas med ansvar for marketing og kommunikation.

---------------------------

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce