Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Debat

Kreative unge er bedre end arrogante akademikere

Virksomhederne dropper akademikere - hvornår vågner universiteterne?

Debat

Det har igennem flere generationer været en klar ambition for mange forældre, at deres poder skulle ’blive til noget’, have succes i arbejdslivet og derfor måtte fuldføre en universitetsuddannelse.

Men netop nu er standardpræmissen om, at en universitetsuddannelse er den sikre vej til en erhvervskarriere, ved at krakelere. Således kunne en af Englands største aftagere af kandidater, Ernst &Young, tidligere i år meddele, at de ikke længere stiller krav om en degree, altså en universitetsuddannelse på minimum bachelorniveau.

Samme toner lyder fra Google – verdens p.t. mest attraktive arbejdsplads – der har brugt store ressourcer på at kortlægge, hvilke ansatte der bidrager mest til fremdrift i virksomheden.

Laszlo Bock, personalechefen for Google, rystede det etablerede uddannelsessystem, da han i et interview med The Times i 2013 fremlagde konklusionen: »Karaktergennemsnittet er et værdiløst kriterium for at ansætte medarbejdere, og eksamensresultater er værdiløse. Vi har opdaget, at de ikke forudsiger noget som helst«.

Google fandt ud af, at universitetsuddannede med høje karakterer ofte er »vidensarrogante« og tror, at når noget lykkes, skyldes det udelukkende deres egen genialitet, mens det altid er andres skyld, når noget går galt.

Konklusionen er oplagt: Gå efter dem, der er blevet kloge på virkeligheden og mere nysgerrige på omgivelserne end på dem selv

Ved siden af står en mindre gruppe af medarbejdere uden universitetsuddannelse, som er langt mere pragmatiske og åbne over for nye ideer og ikke mindst langt bedre til at indgå i teamwork og få kollektivet til at præstere. Det sidstnævnte er en egenskab, der sjældent fylder ret meget på universitetsuddannelsernes fagligt og individuelt fokuserede curriculum.

Konklusionen er oplagt: Gå efter dem, der er blevet kloge på virkeligheden og mere nysgerrige på omgivelserne end på dem selv. De skaber bedre resultater og er bedre for erhvervskulturen. Og så er de en hel del billigere, konkluderede Laszlo og indvarslede hermed den nye rekrutteringsstrategi hos en af verdens mest respekterede virksomheder, når det gælder fremsyn og nytænkning.

For dem af os, der fuldt og fast tror på, at videnskab er altafgørende for vores åbne demokrati og den konstante fornyelse af vores samfund, dets holdninger, adfærdsmønstre og produktion, virker Laszlos udtalelser nærmest kætterske. Skulle uvidenskabelighed virkelig være at foretrække frem for dyb faglig viden?

LÆS DEBAT

Selvfølgelig ikke. Danmarks fremtid afhænger af en dybt kvalificeret arbejdsstyrke. Men Laszlos udtalelse må og skal give anledning til dyb refleksion i universitetskredse. Det, Google efterspørger, er jo netop ikke selvstændighedsforladte dumrianer, men derimod medarbejdere med et åbent og legende sind, der kan koble egne spidskompetencer sammen med andres og gentænke konkrete problemer frem mod nye løsninger.

Dette ideal er i virkeligheden helt i overensstemmelse med klassisk videnskabelig tænkning, som i sit udgangspunkt altid bør være legende, kollektiv og med et ypperste mål om at gentænke verden. Men det er stærkt tvivlsomt, om det moderne universitet som forsknings- og læringsinstitution fremmer disse evner, og om de studerende forlader institutionen som ’mestre’ af dem.

Kvaliteten af forskningen er i dag blevet kvantificeret og forvaltes i sindrige publiceringshierarkier baseret på niveaudeling. Forskerne er under konstant publikationspres for at bringe de såkaldte tællekantspoint hjem til institutterne med forudsigelig kvalitet derefter.

Man skal dyrke en ny og legende faglighed, som lærer de studerende værdien af teamwork, diversitet og frem for alt tværdisciplinært problemfokus

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I undervisningen afspejles kvantificeringen af en øget skolificering, hvor tests og opmålinger efter vedtagne skalaer (karaktergivning) dyrkes under et tvivlsomt mantra om ’forskningsbaseret undervisning’. Her er de studerende dømt til at jagte 12-taller og leve op til fastlagte kriterier frem for at anlægge nye perspektiver og lege med videnstraditionerne. Både forskning og undervisning er rammet ind af tunge bureaukratier og en stejl managementkultur, der står i slående kontrast til den fleksibilitet, der kræves af de studerende, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Paradoksalt nok er de kvantificeringsmekanismer, som blev sat i værk for at sikre relevant forskning og arbejdskraft, nu ved at sikre det stik modsatte; nutidens og fremtidens universitetsuddannede diskvalificeres til kravene i det arbejdsliv, der venter ’på den anden side’.

Johan Fjord Jensen, tidl. professor ved Aarhus Universitet, var en af de første, som – i sin bog ’Babel og tomrum’ fra 1996 – luftede farerne ved universiteternes hierarkiske silotænkning. Heri beskriver han den selvforstærkende kultur, hvor man plejer sine vidensretninger uanfægtet af virkelighedens påtrængende behov. I dag er billedet endnu mere sindsoprørende.

’Den frie tænkning’ tæmmes af en managementkultur, der afkræver konstante evalueringer af undervisere og forskere, som følgelig bruger mere af deres tid på at fodre bureaukratimaskineriet end på at udvikle nye ideer, skærpe deres samfundsrelevans og undervise fremtidens arbejdsstyrke. Ikke mindst på humaniora, som var området for Fjord Jensen, har man forpasset at formulere og formidle sin relevans.

Humaniora kunne have valgt at uddanne til nytænkning og dermed få en enestående samfundsrelevans, men er forfaldet til en korrekthedskultur og 12-tals-forherligelse. Ikke overraskende bliver humanioras budgetter nu decimeret, for korrekthed har kun en lille rolle at spille i en verden, hvor innovation igen og igen påpeges at være udgangspunktet for al udvikling og produktion.

LÆS MERE

Men hvordan får universitetsuddannelser så deres relevans tilbage? Der er ingen smutvej – universiteterne er nødt til at iværksætte grundige forandringsprojekter. Tyngdepunktet på uddannelserne skal væk fra dyrkelsen af korrekthed, kvantificerbarhed og 12-tals-jagt og placeres på de normbrydende løsninger, hvor der gøres en dyd ud af at afprøve nye, vilde ideer, erkende vildskuddene og turde fejle produktivt på vejen mod nybrud.

Man skal dyrke en ny og legende faglighed, som lærer de studerende værdien af teamwork, diversitet og frem for alt tværdisciplinært problemfokus. Studerende skal lære at elske problemet – ikke deres egen løsning – og knuse det ved fælles hjælp. Man skal opprioritere værdien af at kunne opstille alternativer mere end blot forlænge eksisterende teorier, gå egne veje, vende tingene på hoved, men gøre det fagligt overbevisende og med værdifulde resultater. Pionerånd skal være et kulturelt læringsmål.

Man skal indbygge en nysgerrighed, men samtidig dyrke den faglige dybde igennem en ’protestantisk etik’ om det lønsomme i vedholdenhed som en forløber for al for succes. Innovation er på ingen måder en slendrian-disciplin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den egentlige opgave er at uddanne en arbejdsstyrke, der kan forandre og agere på skiftende vilkår, og som kan lave kreative oversættelser fra ét vidensdomæne til et andet.

Opgaven er bundet. Virkelighedens store organisationer som Google er allerede beviseligt ved at miste tiltroen til universitetsuddannelserne. Og så må markedsvilkårene nødvendigvis diktere den forandringslyst, der ikke synes at komme af sig selv.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce