Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Lad os skrue ned for vores kødorgie og gøre som japanerne

Vi er et af de mest kødspisende folk i verden. Det er usundt for miljø og samfund, og derfor må vi opfinde en ny madkultur.

Debat

Ifølge Det Gamle Testamente levede de første mennesker et sorgløst liv. Selv om Adam og Eva i sagens natur ikke manglede noget, overtalte en snedig slange alligevel Eva til at smage den forbudte frugt fra kundskabens træ. Kort efter blev de for evigt forvist fra Paradisets Have og i stedet henvist til en åben og grænseløs verden, hvor menneskeheden til evig tid ville være dømt til hårdt arbejde indtil døden.

Kundskabens fristende træ kunne symbolisere menneskets lyst til at leve i overflod. I den vestlige del af verden har vi aldrig haft så meget velstand, men alligevel higer vi konstant efter mere. Et godt liv skal byde på velvære. Som hedonister søger vi konstant nydelse. Hvor kød engang var en luksusspise, er det i dag en af de fødevarer, der bliver indtaget mest af i den gennemsnitlige danskers hjem. Danmark er et af de mest kødspisende lande på Jorden, og det anbefalede indtag på 500 g om ugen overskrides markant.

WHO har netop annonceret, at man ved at spise mindre kød minimerer risikoen for at få visse kræfttyper. Et højere indtag af frugt og grønt er desuden kædet sammen med nedsat risiko for udbredte livsstilssygdomme. Alligevel er det kødet, der definerer vores retter og dermed fylder mest på tallerkenen. På verdensplan er kødforbruget femdoblet inden for de sidste 50 år. Områder, der anvendes til at dyrke dyrefoder og opdrætte husdyr, kunne udnyttes mere effektivt, hvis de blev brugt til at dyrke korn og grønt.

Slangen i Paradisets Have symboliserer regeringens målsætning om merproduktion, overflod og vækst. Danmark skal fortsat være et landbrugsland med tryk på kødproduktion

Især oksekød er den fødevare, der giver det største klimaaftryk. Der er adskillige argumenter for at reducere kødindtaget. Men selv om fornuften tilsiger os, at vi burde skære ned på vores kødforbrug, er vores levevis forankret i tradition. Man kan da heller ikke komme uden om, at kød smager godt. Når kød tilberedes, frigiver det smagen umami fra aminosyren glutamat. Umami binder til smagsreceptorer på tungen og udløser en fornemmelse af velsmag; en følelse, der styrer vores adfærd i høj grad.

Øjeblikkets nydelse ved smagen af umami aktiverer lystcenteret i hjernen og får os til at hungre efter mere. Det er stadig kødet, der er samlingspunkt for den samfundsskabte smag.

Slangen i Paradisets Have symboliserer regeringens målsætning om merproduktion, overflod og vækst. Danmark skal fortsat være et landbrugsland med tryk på kødproduktion. I den nye landbrugspakke, der blev offentliggjort i december 2015 og således druknede i debatten om EU-retsforbehold, bibeholder regeringen illusionen om, at mennesket er herre over naturen, og at vi kan fortsætte i samme spor som hidtil. Det er blandt andet vedtaget at hæve harmonikravet om 1,4 dyreenheder per hektar for slagtesvin til 1,7 dyreenheder, hvilket forventes at øge svinebestanden med ca. 1 million svin. Produktionen skal finde sted uden nødvendige stramninger med hensyn til at reducere spredning af mrsa-bakterier og gylle.

LÆS MERE

Regeringen argumenterer for, at de nye målsætninger baner vej for et paradigmeskifte i dansk landbrug og eksport i et forsøg på at redde et erhverv, der kører med milliardunderskud. Men ak! Hvor er bæredygtigheden i disse vedtagelser? Man fortsætter en diskurs om, at det er i orden at fortsætte kødorgiet, uanset om det skader miljø og samfund.

Konsekvenserne af vores uhensigtsmæssige forbrug og regeringens egoistiske beslutninger vil vise sig i fremtiden. Vi har ikke tid eller råd til at gamble med de menneskeskabte klimaproblemer.

Det japanske køkken har ingen central del eller et hierarki af fødevarer, som vi ser i det danske. Som regel er mange grøntsager implementeret i de japanske måltider, og kødet fungerer i højere grad som en smagsgiver

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En alternativ madkultur, som peger mod fremtiden, kan måske findes i Japan, som den gastronomiske elite i Danmark er begyndt at få øjnene op for. Det japanske køkken har ingen central del eller et hierarki af fødevarer, som vi ser i det danske. Som regel er mange grøntsager implementeret i de japanske måltider, og kødet fungerer i højere grad som en smagsgiver.

Shojin ryori er et oldgammelt praktiseret vegetarkøkken i Japan, der undgår madspild ved at servere mindre portioner og anvender enkle vegetabilier, men med et delikat resultat.

Det bedste måltid, jeg fik på en rejse i Japan, var en simpel udonnudelsuppe med tempurastegte søde kartofler. Den intense dashi, som er traditionel tangfond af arten kombu, tilførte retten salt og umami. Sesamfrøene gav bitterhed, gulerødderne sødme og syltet kinaradise bidrog med syre. De dybstegte sprøde kartofler supplerede med fedme og sprødhed. Det var en ren vegetarret.

Danmark kan lære noget af japanerne og deres enkle tilgang til mad. Kan vi forene den gode smag og det gode liv i nye perspektiver, kan Jorden i sandhed være Paradisets Have, men fortsætter vi med at fråse, er der ingen, der ved, hvad der venter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce