Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Debat

Giv nu landbrugspakken en chance

Biologerne må komme frem med reel dokumentation for påståede miljøskader.

Debat

Kvælstofkampene raser, der kæmpes med ord og billeder, og slagmarken ligger i medierne. Det er de trængte jyske bønder i Bæredygtigt Landbrug (BL), der har rejst sig i protest mod magtfulde folk i Folketinget og Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Spillerne: Det kan sammenlignes med en sportskamp, hvor de to hold kæmper en voldsom kamp om regeringens landbrugspakke, der lige inden jul var meget tæt på at opnå opbakning fra begge fløje i Folketinget. Det var en flot scoring af BL-holdet, og nu beskylder DN-holdet modstanderne for uren spillestil og bruger ’EU-finten’: EU-dommerne vil dømme straffe og give Danmark et rødt kort, fordi man overtræder nitrat- og vandrammedirektivet.

Det plejer at virke, fordi EU-direktiverne er nørdede retsskrifter, som få har læst og færre forstået. Nitratdirektivet handler om at nedbringe udledning af forurening, der medfører skade på menneskers sundhed eller økosystemernes tilstand. Vandrammedirektivet handler derimod om tilstandi vandmiljøet for at »sikre mod yderligere forringelser og beskytte og forbedre økologisk tilstand«.

Jeg er enig med Olesen i, at landbrugspakkens potentielle miljøskader næppe vil kunne mærkes eller dokumenteres

Man har altså to sæt spilleregler med forskellige fortolkninger af, hvornår der dømmes mål, og det har medført stor forvirring og tumult på banen. BL-holdet spiller efter nitratdirektivets fokus på udledning af kvælstof, mens DN-holdet spiller efter vandrammedirektivets fokus på miljøtilstand. Og situationen bliver ikke lettere af, at der er tre dommerhold på banen med hver deres hold på sidelinjen.

Dommerne: Folketinget har den afgørende stemme, og jeg fornærmer forhåbentlig ingen ved at antyde, at der her hersker en del forvirring om både spilleregler og bedømmelse af den enkelte situation.

Medierne er også med i dommerpanelet, og her har der ikke manglet kommentarer og tilråb, lige fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm til Krause Kjær og Krasnik. Sagen er vokset til Inger Støjberg-niveau, hvor ministeren er blevet anklaget for at være studehandler, hånddukke, utroværdig og fuld af fup. Min egen Information har hævet Gyllekortet i Gyllegate: »Gylle i vandløb skader da«. Selv om det handler om kunstgødning, der – med rette anvendelse – ikke virker mere miljøfarligt end Substral.

Min yndlingsavis ATS har i sit tillæg, Politiken, trukket frit løb-kortet: »Landbruget kan de næste 3 år gødske mere overalt« – til trods for at der tales om en begrænset forøgelse af handelsgødning tilført om sommeren, hvor der ikke sker udvaskning. Og DR’s Radioavisen har viftet med forbrugerne betaler-kortet: »Landbrugspakken vil koste borgerne dyrt«.

Ida Auken taler om milliardbeløb, selv om det viser sig, at det drejer sig om en tier om året, og selvom vandværkernes egne målinger viser, at kun 8 promille af indvindingsboringerne har problemer. Adskillige forskere er blevet mediestjerner, selv når de bevæger sig i discipliner, de ikke beskæftiger sig med. I medierne handler faglige spørgsmål groft sagt om grøn eller sort farve på landbrugspakken, og om nogle meget usikre tal om udledning til havmiljøet.

Blandt dem, der har udtalt sig, er det kun professor Jørgen E. Olesen, der som agronom beskæftiger sig til daglig med jordbrugets udledninger. Han mener, at man sagtens kan øge gødskningen, uden at udvaskningen stiger voldsomt. Hertil kommer, at Aarhus Universitet har reduceret virkningen af reducerede normer fra 7.700 tons til 4.200 tons og sandsynligvis mindre endnu.

Fremragende vandmiljøbiologer som professorerne Sand Jensen og Markager er ubetvivleligt topeksperter på miljøtilstanden i vandløb, søer og hav. Men deres påstand om, at Landbrugspakken medfører, at 30 års miljøindsats er spildt, og at det vil tage 40 år at rette op på skaderne, svækkes afgørende af, at de ikke er eksperter på kvælstoffets vandring i rodzone og grundvand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Resultat ved halvlegen er desværre, at forskerne står på ret bar bund i modellering af sammenhængen mellem virkemidler i jordbruget og deres virkning i havmiljøet. De kan knap nok skille dem ad, så man kan vurdere hvert enkelt tiltag.

Biologerne baserer deres udtalelser på modelberegnede og usikre tal for kvælstofudledningen til havmiljøet. Man fokuserer på beskeden øget udledning på få tusinde tons uden at kvantificere miljøeffekten.

Som embedsmand og miljørådgiver siden 70’erne anser jeg den standende kvælstofkamp som et ufrugtbart slagsmål om politiske farver og tal for udledning i stedet for miljøtilstand. Jeg er enig med Olesen i, at landbrugspakkens potentielle miljøskader næppe vil kunne mærkes eller dokumenteres.

Nu må biologerne komme frem med reel dokumentation for påståede miljøskader. Og her og nu må politikerne lade tvivlen komme anklagede til gode og tage chancen med landbrugspakken til gavn for de flere tusinde landmandsfamilier, der trues på deres sociale og økonomiske bæredygtighed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce