Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Er vi stressramte - eller bare fulde af klynk?

En ny undersøgelse blandt fuldtidsarbejdende viser, at vi danskere føler os pressede og stressede. Men har vi overhovedet grund til at føle os presset i bund? Vi har spurgt en række eksperter.

Debat

Filosoffen: Stress er opreklameret!

Ole Thyssen. professor

»Stress er noget opreklameret stads. Der er gået sport i udtrykket, og efterhånden føler man sig jo næsten som en dovendidrik, hvis man ikke har stress«.

»At folk har oplevet et øget arbejdspres de seneste fem år, skyldes måske også, at stress er blevet talt så meget op og blevet så normaliseret, at folk konstant ser sig selv i det lys. Det er ligesom folk, der ikke kan læse en lægebog uden at tro, de selv har alle de symptomer, de læser om: Jo mere stress bliver fremstillet som noget helt almindeligt, des mere stresset føler man sig«.

»Og hvad betyder det egentlig, når folk siger ’jeg er stresset?’. Vi bliver jo alle sammen stressede en gang i mellem. Vi bliver stressede, når vi får børn, og vi bliver stressede, når vi har travlt og sidder i kø på motorvejen. Stress er en ganske almindelig reaktion på en belastning. Så hvad er egentlig niveauet for det her? Hvad er det egentlig, man får at vide, når man hører, at så og så mange er stressede? Ikke ret meget, medmindre man kender baggrunden. Der er folk, der pukler uden at klynke, og folk, der klynker uden at pukle.

Tænketanken: Meningsløse forandringer er ødelæggende

Karen Lumholt, direktør i Cura

»Vi skal tage de her tal meget alvorligt. Vi har fået et samfund, hvor relationer og værdighed og engagement og kernefaglighed er under pres. Systemer centraliseres, bureaukratiseres og ændres i én lang strøm, selv om systemerne, man vil optimere, ikke virker og bare bliver dyrere og dyrere«.

»Kloge fagfolk tages ikke med på råd, og viden om, hvad der driver rigtige levende mennesker, tages ikke ind i regnestykket«.

»Mennesker ønsker mening, de ønsker at bidrage – ikke stok og gulerod. De mange meningsløse omstruktureringer slider og koster penge: En pedel skal ikke længere servicere den skole, han kender – og hvor børnene kender ham – men placeres under en central koncernservice, hvor relationer ikke tæller. Men de tæller i praksis!«.

»Når du ødelægger menneskers mulighed for at bidrage med deres engagement til et fællesskab, ødelægger du deres arbejdsglæde og dermed deres robusthed. Stressen er et klart udtrykt for dette krydspres«.

Antropologen: Danskerne er krævende og går hjem kl. 16

Dennis Nørmark, antropolog

»Problemet er, at vi danskere insisterer på, at vores lønninger skal være tårnhøje, men vi gider ikke arbejde ret meget. Derfor har vi indrettet et samfund, hvor vi går hjem klokken 16 og skal nå det hele på den halve tid. Så er det jo klart, at danskerne skal løbe hurtigere på arbejdet og kan føle sig pressede«.

»Men hvis man føler sig stresset, er man altså nødt til at vende blikket indad og spørge sig selv: Hvorfor er jeg i den her situation? Kunne jeg klare mig med halvdelen af pengene og gå på deltid? Vi er enormt dyr arbejdskraft i Danmark, og det må jo skyldes, at lønmodtagerne mener, at de er deres tårnhøje løn værd, og at der er en masse ting, de ikke kan undvære i deres hverdag. Men man kommer altså ikke gratis til den løn, man får. Der ville være masser muligheder for at tage den lidt med ro, hvis man virkelig ville«.

»Hvis danskerne føler sig stressede, må de sætte deres forventninger til, hvad de har ret til, ned og være villige til at arbejde mindre og gå ned i løn«.

Historikeren: Vi har for store forventninger

Ning de Conninck-Smith, professor

»Som historiker rynker jeg også panden, når man taler om, at ’danskerne er stressede som aldrig før’. For hvad sammenligner man med? Vi har ingen historiske tal, der går ret langt tilbage, så vi har ikke et stærkt sammenligningsgrundlag. Og jeg er altså ret sikker på, at det også var benhårdt at banke et andelslandbrug op for 100 år siden«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Faktum er, at vi aldrig har haft så meget tid til hinanden, som vi har i dag. Men samtidig kan man jo ikke sige, at det, folk oplever, er forkert. Så på den måde er vi selvfølgelig nødt til at tage tallene alvorligt«.

»Hvis folk mener, at det er arbejdet, der stresser dem, er det klart, at vi er nødt til at se på arbejdsforholdene og forholde os til, hvad man kan gøre for at komme problemet til livs. Men jeg har en mistanke om, at den stress, danskerne åbenbart føler, i høj grad også handler om, at vores forventninger til livet generelt er accelereret: Hvis man som familie har 2 x 37 timers arbejdsuge, er der selvfølgelig begrænsninger for, hvad man kan nå ved siden af – døgnet har jo ikke flere timer, end det nu engang har. Men rigtig mange har store forventninger til, at de skal nå tusind ting ved siden af, bollerne skal være hjemmebagte, og der er mange ting, man ikke vil undvære. Og så er det jo klart, at man bliver stresset«.

Forskeren: Fritiden er den store synder

Jens Bonke, seniorforsker, Rockwoolfonden

»Hvis man vil forstå, hvorfor så mange danskere føler sig stressede, er man nødt til ikke kun at se på arbejdslivet. Folks fritid er også en stor kilde til stress«.

»Man vil gerne nå så meget som muligt; man har tusind aftaler hele tiden, går til afspænding og yoga, tager til skolebestyrelsesmøder, og samtidig er man konstant online og skal følge med. Og så er det da klart, man bliver stresset!«.

»At folk er mere stressede, kan ikke forklares ud fra, at man har fået længere arbejdstider og mindre fritid, for ingen af delene har ændret sig ret meget de sidste år. Det gælder også for børnefamilier; de har ikke mindre fritid end for 20-30 år siden. Løsningen på den øgede stress er altså ikke nødvendigvis bare at sætte sin arbejdstid ned. Det handler mindst lige så meget om at skrue ned for ambitionerne for, hvad man vil nå i sin fritid«.

Stresseksperten: Vi lever i et konkurrencesamfund

Thomas Milsted, Stresscoach

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er simpelthen nødt til at holde op med at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt danskerne er stressede eller ej, og i stedet diskutere, hvad vi kan gøre ved det. Det er jo et faktum, at virksomhederne i dag stiller større krav til medarbejdere, at arbejdsbyrden er større, og at den enkelte medarbejder har mindre indflydelse på sin egen jobsituation. Og den kombination er altså ren kemi – det giver bare stress«.

»I stedet for at kalde det klynk er vi nødt til at se på, hvilke strukturer i samfundet der kan være skyld i, at folk føler sig stressede. For eksempel vil man jo nu indføre læringskrav til børn helt ned i børnehavealderen. Det er det rene galimatias«.

»Man har gjort det til en sandhed, at skarp konkurrencedygtighed på globalt plan er vejen frem – koste hvad det koste vil, og jo tidligere des bedre: Bittesmå børn skal allerede fra børnehaven geares til et barskt og konkurrencedygtigt samfund«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Serie: Malak leger videre, mens ingen vil have hende

    De danske myndigheder mener, at 12-årige Malak Saidi hører til i Marokko, selvom hun har boet i Danmark i 12 år. Hvad skal vi stille op med Malak og de mere end 100 børn i det danske asylsystem?

    Læs første del af serien om Malak her.

Annonce