Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Turboforløb skal hjælpe udfordrede elever videre i livet

Mere end hver fjerde elev i 8. klasse er i år blevet erklæret ikke-uddannelsesparat. Dem skylder vi en bedre indsats.

Debat

En alt for stor del af eleverne i udskolingen har en skoletid præget af nederlag. Vi taber simpelthen for mange elever. De mister lysten til at lære og oplever ikke skolen som det motiverende og lærende fællesskab, der gør dem i stand til at få det liv og arbejde, de drømmer om.

Mere end hver fjerde elev i 8. klasse er i år blevet erklæret ikke-uddannelsesparat. Dem skylder vi en bedre indsats, for vi ved, at uddannelse er med til at åbne døre til både livet og fremtidige job.

Derfor er der brug for forandring. Og der er brug for at nytænke uddannelsesbegrebet og organisere undervisningen anderledes. Reformen af folkeskolen har som ambition, at alle børn og unge skal blive så dygtige, de kan. Med reformen er der mere fokus på, at børn lærer på forskellige måder, og det skal være tydeligt, hvilke mål der sættes for den enkelte elev, og hvordan eleven kan opnå dem. I den nye skoledag skal det, der foregår i klasseværelset, også være relateret tæt til den virkelighed, som eleverne er en del af. Vi er der bestemt ikke endnu, men målet er klart.

Der skal dog også mere og andet til for den gruppe unge, der et kommet bagud i undervisningen og oplever, at det, som foregår i klasseværelset, flyver hen over hovedet på dem uden at rodfæste sig.

Ambitionen er at støtte skolerne i at give de ikke-uddannelsesparate elever de bedst mulige forudsætninger for at komme godt videre i uddannelsessystemet og i livet. Det skylder vi børnene

De seneste år er der både i og uden for skolen blevet sat gang i en række nye programmer, som har til formål at løfte de mest udfordrede elever. Egmont Fonden, Løkkefonden og en række andre har stået bag udviklingen af såkaldte turboforløb - intensive, koncentrerede læringsforløb, som støtter og udfordrer eleverne med den rette kombination af personlige og faglige elementer.

Forældre, lærere og elever oplever, at børnene rykker sig op til flere skoleår på få uger. Det faglige og ikke mindst sociale og personlige kvantespring gør, at de bedre kan følge med i klasseundervisningen. Og som noget helt afgørende får de troen tilbage på, at de kan klare skolens udfordringer, og de får motivation til at prøve.

Landet over er kommuner blevet inspireret af turboforløbene. Over halvdelen af alle kommuner har i løbet af det seneste år iværksat tiltag, og flere overvejer at gå i gang.

Den indsats vil vi gerne understøtte og udbrede. Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken eller gå eksisterende udbydere af turboforløb i bedene og overtage deres arbejde. Vi skal derimod hjælpe med at udbrede de mange gode erfaringer, så de kan komme endnu flere børn og unge til gavn.

Derfor har regeringen sammen med satspuljepartierne afsat 20,8 millioner kroner til et forsøgsprogram, der skal understøtte skolernes arbejde med intensive læringsforløb for dem, der halter efter i udskolingen. Over 5.000 elever skal i løbet af programperioden tilbydes et turboforløb.

Formålet med programmet er at integrere turboforløb i folkeskolen, så de bliver tænkt ind i skolernes organisering og bliver et redskab, skolerne kan anvende til for eksempel ikke-uddannelsesparate elever.

Med den nye folkeskole er der et godt grundlag. Der er større frihed til holddannelse, så undervisningen kan tilpasses elevernes forskellige behov og niveau. Og den åbne skole, understøttende undervisning og en større rolle til pædagogerne sætter i højere grad fokus på personlige og sociale kompetencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folkeskolereformen og turboforløbene udspringer af samme tankesæt. Derfor er der potentiale til samspil. Der er fokus på sammenhængen mellem bevægelse og læring og vægt på at skabe klare rammer omkring undervisningens mål alt efter den enkelte elev. Mål, som lærer og elev skal arbejde sammen om at nå.

I Lær For Livet - et læringsprogram for anbragte børn igangsat af Egmont Fonden - lægges der stor vægt på varieret undervisning. På Lær for Livets camps spiller børnene rundboldmatematik eller ludo, hvor de skal stave et ord, før de må rykke brikken videre. Traditionelle klasseværelser er suppleret med puderum med ro til fordybelse eller frie arealer til fysisk aktivitet.

Det spiller en rolle for børnenes motivation. Sean, 15 år og deltager i Lær for Livet, konkluderer: "Før var folkeskolen for mig noget, der skulle overstås. Men du skal være i skolen det meste af din ungdom, så den skal være noget, du kan holde af, ligesom dine fritidsinteresser. Lær for Livet har inspireret mig og givet mig lyst til at tage mig sammen."

Turboforløbene kan også være et udviklingslaboratorie, hvor man eksperimenterer med at inddrage bevægelse og varierede undervisningsformer, som, hvis de er succesfulde, kan blive en del af folkeskolen.

Der er brug for en hjælpende hånd til skolerne, hvis de skal kunne give de mest udfordrede elever et skub med et turboforløb. En undersøgelse fra 2014 foretaget af Egmont Fonden viser, at nogle ledere og lærere har vanskeligt ved at se, hvordan turboforløb kan organiseres på skolen. En del lærere og ledere er usikre på, om de har kompetencer og rammer til selv at køre forløbene.

I udmøntningen af satspuljeprogrammet vil vi arbejde sammen om at bringe erfaringer med intensive læringsforløb som Lær for Livet ind i skolen, så flere børn og unge får den ekstra støtte, de har behov for for at få en bedre skoletid og komme videre på en ungdomsuddannelse.

I den nye skoledag skal det, der foregår i klasseværelset, også være relateret tæt til den virkelighed, som eleverne er en del af. Vi er der bestemt ikke endnu, men målet er klart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag samles skoleledere, lærere og medarbejdere i den kommunale forvaltning til et symposium, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Egmont Fonden afholder. Her skal deles input til, hvordan de turboforløb, der skal indgå i programmet, bedst skrues sammen, hvordan lærere og ledere opnår kvalifikationerne til at udmønte dem, og hvordan vi systematisk kan måle forløbenes effekt.

Ambitionen er at støtte skolerne i at give de ikke-uddannelsesparate elever de bedst mulige forudsætninger for at komme godt videre i uddannelsessystemet og i livet. Det skylder vi børnene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce