KORREKTHEDSKULTUR. Stor videnskab er jo netop at risikere noget, og det forudsætter, at man accepterer en fejlkultur, siger eliteforsker Rane Willerslev til Politiken.
Foto: CICILIE S. ANDERSEN

KORREKTHEDSKULTUR. Stor videnskab er jo netop at risikere noget, og det forudsætter, at man accepterer en fejlkultur, siger eliteforsker Rane Willerslev til Politiken.

Debat

Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge

Korrekthedskulturen afliver en hel generation af topforskere.

Debat

»Alle går i dag rundt og siger, at Danmark skal være et innovationssamfund, og at vi kun kan klare os i den globale konkurrence, hvis vi kan få nye ideer og skabe kreative løsninger. Det er jeg fuldstændig enig i. Spørgsmålet er bare, om det uddannelsessystem, vi har skabt, med flere og flere tests og mere og mere fokus på korrekthed, leder frem mod mere innovation. Det mener jeg ikke, det gør. Tværtimod!«.

Sådan lyder analysen fra 44-årige Rane Willerslev, der er professor i socialantropologi, eliteforsker og ph.d. fra det anerkendte University of Cambridge. Han dumper hele det danske uddannelsessystem – fra 1. klasse i grundskolen til sidste semester på universitetet – for at have stirret sig blind på ligegyldige færdigheder, korrekte besvarelser og høje karakterer.

»De seneste årtier har vi i Danmark opdyrket en korrekthedskultur, der gennemsyrer hele skole- og uddannelsessystemet. Resultatet er en generation af 12-tals piger af både han- og hunkøn, der nu er på vej ind på universiteterne, og som kan give alle de korrekte svar på undervisernes spørgsmål. Men Danmark har sgu ikke brug for pæne 12-tals piger. Vi har brug for nogle skøre hjerner, der kan tænke vildt og skabe nybrud inden for forskningen og samfundslivet«.

Karakteren 12 gives for ’den fremragende præstation’. Prøv lige at forklare igen, hvordan det kan være et problem for uddannelsessystemet?

»Et 12-tal gives i dag til den 100 procent korrekte besvarelse, dvs. at vi belønner dem, der er gode til at lave korrekte opgaver, mens de, der prøver nogle radikale og vilde tanker af – og måske ikke altid kommer helt i mål – bliver straffet med lave karakterer. Men stor videnskab er jo netop at risikere noget, og det forudsætter, at man accepterer en fejlkultur, hvor der er plads til at træde forkert. Det gør vi ikke i dag. I stedet er det alle de korrekte 12-tals piger, der stryger igennem universitet og ender med at få en ph.d., men det er sgu sjældent dem, der kommer til at bedrive stor forskning. Det er det bare ikke«.

Så hvad er alternativet? Slet ikke at give karakterer?

»De evner, vi som samfund har brug for, at eleverne besidder, kan ikke kvantificeres og måles objektivt. Så ja, i grundskolen og gymnasiet mener jeg slet ikke, man skal give karakterer, og på universitet bør man kraftigt overveje, om den karakterskala, vi bruger i dag, tjener formålet. Tænk, hvis man i stedet sagde, at 12 gives for den usædvanligt kreative præstation, og 10 gives for den kreative præstation, der gerne må fejle lidt, så længe ideen og løsningen er original. Så ville innovationsprincippet være til stede, og man ville belønne noget andet end bare en efterplapren af det, som læreren havde sagt i undervisningen«.

»Sådan er det f.eks. på University of Cambridge, hvor al korrekthed er sat ud af spillet. Der er der ingen, der ryster på hovedet af selv den tilsyneladende mest idiotiske tanke. Det gør man i Danmark. Her slår eksaminator og censor hårdt ned på den slags, mens man på Cambridge siger: Hmm … very interesting. Hvorfor gør de det? Fordi de har indset, at når man laver forskning på topniveau, er der ikke én skør idé, som man ikke skal tage seriøst«.

Har danske politikere, rektorer og universitetsledelser da fuldstændig misforstået, hvordan man gør Danmark til en stor forskernation?

Hvad ville der ske, hvis rød var grøn, og grøn var blå? Hvordan ville tingene så se ud? Det er en alt andet end korrekt måde at tænke på, og det er det, vi som innovationssamfund har brug for

»Fuldstændig, ja. Mange politikere tror, at forskning kun handler om at opfinde dele til en vindmølle eller udvikle en ny variant af en robotstøvsuger, og derfor er hele systemet bygget op omkring at løse allerede eksisterende problemer. Men innovation handler om at gå skridtet videre, bryde mønstre og regler og sætte ideer sammen, som ikke hører sammen i dag. Det er det, der er grundlaget for al videnskab og udvikling«.

Kan du prøve at være konkret? Hvordan er du selv med din forskning med til at sætte ideer sammen og skabe nybrud?

LÆS DEBAT

»Det forsøger jeg hele tiden. F.eks. har jeg gentænkt hele Abraham-myten ved at sammenligne den med tjuktisk-sibiriske blodofringer og set Abraham gennem den fortælling. Det skaber en helt anden fortolkning af, hvem Abraham er. Jeg har også gentænkt hele rensdyrdriftens oprindelse ved at se den igennem et animistisk moralkompleks, så det ikke var et spørgsmål om økonomisk vinding, der gjorde, at jægerne begyndte at domesticere rener, men derimod, at de kæmpede med et moralsk paradoks i deres kosmologi. På idéniveau er det eksempler på provokerende og anderledes tænkning. Det lyder sikkert enormt ligegyldigt for samfundet, men pointen er, at denne form for tænkning kan overføres til alle mulige andre sammenhænge både i forskningsverden, ude i kommunerne og i erhvervslivet. Hvad ville der ske, hvis rød var grøn, og grøn var blå? Hvordan ville tingene så se ud? Det er en alt andet end korrekt måde at tænke på, og det er det, vi som innovationssamfund har brug for«.

Drop færdighederne

Ifølge Rane Willerslev begynder frasortering af kreative hjerner allerede i grundskolen, når man med nationale test, Pisa-undersøgelser og karaktergivning fremavler det, han kalder »ligegyldige færdigheder« hos eleverne.

»I dag tester og bedømmer vi børn på færdigheder, som er fuldstændig ligegyldige i vores hyperdigitaliserede samfund. Jeg begriber ikke, hvorfor man stadig bruger tid og energi på at teste, om børn kan stave eller dividere, når enhver smartphone og computer i dag er udstyret med en lommeregner og stavekontrol, der kan klare opgaven for dem. Den slags færdigheder har ingen betydning for, om du kan tænke kreativt, innovativt og blive en stor forsker, men karakteren vil ikke desto mindre følge dig hele livet og kan blive afgørende for, om du kan fortsætte i gymnasiet. Jeg fik selv de laveste karakterer ever i folkeskolen, jeg blev erklæret ’måske egnet’ til gymnasiet og kom nærmest ikke ind. Men jeg er trods alt endt som professor og eliteforsker. Den var stensikkert ikke gået i dag«.

Innovation, som jeg forstår det, er bundet op på kreativitet, og kreativitet handler om at bryde mønstre og sætte ting sammen på en ny måde

Man skal vel lære at kravle, før man kan gå. Forudsætter en stor forskerkarriere ikke, at man har de basale færdigheder på plads?

»Nej, det tror jeg nemlig ikke. Jeg er et halvordblindt menneske. Jeg er pissedårlig til at stave og fik altid dårlige karakterer i folkeskolen. Og det er fløjtende ligegyldigt for mig i dag. Hvorfor? Fordi jeg har alverdens hjælpemidler til rådighed på min smartphone og computer. Færdigheder er altså ikke en forudsætning for innovation. Innovation, som jeg forstår det, er bundet op på kreativitet, og kreativitet handler om at bryde mønstre og sætte ting sammen på en ny måde. Men det understøtter skolesystemet på ingen måde, når det, man går op i, er, om eleven kan give de korrekte svar«.

Siger du, at børn slet ikke har brug for at lære at stave og regne?

»Jeg mener i hvert fald ikke, at hovedvægten skal ligge på færdigheder, hvis endemålet for vores uddannelsessystem er at skabe borgere, der kan styrke vores innovationskultur. Det betyder ikke, at vi skal slække på fagligheden. Færdigheder og faglighed er to vidt forskellige ting, det er vigtigt at understrege. Faglighed handler om, at man forstår principperne og traditionerne bag det, man beskæftiger sig med. Lad os tage matematik som eksempel. I stedet for at kræve, at børn skal lære at dividere i hovedet, skal de lære, hvad matematik grundlæggende handler om. Hvad er matematik? Matematik er jo en filosofi, en bestemt form for logik, der udstikker de grundlæggende principper for matematisk tænkning. Hvis børn og unge lærer fagenes grundlæggende principper og ikke bare tager dem for gode varer, bliver de også i stand til at sætte dem i spil på nye måder, og det er det, vi skal kunne i fremtiden. Så kan de lade lommeregneren, smartphonen eller computeren klare udregningerne«.

Hele denne her korrekthedstænkning om, at danske børn skal være bedre til at læse og regne end andre landes børns, finder sin berettigelse i en verden, der ikke længere eksisterer

SE TV

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Medierne elsker at fremstille ambitiøse piger som nogle, der er i konstant fare for at bukke under med stress eller angst. Men det er både unfair og diskriminerende over for alle os ’12-tals-piger’, der trives med høje ambitioner. Kilde: Politiken TV

Danske elever klarer sig i forvejen ikke for godt i de såkaldte Pisa-undersøgelser, der sammenligner skolebørns evner inden for bl.a. læse- og matematikfærdigheder på tværs af lande. Vil dine tanker om helt at opgive tests ikke få danske skolebørn til at gå helt bag af dansen?

»Jo, men det interessante spørgsmål må da være, hvad vi ønsker at opnå med vores skole- og uddannelsessystem. Hvis formålet med at sende vores børn og unge i skole er, at vi får skabt nogle kvikke hoveder, der kan tænke innovativt, skabe banebrydende forskning eller finde på nye private initiativer, der kan eksporteres til resten af verden, så vi også fremover kan fastholde vores danske kvalitetssamfund, er det da det, vi skal arbejde hen imod. Og så er det da fløjtende ligegyldigt, om vi i en – i øvrigt dybt manipuleret – undersøgelse ligger over eller under finske eller sydøstasiatiske skolebørn i nogle færdigheder, som slet ikke er relevante i dag«.

LÆS DEBAT

»Hele denne her korrekthedstænkning om, at danske børn skal være bedre til at læse og regne end andre landes børns, finder sin berettigelse i en verden, der ikke længere eksisterer. Det er et forsøg på at finde tryghed i nogle gammelkendte værdier, som slet ikke hører til i vor dages samfund, og det er totalt ikkeproduktivt for samfundets fremdrift og udvikling, at vi så stædigt holder fast i den«.

Men vi hører jo hele tiden, at skolebørn i Østen klarer sig langt bedre end de danske. Risikerer vi ikke at blive overhalet som forskernation?

»Jeg mener ikke, vi har noget at frygte. Det er rigtigt, at folk, der er vokset op i autoritære systemer, er skidegode til færdigheder. Russerne var i Sovjetunionen også hamrende gode til matematik, ingeniørkunst og den slags ting. Men de kunne ikke tåle disciplinen at tænke tingene på en anden måde. I Danmark kan vi tænke frit og kreativt, og det er vores kæmpe styrke. Friheden til at tænke ud af boksen er vores unikke kapital, så lad os da hellere udnytte den til det yderste i stedet for at måle os selv i forhold til andre befolkningers evner inden for ligegyldige discipliner som færdighedsregning«.

Merlin bliver tavs

Ifølge professoren hænger korrekthedskulturen i dag så tungt over de højere læreanstalter, at det nærmest er umuligt at trænge igennem med kritik.

»Universiteterne bliver i dag drevet, som om de var bureaukratiske, planøkonomiske enheder, og det er ikke nemt for kritiske stemmer blandt de ansatte at trænge igennem. I gamle dage blev rektor og dekan valgt af de ansatte, men sådan er det ikke i dag. Ledelsen behøver i dag ikke at lytte til forskerne, og i et samfund, der kalder sig frit og demokratisk, er det dybt mærkværdigt«.

Den private sektor får da meget mere ud af at ansætte en akademiker, der har styr på sin faglighed, og som innovativt kan stykke nogle skæve og anderledes ideer sammen

Hvad frygter du, at konsekvensen bliver?

»At universitet mister sin eksistensberettigelse i samfundet. Det klassiske universitet var jo tænkt som et sted, hvor fritænkere havde det store privilegium at være sat ud over politiske og økonomiske begrænsninger for at kunne tænke frit og kommentere samfundets udvikling. I den forstand har forskerne samme funktion som Merlin på Camelot, der hvisker kong Arthur og ridderne af det runde bord i øret, når de bør tænke sig om en ekstra gang. Den rolle er sindssyg vigtig i et demokratisk samfund, men hvis det eneste, vi dyrker, er korrekthed, har Merlin og forskerne snart ingen interessante tanker at byde ind med«.

LÆS INTERVIEW MED ESKE WILLERSLEV

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men vi kan vel ikke alle sammen være Merlin. Universitetets rolle er vel også at uddanne nogle bachelorer og kandidater, der kan få helt almindelige jobs i helt almindelige virksomheder?

»Jo, men virksomhederne har da også brug for innovative mennesker. Jeg ved godt, at studerende hele tiden får banket ind i hovedet, at de bare skal lære det, der er relevant for jobmarkedet – og helst den private sektor. Men det er noget sludder! Den private sektor får da meget mere ud af at ansætte en akademiker, der har styr på sin faglighed, og som innovativt kan stykke nogle skæve og anderledes ideer sammen, end en 12-talspige, der med sine korrekte færdigheder kun kan det, som den private sektor i forvejen er god til«.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce