Tegning: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

Tegning: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

Debat

Din mobning af Marlene Wind er farlig, Rune Lykkeberg

Rune Lykkeberg kategoriserer fejlagtigt Malene Wind som en uhæmmet EU-fortaler - skønt hendes anliggende er kritik af EU-politikken. Men debattører som hende bør ikke mobbes til tavshed.

Debat

Det er farligere at kritisere pressen end Israel og Grønland – så er der øretæver i luften! Alligevel vover jeg at gøre fælles sag med Marlene Wind. Hendes påvisning af såvel politiske lederes som dominerende dele af pressens dvaske følgagtighed over for den tiltagende, men uartikulerede EU-modstand er vigtig.

Rune Lykkebergs arrogante leder 11.5. bekræfter hendes analyse. Rigtigt nok medgiver han, at uden EU går det ikke. Men han er blind for, at EU-kritik skal være konkret. At udenrigsministeren skal kunne lufte sin utilfredshed med EU i Berlingske uden at blive spurgt, hvad der er galt, er pinligt. Og hvornår er pressen for alvor gået til DF’s ’EU-skepsis’?

LÆS MARLENE WIND

De kører frihjul og skal sjældent svare på spørgsmål om deres eget medansvar for den førte politik eller om alternativer til EU. Og hvordan kunne Enhedslisten i retsforbeholdsdebatten slippe af sted med misinformationer om EU’s retssamarbejde og luftige påstande om, at internationale problemer kan klares ’mellemstatsligt’?

Ingen bør kunne slippe af sted med bare at køre en ’for og imod det der EU’-dagsorden

Kun sjældent holdes toppolitikerne op på, at alle beslutninger i EU træffes af folkevalgte, hvorfor det selvsagt er dem, der skal gøre rede for fejlslagne eller udeblevne vedtagelser. Denne centrale pointe hos Marlene Wind glipper for Rune Lykkeberg, som undgår at forholde sig til hendes faktiske kritik. På værste DF-maner placerer han i stedet Marlene Wind som en, der »knæler ved EU’s alter« – skønt hele hendes anliggende er kritik af EU-politikken.

Rune Lykkebergs leder er heldigvis ikke i tråd med Politiken, der almindeligvis udmærker sig ved en nogenlunde brugbar EU-dækning. Kernen i EU-vanskelighederne er globaliseringen. Folk er utrygge. Klimakrise, arbejdsløshed, voksende ulighed, flygtningestrømme med videre truer. Globaliseringen går jo ikke over, men kan og skal håndteres. Vores eneste redskab hertil er det forpligtende samarbejde, EU.

Taler politikerne selve systemet ned ved at fralægge sig ansvaret for EU’s politik (’bureaukrater nede i EU’), er vi ilde farne: Hvordan skal folket udøve demokratisk kontrol, når deres valgte repræsentanter skjuler, at beslutningerne er resultat af politiske kampe og valg?

EU er en politisk kampplads. Den har sine svagheder, f.eks. medlemsstaternes store magt. Indimellem handler regeringerne, som om de ikke har medansvar for det fælles. Alt dette er det pressens pligt at afdække. Det er ingen lille opgave, men den er nødvendig, hvis demokratiet skal have en chance. Ingen bør kunne slippe af sted med bare at køre en ’for og imod det der EU’-dagsorden.

At Marlene Wind påpeger dette, er tydeligvis risikabelt – men det er farligere for os alle hvis debattører som hende mobbes til tavshed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce