Vi er på vej mod en verden, hvor Kim Kardashian kan blive præsident

De sociale medier skævvrider vores billede af, hvad der er vigtigt, og hvad der har værdi for samfundet. Absurde statusbobler er ved at tage magten over vores tanker, og vi er på vej mod en verden, hvor Kim Kardashian bliver præsident. Eller bare Donald Trump. Vi må sprænge boblerne, siger den bogaktuelle professor Vincent F. Hendrics.

Debat

»I dag får nogle grupper af mennesker – eksempelvis realitystjerner – alt for meget social anerkendelse af at handle sig selv på nettet, mens de grupper, der for alvor er vigtige i vores samfund – f.eks. skolelærere, sygeplejersker og politifolk – får for lidt. Status-boblerne er i fuld gang med at skævvride vores tankegang. Vi glemmer at tænke os om og huske, hvad ting, mennesker og job fundamentalt set er værd«.

Sådan lyder advarslen fra professor i filosofi Vincent F. Hendricks, der i næste uge udgiver bogen ’Spræng boblen’. Bogen er en lettilgængelig indføring i de studier, han og forskerne ved Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet har gjort.

»For noget tid siden fik min 15-årige søn overdraget en Instagram-profil med ca. 3.500 følgere som en gave af en ven. Et par dage senere mødte han og et par venner nogle kendte rappere på Strøget i København, og de tager nogle selfies med rapperne og smider dem på Instagram-profilen. Derpå eksploderede antallet af følgere fra 3.500 til 9.000. Herefter tilbød en af min søns venner at købe profilen af ham. Der er åbenbart så megen social kapital, anerkendelse og status forbundet med profilen, at den nu er penge værd«.

Ifølge Hendricks er historien om hans søn et godt eksempel på denne nye type boble, hvor ting får værdi uden i virkeligheden at have det. Boblebegrebet er nemlig ikke længere begrænset til økonomiske bobler, hvor finansielle aktiver handles til priser, der langt overstiger den fundamentale værdi, som man så det med f.eks. boligboblen i 00’erne.

Overophedning af markedet kan findes på mange forskellige områder og igennem sociale aktiver som had, sympati, respekt, status – derfor oplever vi bl.a. statusbobler, mobbebobler, politiske bobler, nyhedsbobler, endog videnskabsbobler – og konsekvensen rækker langt ind i vores demokratiske liv. Samtidig har bobler fået langt bedre vækstbetingelser med fremkomsten af de sociale medier.

»Det mærkværdige fænomen statusbobler er, at de står i modsætning til klassisk boble-økonomi, hvor aktier selv midt i en hype trods alt stadig er noget værd i udgangspunktet, hvad enten det er i form af mursten, produkter eller ydelser. I cyber-sociale bobler behøver der ikke engang være en fundamental værdi forbundet med aktivet, så længe man kan få folk til at tro, at alle andre tror, at det, du sælger, er værdifuldt for alle andre«.

PIRIVATLIV

Hvad er problemet egentlig?

»At vi kommer væk fra det egentlige. At alt kommer til at handle om, hvordan vi opfatter virkeligheden, ikke virkeligheden selv. Tingenes værdi er, hvad du kan få det til at se ud som. Der er nogle ting, du kan få til at se ud af rigtig meget, men som ikke nødvendigvis er det. Reality-stjerner eksempelvis – som en sådan skal man jo blot være en skabet version af sig selv. Det er også en form for overophedning, ligesom forsøg på at høste social kapital på slut-shaming eller at lægge videoer op af voldtægter af unge kvinder, som man for nylig så det«.

Men der sker vel ikke noget ved, at nogen vil betale penge for status og varm luft?

»Voldtægter er alvorlige, nederdrægtig behandling af kvinder er alvorligt. Men man kan selvfølgelig mene, at historien om min søn og Instagram-profilen næppe betyder så meget. Omvendt er der grund til at frygte en verden, hvor dem med mange følgere på eksempelvis Instagram eller Facebook, som kan fortælle gode historier og nyder stor social transmission, er dem, der svinger taktstokken. Scenariet er jo, at Gustav eller Amalie eller en anden realitystjerne på et tidspunkt bliver minister i Danmark og skal på besøg hos en minister i USA, der så hedder Kanye West eller Kim Kardashian. Og så skal de diskutere klimaproblemet, stigende ulighed, flygtninge og andre af verdens store udfordringer. Det er da en skræmmende tanke«.

Scenariet er jo, at Gustav eller Amalie eller en anden reality-stjerne på et tidspunkt bliver minister

Men hvordan skulle vi ende der?

»Vi er på vej. Se på USA, hvor Donald Trump nærmest er sikret posten som republikanernes præsidentkandidat. Trump har i store træk forladt sig på en kampagne, der, hvis det ikke lige har været udfald mod det politiske etablissement i Washington, sælger letforståelige og let omsættelige narrativer – om mure langs den mexicanske grænse, midlertidigt indrejseforbud for muslimer, om at businessinspireret statsstyring er bedre end legalistisk statsstyring. Narrativer, der ofte er forfatningsstridige, sexistiske, racistiske, naivistiske eller kombinationer heraf. Det er at oversælge politiske produkter i den forstand, at det kan godt være, disse narrativer nyder høj social transmission, og det likvide marked for meningsdannelse buldrer derudad, men virkeligheden kan ikke følge med. Hermed politisk bobledannelse og en direkte vej til det postfaktuelle demokrati, hvor robuste fortællinger med stor social transmission har overtaget den evidensbaserede politik og respekten for kendsgerninger. Han har solgt sig på historier, der nok er vælgermaksimerende, men i øvrigt løsrevet fra virkeligheden. Hvor kan det ikke bringe os hen?«.

Politik er et ædelt erhverv

Ifølge Vincent Hendricks er det ikke bare et problem, at vores jagt på anerkendelse kan ende i overophedning af social kapital og salg af varm luft på de sociale medier; det har nemlig også den modsatte effekt: at ting, der har en fundamental værdi, ikke længere regnes for noget.

»Hvad gør vi for eksempel ved, at ting, som er virkelig samfundsgavnlige, og som virkelig har værdi, har det svært? Hvis du tager det at være realitystjerne, så er det et embede, hvor du kan tjene rigtig mange penge og få meget opmærksomhed og anerkendelse, men hvad er dets fundamentalværdi egentlig? Kan den overophedning af social kapital egentlig følge med det, som de er sat i verden for? Næppe. Omvendt er der en række erhverv, som burde have meget mere social kapital forbundet med sig, men ikke har det, fordi det ikke tager sig ud af noget«.

MEDIEFORSKER

Hvad tænker du på?

»Hvis du tager politibetjente, skolelærere, sygeplejersker, sosu’er, så har de alle en fundamental høj værdi. Hvis du skal på hospitalet, vil du gerne have, at der er nogen til at tage sig af dig, mens f.eks. skolelærere er sat i verden for at gøre næste generation klar til at tage over. Det er da ædelt. Men disse erhvervs sociale kapital er blevet udhulet grundlæggende. Der er gået inflation i den sociale kapital, så der i dag skal rigtig meget til af den, og det skal frem for alt se ud af noget – det behøver ikke at være noget. Samme udfordring gælder politikere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan kan det være, at nogle af de allervigtigste samfundspiller er dem, som har allermindst social kapital forbundet med sig?

Hvordan?

»Hvis du virkelig tog det alvorligt, er politik vigtigt, svært og kedeligt. Og det egner sig ret dårligt til Twitter eller Facebook. Politik handler grundlæggende ikke om, hvem man kan snyde næste gang, eller hvordan man kan spinde historien, så det passer. Men det er det, hele fokus er rettet mod. Hvis du tager TV 2 News’ flade, er det ikke andet end spin og Mogensen og Kristiansen og Besserwizzer og alle mulige andre, der spekulerer i, hvilken taktik Lars Løkke har lagt for x, y og z. Politik er et ophøjet embede og i høj grad ædelt, men man ser det ikke som sådan. Hvordan kan det være, at nogle af de allervigtigste samfundspiller er dem, som har allermindst social kapital forbundet med sig? Mens det modsatte gør sig gældende for realitystjerner, der er knap så vigtige?«.

Lad os få en ny møntfod

Vincent Hendricks mener, at vi på flere planer er nødt til at indsætte nye valutaer at handle anerkendelse i end den, vi handler i aktuelt – med likes, upvotes og antal følgere. Vi må indsætte – eller genindsætte – den fundamentale værdi, tingene har.

»Det er meget få ting, der bliver handlet i fundamental værdi, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke er der! At kvalificere beslutningsdygtigheden i befolkningen er ikke særlig sexet i forhold til, hvilken bil en bestemt realitystjerne har besluttet sig at køre i. Men det kan ikke nytte noget, at de piller, som det her samfund står oven på – lov og orden og uddannelse af næste generation f.eks. – skal handles i valutaer, der betyder, at Kanye West har mere traction end Washington Post. Det går ikke. Det går heller ikke, at Trump kan nå så langt på rene postfaktuelle hensigtserklæringer, der ville betyde, at forfatningen i USA ville blive brudt, hvis de blev implementeret«.

Men hvad skal vi så gøre?

»Vi skal kvalificere samfundets måder at se på dets sociale aktiver. Der er nogle, der har fået for meget overophedning, og det har vi selv været med til, mens andre har fået en på låget, som de faktisk ikke har fortjent. Vi skal selv sprænge boblen ved at tænke os om og forsøge at forstå de mekanismer, der findes på nettet. Og så må de forskellige aktører – lærere, sosu’er, politifolk etc. – gå i byen og handle på den valuta, som de egentlig er værd. Det kan ikke nytte noget, at de prøver noget andet – for det kan hurtigt ende i en shitstorm«.

Det lyder enkelt, men hvordan gør de det?

»Det er f.eks. alt fra foreningen af danske rektorer til Politiforbundet, der må sige: Det her er vores fundamentalværdi, og det er det, vi handler i. Vi handler ikke i realitykultur og forsøg på kampagner på sociale medier, fordi vi vil forsøge at høste nogle lette afkast på lige linje med alle mulige andre. Samtidig må man også sige: Du får ikke andre mennesker overbevist om det her, bare ved at fagforeningen går ud. Politisk set kræver det også, at man siger: Det her er et meget væsentligt fokus, og vi bliver nødt til at anerkende folk præcis for den værdi, som de fra statens side – det vil sige os alle – har fået tildelt«.

JOURNALIST

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tror du virkelig selv på, at vi i en verden med sociale medier overalt, hvor alt efterhånden handles, kan få andre mennesker til at acceptere en anden værdi?

»Det er jo ikke bare noget, man gør. Det er voldsomt besværligt, hvis alle er vant til at handle social anerkendelse i en bestemt møntfod. Hvis jeg skal vise, at jeg har mere succes end dig, så kan det ikke nytte noget, at jeg kommer kørende i en Trabant, hvis det, der handles i, er Audier, BMW eller Mercedes. Så vil du ikke veksle med mig. Det er ikke let, det her, for det er folks perception, der skal ændres. Men den ændres først ved, at der er nogle, som begynder at sige, at tingenes værdi er anderledes. Hvordan man gør det strategisk, skal man tale med andre end mig om. Jeg påpeger et problem«.

Du drømmer om at bevidstgøre folk, så de bedre er i stand til at træffe beslutninger. Men er det her ikke bare en elitær kritik fra professoren: Folket tager fejl igen. Nu også på de sociale medier?

»Nej. Problemet er helt reelt. Virkeligheden er, at den valuta, vi handler i lige nu, kan betyde, at Kardashian eller Kanye West bliver præsident. De handler i en valuta, som alle andre forstår – også selv om den ikke er meget værd. Og det ville jo få Trump til at ligne en spejderdreng. Jeg tror ikke, vi er ignoranter med vilje, men sociale medier er skræddersyede til overophedning, og vi underkender bare, hvor gode vilkår socialpsykologiske mekanismer har på nettet. Kvalificeret beslutningsdygtighed for den enkelte er relativt påvirkelig af, hvad andre mennesker omkring en gør. Men det ændrer ikke ved, at vi hver for sig er nødt til at tænke os om, hvis vi vil bevare det, alt andet lige, robuste samfund, vi har«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce