Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Hvorfor har vi råd til jagerfly, men ikke helt basal velfærd?

Skal Rasmus og Freja virkelig være jagerpiloter for at blive prioriteret i vores alle sammens husholdningsbudget?

Debat

Jeg er mødt ind på arbejde og er alene på stuen med 13 børn. Jeg sidder med en grædende Freja på skødet, da Rasmus kommer ind på stuen igen efter at have vinket farvel til sin mor. Han stiller sig midt i stuen og kigger sig lidt rundt. Jeg kan se, at han ikke helt ved, hvad han skal gøre.

Viggo og Ahmed, som han plejer at lege med, er i gang med garagen og vores biler. Rasmus kigger lidt på dem og går så hen og stiller sig i udkanten af deres leg. Jeg holder øje med ham, da jeg vil se, om han selv formår at komme med i legen, eller om han skal have hjælp.

Jeg når dog ikke at se mere, da Anna kommer hen og fortæller, at hun skal have en ren ble. Freja græder ikke mere, men er stadig lidt ked af det, så jeg spørger, om hun vil med ud på toilettet og skifte Annas ble.

Freja kigger på mig med øjne, der stadig er lidt våde af tårer, og nikker. Der er ingen tvivl om, at hun hellere ville have siddet på skødet af mig lidt længere, men lugten fra Frejas ble er nu meget tydelig og tvinger mig til handling.

Jeg siger »kom« og tager Freja i hånden, og vi går alle tre ud på toilettet. Jeg lægger Anna op på puslebordet, og mens jeg skifter hende, må jeg have et øre inde på stuen og fortsat prøve at trøste Freja, der står ved siden af mig.

Da jeg er ved at være færdig med bleen, kan jeg høre, at der er ballade inde fra stuen. Jeg tager Anna ned fra puslebordet og beder hende om at sætte sig på gulvet og selv tage bukserne på. Freja prøver at tage mig i hånden, men jeg må hurtigt sige til hende, at hun lige må vente, og så skynder jeg mig ind på stuen.

Her kan jeg se Rasmus og to andre drenge, der græder. Bilerne ligger nu ud over hele gulvet. Nu har jeg tre drenge, der helt tydeligt trænger til hjælp med at få løst deres konflikt.

Jeg har en pige, der mangler hjælp til påklædning, og så har jeg en pige, der ikke er trøstet færdig. Da min kollega møder kl. 9.30, har Anna fået bukser på, og jeg har gjort mit bedste for Rasmus og Freja. Jeg har også skullet vinke farvel til forældre med de børn, der siden er ankommet, og en masse andre ting.

Da jeg kommer hjem, kan jeg læse i avisen, at der skal købes jagerfly for 20 milliarder kroner, hvilket kun er den foreløbige indkøbspris. Mange eksperter mener, at flyene vil blive meget dyrere, samtidig med at vedligehold og drift kommer til at koste dobbelt så meget

Rasmus er en dreng, der har det svært socialt. Han har brug for guidning, så han lærer de sociale spilleregler, han skal bruge for at klare sig resten af livet. Jeg ved af erfaring, at en dårlig morgen vil præge resten af hans dag og igen give ham en følelse af ikke at være god nok.

Freja er en blid, sød pige, der har brug for at lære, at hun kan meget mere, end hun tror. Hun er en stille pige, der har brug for en pædagog, der kan være en tryg havn, så hun tør begive sig ud i nye situationer, og som kan vise hende, at det er sejt at øve sig. En viden, som vil hjælpe hende, hver gang hun skal lære noget nyt.

Senere samme dag går jeg hjem efter en travl dag. Nu er det min kollega, der skal være alene, indtil børnehaven lukker. Mit hoved summer lidt, og jeg er glad for, at jeg lige har cykelturen hjem til at få tænkt dagen igennem.

Da jeg kommer hjem, kan jeg læse i avisen, at der skal købes jagerfly for 20 milliarder kroner, hvilket kun er den foreløbige indkøbspris. Mange eksperter mener, at flyene vil blive meget dyrere, samtidig med at vedligehold og drift kommer til at koste dobbelt så meget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg bander sjældent, men lige dér må jeg erkende, at det var de allerværste gloser i det danske sprog, der gik gennem mit hoved.

Jeg har ikke rigtig fulgt med i debatten om jagerfly, men her står det sort på hvidt, at vi har råd i Danmark; råd til jagerfly, men ikke til helt basal velfærd.

Vi har åbenbart også råd til et omprioriteringsbidrag, der fungerer som en omvendt Robin Hood, der tager fra de mest udsatte i samfundet og bruges til skattelettelser.

Problemet er, at vi prioriterer helt forkert. For vi har ikke råd – hverken menneskeligt eller økonomisk – til at tabe Rasmus og Freja på gulvet. Vi har ikke råd til at spare på deres omsorg, nærvær og læring.

Et spørgsmål trænger sig på, da jeg lægger avisen og lige skal synke min nye viden: Skal Rasmus og Freja virkelig være jagerpiloter for at blive prioriteret i vores alle sammens husholdningsbudget?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce