Tallene er et udpluk af de tal, som Hjarn v. Zernichow Borberg præsenterer i sin nye bog ’Nydansk – Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?’ Flere af tallene er cirka-tal. De er taget fra en række statistikker, undersøgelser m.v.

Tallene er et udpluk af de tal, som Hjarn v. Zernichow Borberg præsenterer i sin nye bog ’Nydansk – Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?’ Flere af tallene er cirka-tal. De er taget fra en række statistikker, undersøgelser m.v.

Forskelle mellem danskere og nydanskere blæses ud af proportioner

I debatten er der en falsk fortælling om nydanskere. Men danskere og nydanskere er slet ikke så forskellige. Faktisk minder ni ud af ti af os om hinanden. Det mener økonom og tidligere ansat i Udlændingestyrelsen Hjarn v. Zernichow Borberg. I en ny bog fremlægger han statistik om emnet i håbet om at få balance ind i debatten.

Debat

»Hvis du kun kender nydanskere fra mediernes overskrifter og den offentlige debat, får du et forkert indtryk af virkeligheden, fordi man her hele tiden trækker forskellene frem. Historierne er isoleret set sjældent fejlagtige, men tallene bliver ikke sat i perspektiv, og samlet set har de mange historier om forskellene skabt en falsk fortælling om nydanskerne. Til sidst var jeg nødt til at skrive en bog, hvor jeg kunne lægge det samlede statistiske billede frem«.

Sådan siger cand.polit. Hjarn v. Zernichow Borberg, der er aktuel med bogen ’Nydansk’. På forsiden stiller forfatteren det spørgsmål, som han med tal fra bl.a. Danmarks Statistik og andre rapporter undersøger i bogen: Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige? Svaret er nej, mener han. I bogen dækker begrebet nydanskere over indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande: De mennesker, som udlændingedebatten herhjemme ofte drejer sig om.

»Der er i medierne et billede af, at nydanskere klumper sig sammen, ikke gider arbejde og er meget mere kriminelle end danskere. Fakta er, at nydanskere ikke bor i ’ghettoer’ – ligesom danskere ikke gør det. Kun 10 procent af nydanskerne bor der. Ca. 97 procent af nydanskerne er ikkekriminelle – tallet for danskere er kun lidt højere. Nydanskere har en lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere, men der er et stort, stort flertal af velintegrerede mennesker, der vil det danske samfund«.

Hjarn v. Zernichow Borberg hiver to stykker hvidt papir frem og giver sig til at tegne:

»Man kan illustrere det meget enkelt. Det ene stykke papir handler om nydanskere og det andet om danskere. Vi tegner en prik på begge papirer. Den ene prik – hos nydanskere – er lidt større end prikken hos danskerne. Min pointe er bare: Hvad med alt det andet? Ser du prikken, eller ser du det samlede stykke papir? De 90-95 procent af os minder om hinanden, når man tegner et billede med den brede pensel. Forskellene bliver blæst op«.

97,3 procent er ikke kriminelle

Bogen ’Nydansk’ er fyldt med tal inden for områder som ’Samliv og parforhold’, ’Bolig og bopæl’, ’Skole og uddannelse’, ’Sundhed og motion’, ’Demokrati og medborgerskab’ og ’Ligestilling og køn’.

Måske vil det overraske nogen, at nydanske kvinder får flere aborter end danske kvinder. Skilsmisseprocenten blandt nydanskere er højere end blandt danskere. Og de, der tror, at alle ikkevestlige nydanskere har en middelalderlig tilgang til køn, vil måske undre sig over, at 97 procent svarer, at de har det fint med kvindelige chefer. Deltagelsen i kultur- og fritidsliv er høj for både nydanskere og danskere, og langt de fleste unge nydanskere – ca. 78 procent – er i beskæftigelse eller under uddannelse. For unge danskere er tallet ca. 86 procent.

Hjarn Borberg kommer med flere eksempler på det han mener er fejlagtige billeder.

»Jeg har gået og samlet alle disse data i mange år, fordi jeg både i mit arbejde i centraladministrationen og andre steder så et helt andet billede. Det billede synes jeg er væsentligt at få frem. Der er forskelle, og der er problemer, men der skal også være proportioner. Det er sidstnævnte, jeg forsøger at bidrage med«.

JAKOB NIELSEN

Kan du give et eksempel?

»Tager du kriminaliteten og sætter danskerne til indeks 100, får du automatisk, at den for nydanskere måske er indeks 250, og så kører historien derudad. Men ingen nævner, at kun 2,7 procent af nydanskerne er kriminelle. Når du vender tallet rundt, så ser du 97,3 procent nydanskere, som ikke har gjort en kat fortræd og 99,1 pct. af danskere. Så hvor stor er så egentlig forskellen mellem os?«.

Men det er vel vigtigt at tale om de ting, som ikke fungerer? Hvis vi bare ser på de mennesker, som ikke har problemer, kan vi jo overse problemerne?

»Jo, og jeg skriver ikke ét sted i bogen, at den eller den historie ikke burde have været skrevet. Jeg siger bare, at der er noget, der hedder relative tal (f.eks. andel i pct.) og faktiske tal og gør opmærksom på, hvor mange vi taler om, når vi nu taler om denne gruppe. Jeg har intet imod debatten«.

Forvrænget debat

»Ugebrevet Mandag Morgen havde eksempelvis en overskrift med, at antallet af førtidspensionister blandt nydanskere var ’eksploderet’. Men andelen er den samme, som den hele tiden har været. Der er bare kommet flere nydanskere i den alder, der får førtidspension. Tallet er lidt højere blandt nydanskere end danskere. Men hvis du bare ser overskriften, tror du, at de har ændret adfærd. Det er der ikke tale om – der er bare tale om, at der er blevet flere ældre nydanskere«.

Nogle vil sige, at det her bare er et politisk korrekt indspark, og at du lægger en dæmper på de reelle problemer. Vi hører eksempelvis, at kvindekrisecentrene er fyldt med kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Hvad siger du til det?

Ja, det er rigtigt, at der er lidt flere nydanskere end danskere, der dropper morgenmaden, men det ændrer ikke ved, at der er ca. 65.000 børn, der tilsyneladende går i skole uden morgenmad

»Hvis du alene tror, at du kan afgøre, hvorvidt der er vold eller ikke vold mod kvinder i Danmark på baggrund af at se på statistikkerne for kvindecentrene, så går du galt i byen. Det store mørketal er blandt danske kvinder. Det handler om, at der er så mange kvinder, der efterspørger hjælp, men at der er begrænsninger på, hvor meget hjælp kvinderne kan få på grund af antallet af krisecentre til kvinder. Når der er så få pladser, prioriterer de dem, der ikke har et netværk at gå til. Og laver du analyser ud fra f.eks. skadestuerapporter, kan du se, at danske kvinder er lige så hårdt ramt – eller lige så lidt – som nydanske kvinder«.

Så danske kvinder kommer bag i køen på grund af nydanske kvinder?

»Mange danske kvinder har heldigvis et netværk, som gør, at de kan få hjælp andre steder. Det er et godt eksempel på, hvor galt en analyse kan gå, hvis du tror, at alle de her folk, der kommer udefra, går og tæsker deres koner, og derfor er centrene fyldt op«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Zoom ind-teknikken

Her er en artikel fra Ekstra Bladet: »Nye indvandrertal: Hver fjerde begår lovbrud – indvandrere fra Mellemøsten og Afrika er de mest kriminelle«. Den citerer en rapport fra Danmarks Statistik, som viser, at 27 procent af mandlige efterkommere fra et ikke-vestligt land fra alderen 20-24 er kendt skyldig i en lovovertrædelse. Hævder du, at nydanskere ikke er mere kriminelle end danskere?

»Der er ingen tvivl om, at de har højere tal, men den her type historier isolerer små lommer, og man fokuserer på prikken fra før. Det er fint nok. Men man bør jo starte med at skrive, hvor mange der overhovedet er med i statistikken. Når de skriver »kendt skyldig i en lovovertrædelse«, så er det for det første nok samtlige overtrædelser – altså også færdselsloven – at have kørt for stærkt og over for rødt lys. Det trækker jeg ud af mine statistikker. Våbenlov, stoffer og straffelovsovertrædelse er kernen, når vi taler om kriminalitet, mener jeg. Det andet er: Hvem er det så, der er ofre? Ofrene for nydanskernes kriminalitet er andre nydanskere, og danskerne er ofre for danskerne. Det er grupperinger, der angriber grupperinger. Det betyder ikke, at jeg legitimerer det. Det betyder bare, at man prøver at blæse et tal op og at skabe frygt. Danskerne tror også, der er mere kriminalitet i samfundet, end der rent faktisk er«.

Du siger, at den her type historier handler om en lille gruppe?

»Ja. Når de vælger 20-24-årige ud, kan det være, fordi det bekræfter deres fordom, fordi det er den aldersgruppe, som er mest kriminelle«.

MOHAMAD IBRAHIM

Hvor mange taler vi reelt om, tror du?

»Hele gruppen af de 20-24-årige efterkommermænd er måske på 8.000 mennesker. Og så en fjerdedel af dem. Så det er måske 2.000. De taler om lovbrud. Men hvad er lovbrud her? Mindst 60 procent vil være færdselsovertrædelser. Så er vi længere nede, nærmere de ca. 10 pct. af de mandlige 20-24-årige efterkommere, som er kriminelle, men de udgør kun ca. 0,2 procent af alle nydanskere. De skriver indvandrere, og så siger de efterkommere nede i teksten. Der er stor forskel. De bruger zoom ind-teknikken og får en meget lille gruppe i gruppen, men får det til at lyde, som om det i bund og grund er ud af hele gruppen af nydanskere. Når folk så kommer forbi overskriften, som jo er, at ’hver fjerde begår lovbrud’, så tror de, at sådan er det – at det er en fjerdedel af alle nydanskere. Men det er altså hver fjerde af en meget snæver gruppe«.

De, der kender en velfungerende nydansker, tænker måske: Her er en rollemodel. Men det er løgn og latin; ikke fordi folk ikke må være rollemodeller, men fordi flertallet jo for søren er rollemodeller!

Rockwool Fonden har også lavet meget på dette område. Her er en rapport, som viser, at 50 procent flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund ...

»Hvor mange danskere er kriminelle? Det er ikke særlig mange. Hvad er ingenting ganget med f.eks. 150 procent? Når du går ind og kigger på de her ting omkring kriminalitet, er det ene tal større end det andet. Det er der ingen grund til at skjule. Jeg fokuserer bare på flertallet af både nydanskere og danskere. Tag en anden: Det er svært at få indvandrere med i frivilligt arbejde. Ja, tak skæbne, men hvor mange danskere ønsker lige at lave frivilligt arbejde? Eller tag historien om, at indvandrerbørn dropper morgenmaden. Ja, det er rigtigt, at der er lidt flere nydanskere end danskere, der dropper morgenmaden, men det ændrer ikke ved, at der er ca. 65.000 børn, der tilsyneladende går i skole uden morgenmad. Så sæt dog fokus på det problem for alle børn«.

Flertallet er jo rollemodeller

Er der slet ikke statistikker, hvor du faktisk ser en forskel, som bekymrer dig?

»Jo. Det ene er homofobi, hvor der er en forskel. Det er ikke, fordi nydanskerne siger, at homoseksualitet skal forbydes, men et stort mindretal har et problem med det. Vi skal også arbejde med valgdeltagelsen, som for mig at se er hjerteblod for en god demokrat. Derudover får nydanskere foretaget abort i højere grad end danskere. Måske skal man give flere af de her kvinder seksualundervisning (ikke deres børn, men indvandrerkvinderne). Og til sidst ville jeg ønske, hvis man kunne få beskæftigelsen højere op og få flere til at være med på arbejdsmarkedet«.

FILMINSTRUKTØR

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Apropos beskæftigelse. Ser man på figurerne her, er der en rimelig stor forskel på beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen for nydanskere er markant lavere end for danskere?

»Ja. Det, du bare skal vide, er, at der også er flere nydanskere, der er selvforsørgende. Og som jeg umiddelbart kan regne mig frem til, hvis du sammenligner, er der ca. 5 procentpoint, der kan forklares i ændrede immigrationsmønstre. Du har et antal beskæftigede og tager en given gruppe fra 16 til 64 år, som er nydanskere. Der kommer også mange mennesker til Danmark for at studere eller for at arbejde. De, der kommer for at arbejde, tager måske en ægtefælle med. Han trækker op, ægtefællen trækker ned. En studerende, au pair, volontører og praktikanter trækker også niveauet ned. Du sammenligner altså æbler og pærer, når du sammenligner beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere og nydanskere på grund af det ændrede mønster. Du får mig ikke til at argumentere for, at folk ikke skal arbejde. Det, jeg blot siger, er, at du skal undersøge dybere, hvad tallene er udtryk for«.

Du siger, der er en falsk fortælling. Hvad mener du er konsekvensen?

»At vi får en debatform og tilgang til andre mennesker, som bliver præget af mistro. De, der kender en velfungerende nydansker, tænker måske: Her er en rollemodel. Men det er løgn og latin; ikke fordi folk ikke må være rollemodeller, men fordi flertallet jo for søren er rollemodeller! Flertallet er veltilpassede – også dem, der ikke taler perfekt dansk«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce