Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Justitsminister Søren Pind er helt skamløs

Hvordan kan ministeren gøre Kommunistloven af 1941 til et forbillede?

Debat

Justitsminister Søren Pind har omtalt den såkaldte kommunistlov af 1941 som et regulært forbillede. På grundlovsdag udtalte Pind ifølge DR, at danske politikere historisk og under ekstraordinære omstændigheder er gået til grænserne for, hvad Grundloven tillader. I den forbindelse henviste han til kommunistloven.

Anledningen er naturligvis den aftale om religiøse forkyndere, der blev indgået af et flertal af Folketingets partier i sidste uge. Aftalen er bemærkelsesværdig, fordi den vil kriminalisere holdninger og ytringer, ikke kun handlinger. Dermed er den på kant med Grundloven, som synes at være den legitimerende Christiansborg-lingo i denne sag.

Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed, som Søren Pind frejdigt henviser til, blev vedtaget af Rigsdagen i august 1941. Den gjorde de interneringer af ledende danske kommunister i juni 1941 som en rent politimæssig forretning, lovlige. Problemet var imidlertid, at såvel interneringerne som den efterfølgende lov var i strid med Grundloven på flere punkter, blandt andet paragraffen om foreningsfrihed og om rigsdagsmedlemmers parlamentariske immunitet.

Interneringerne og loven blev foretaget under et betydeligt pres fra den tyske besættelsesmagts side. Man må medgive datidens politikere, at det kunne være svært at se alternativer til interneringerne. Besættelsesmagten truede med selv at tage affære og det lå også implicit i de tyske krav, at der kunne blive tale om at feje hele det politiske system af brættet og indsætte danske nazister som marionetregering.

Det forekommer at være en total falliterklæring overhovedet at lave sammenligningen mellem 1941 og 2016

Som historiker med bla. speciale i besættelsestiden holder jeg mange foredrag, hvor jeg gerne opstiller paradokset: Man brød Grundloven for at bevare Grundloven. Dette siger jeg for at få tilhørerne til at reflektere over det dybe dilemma, datidens politikere stod i.

Der er gode grunde til at være bekymret over tydelige eksempler på ekstremisme i vores aktuelle samfund. Det er også legitimt at foretage lovgivningsmæssige tiltag.

Det er imidlertid stærkt bekymrende, at en justitsminister anno 2016 går så langt ligefrem at gøre kommunistloven af 1941 til en legitimering af en problematisk lov i dag. Det sker med besværgelser om krig, væbnet konflikt og ’nogle gange er demokratiet nødt til at være militant’, som skal gejle op til en stemning af undtagelsestilstand. Hvorfor?

Det forekommer at være en total falliterklæring overhovedet at lave sammenligningen mellem 1941 og 2016. Så presset som i 1941 er samfundet på ingen måde i dag! Jeg må gøre indsigelser, ikke af hensyn til et krav om historisk korrekthed, men foranlediget af en aktuel demokratisk bekymring.

Interneringerne i 1941 og kommunistloven samme år kan forklares, måske endda forsvares med henvisning til nødretten. Man ofrede kommunisternes retssikkerhed for et angiveligt højere retsgode, nemlig selve forfatningen. Nødretten kan imidlertid ikke skjule det faktum, at kommunistloven er en skamplet.

Hvad Søren Pind tydeligvis ikke forstår, er, at mange af de danske politikere dengang skammede sig. Med rette. Justitsministeren forekommer fuldstændig skamløs. Det er dybt bekymrende. Og så på en grundlovsdag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce