Fredsvagter. Hanne Wiedemann Caesar (t.v.) og Eileen Mechlenburg står fredsvagt foran Christiansborg. Alle fotos: Ivan Riordan Boll.

Fredsvagter. Hanne Wiedemann Caesar (t.v.) og Eileen Mechlenburg står fredsvagt foran Christiansborg. Alle fotos: Ivan Riordan Boll.

Debat

»Jeg vil hellere være naiv end kyniker og ligeglad«

På onsdag er det 15 år siden, Fredsvagten slog sig ned på Christiansborg Slotsplads i København. I samme periode har Danmark engageret sig i flere krige. Så hvad har de opnået?

Debat

Regnbueflagene har en af deres mest iøjnefaldende dage. Blæsten kommer høvlende østfra, bliver presset flad mod Christiansborg, slynget ind imod Kancellibygningen, der huserFinansministeriet, og derfra direkte ind i stoffet på Fredsvagtens spraglede flag, hvor ordet ’fred’ oversat til de europæiske hovedsprog står med hvid skrift over farverne. Det er ikke engang vejr for duer at være ude i, og da slet ikke for mennesker.

Det er 76-årige Eileen Mechlenburg og 71-årige Hanne Wiedemann Caesar imidlertid ligeglade med. Hvis hårdt vejr var et problem for dem, havde de nok givet op for mange år siden. Men de to kvinder er fredsvagter og kan på onsdag fejre et fælles jubilæum: Hver dag i 15 år har Fredsvagten stået som legemliggjort idealisme på Christiansborg Slotsplads for at fortælle alle, der gider lytte, at der er et alternativ til krig.

»Over for Folketinget har vi ikke opnået noget som helst, men det har vi over for resten af verden. Vi står på et af de steder i København, hvor flest udenlandske turister kommer forbi, og vi viser dem, at der også findes fredselskende mennesker i Danmark, og at vi ikke alle sammen er indforstået med regeringens og Folketingets krigspolitik«, forklarer Hanne Wiedemann Caesar, der er pensioneret gymnasielærer og cand.theol.

Men er det ikke naivt at tro, at I gør en forskel?

»Det er der mange, der synes. ’Det bliver jo hele tiden værre og værre, og det nytter ikke noget bare at stå dér’, siger de. Tja, det kan da godt være. Jeg er måske meget naiv, men hvis alternativet er at være kyniker og ligeglad, så vil jeg hellere være meget naiv. Det ligger ikke til mig at være inaktiv. Jeg synes faktisk, man som menneske har pligt til at engagere sig og kæmpe for sine synspunkter – ikke mindst for sine børn og børnebørns skyld«, siger Eileen Mechlenburg, som har været politisk aktiv i mange år og inden sin pension arbejdede inden for det sociale område, hvor hun har oplevet »meget uretfærdighed«.

Men stiller I jer nogensinde spørgsmålet, om det overhovedet er anstrengelsen værd at tage herind?

»Jo, der kan da være morgener, hvor man fryser så meget om tæerne, at de bliver helt stive. Men jeg har en stor Hanstholm-habit, hvor kraven går helt op, og så låner jeg min mands støvler, hvor jeg kan have to par sokker i, og så tænker jeg, at det fandeme er godt, at jeg i en alder af 76 år stadig har kræfterne og modet til at tage herind. Helt generelt synes jeg, at det er det værd. Alene her til formiddag har der været 5-6 personer forbi, som alle sagde ’godt, I er her’ og ’tak for indsatsen’«, fortæller Eileen Mechlenburg.

Pas på krigspropagandaen

Blæsten bekymrer sig ikke om idealisme og fnyser lige så hårdt mod fredsvagter som mod krigsmoguler. Det er umuligt at tale sammen på Slotspladsen, så vi søger i ly i Rigsdagsgården. Nogle skridt tættere på den stentrappe, som Folketingets kvinder og mænd bestiger, når de skal træffe ubehagelige beslutninger.

Er krig ikke en gang imellem et nødvendigt onde for at skabe fred og stabilitet?

»Det er der nogen, der påstår, men det mener jeg ikke«, siger Hanne Wiedemann Caesar og uddyber: »Det er krigspropaganda, og det er hjernevask. Det må og skal være dialog, der løser verdens konflikter«.

Men det er jo ikke altid, det virker ...

»Nej, men tænk nu, hvis vi brugte de mange milliarder kroner, vi i dag bruger på kampfly og krig, på konfliktløsning og på at støtte de mennesker, det går ud over, så ville verden se helt anderledes ud«, siger Eileen Mechlenburg.

Ja, det kunne være rart, men der findes nu engang væbnede konflikter og diktatorer, der begår uhyrligheder mod deres befolkninger, og som ikke er interesserede i fredelig dialog. Er I ikke også nødt til at se virkeligheden i øjnene?

»Jeg har ikke løsningen på alle verdens konflikter, men jeg er overbevist om, at man ikke løser dem med krig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi bliver her, så længe vi har kræfter til det og ikke kan finde på bedre måder at råbe offentligheden op på

Heller ikke hvis krig kan føre til fred?

Hanne Wiedemann Caesar tager ordet: »Det er udtryk for hjernevask at tro, at krig kan føre til fred. I skal virkelig passe på, at I ikke bare viderebringer krigspropagandaen. Se nu bare på Colombia! Her har parterne kæmpet mod hinanden i 50 år, lige indtil de beslutter sig for at sætte sig sammen og skabe fred«.

Synes I, det er gået den rigtige vej med verdensfreden i de 15 år, I har stået her?

»Ja, det synes jeg i høj grad. Se bare på Obama, der har fået en dialog i gang med både Iran og Cuba. Der er ingen grund til at være pessimist. Der sker utroligt meget positivt ude i verden, og det burde I som journalister måske begynde at interesse jer lidt for«, opfordrer Hanne Wiedemann Caesar, mens Rigsdagsgården langsomt fyldes med unge studerende, der senere på eftermiddagen vil fylde den del af Christiansborg Slotsplads, som Fredsvagten ikke allerede har lagt beslag på. De unge protesterer mod SU-forringelse. Men kun i dag.

Hvor længe tror I, I bliver stående?

»Så længe vi har kræfter til det og ikke kan finde på bedre måder at råbe offentligheden op på«, mener Eileen Mechlenburg.

Men står I her også om ti år?

»Jeg gør stensikkert ikke. Der er jeg sgu blevet for gammel«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men I går først går hjem, når Danmark ikke er engageret i krige?

»Ja, og så holder vi en stor fest«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce