Overskud. De ikke-vestlige indvandrere er ikke længere nogen byrde for den offentlige økonomi, men giver overskud, skriver Hans Lassen. (arkiv).
Foto: JOACHIM ADRIAN

Overskud. De ikke-vestlige indvandrere er ikke længere nogen byrde for den offentlige økonomi, men giver overskud, skriver Hans Lassen. (arkiv).

Debat

Debatserie: Selvfølgelig kan vi få 52.000 indvandrere i arbejde

Vi kan sagtens skaffe tusindvis af jobs til ikke-vestlige indvandrere over de næste 10 år, skriver Hans Lassen i sit tredje indlæg.

Debat

Burkaer. Tørklæder. Parallelsamfund. Ghettoer.

Indvandrerdebatten er i dag domineret af kulturelle og/eller religiøse emner.

Sådan har det ikke altid været. For bare 7-8 år siden var det økonomien, der havde erobret debatten. I centrum stod et regnestykke, der viste, at de ikke-vestlige indvandrere var en økonomisk underskudsforretning.

Det kunne godt være, at indvandrere gav overskud for de enkelte virksomheder, der havde dem ansat, men for den offentlige økonomi som helhed gav de alligevel underskud. Simpelthen fordi udgifterne til dem i form af dagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, børnetilskud m.v. oversteg de indtægter, som de gav anledning til i form af skat, afgifter m.v.

Med andre ord regnede man på et øjebliksbillede og gjorde den aktuelle saldo op: Giver de indvandrere, der opholder sig i Danmark på beregningstidspunktet, overskud eller underskud i forhold til den offentlige økonomi? Og man nåede frem til, at de gav et kæmpestort underskud, hvilket blev dagsordensættende dengang og i årene efter.

Den svenske professor Eskil Wadensjö fra Stockholms Universitet spillede en meget central rolle i debatten dengang. I 2002 udgav han sammen med Helena Orrje bogen 'Immigration and the Public Sector' på Universitetsforlaget i Århus, der netop handlede om den ikke-vestlige indvandrings samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Bogen gav blandt andet anledning til en artikel i Berlingske Tidende 27. september 2002 med den manende overskrift: »Indvandrere koster Danmark 8,8 mia. kr.«, og inde i artiklen blev Wadensjö citeret for følgende:

»Kan man løfte erhvervsfrekvensen hos ikke-vestlige indvandrere til bare 50 procent, hvilket er pænt under danskernes erhvervsdeltagelse, vil indvandrere ikke mere være en økonomisk byrde«. I selve bogen blev balancepunktet identificeret til 51.7 procent.

I dag, hvor de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens for længst har passeret de 50 procent - 1. januar 2008 var den kommet op på 57.1 % - må konklusionen vel være, at de ikke-vestlige indvandrere ikke længere er nogen byrde for den offentlige økonomi, men i stedet giver overskud.

Om denne konklusion holder, ved vi faktisk ikke af den simple grund, at Wadensjös regnestykke fra dengang ikke er blevet vedligeholdt og opdateret. I hvert fald ikke på en måde, hvor offentligheden har kunnet stifte kendskab til det.

Hvordan kan det være, at et regnestykke, der sandsynligvis vil stille de ikke-vestlige indvandrere i et positivt lys, ikke er blevet vedligeholdt i den offentlige debat? Hvorfor har der ikke været nogle dagsordensættende aktører - politikere og/eller medier og/eller forskere og/eller andre - der har sørget for det?

At besvare dette spørgsmål bliver ekstra interessant, når det viser sig, at der stadigvæk regnes på livets lyst, når det drejer sig om at belyse indvandringens samfundsøkonomiske betydning. Man er 'bare' begyndt at regne på en ny måde.

I stedet for at regne på øjebliksbilledet er man begyndt at regne ud fra den perfekte integration, som ifølge Nationalbanken er den »integration, hvor indvandrere og efterkommere med hensyn til erhvervsdeltagelse og træk på offentlige ydelser kommer til at ligne befolkningen i øvrigt«.

Med andre ord regner man nu ud fra, hvad det koster det danske samfund, at beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige medborgere ikke er den samme som for danskerne, som den 1. januar 2008 var på 79.3 %. Altså 22.2 procentpoint højere.

Denne 'nye' måde at gøre regnestykket op på vil selvfølgelig altid give et negativt resultat, lige så længe der er en afstand mellem den ikke-vestlige og danske beskæftigelsesfrekvens. Det siger sig selv. Det er logik for burhøns.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er jo ikke det samme som, at de ikke-vestlige indvandrere i dag giver underskud i forhold til den offentlige økonomi. Langt fra. Det kan meget vel vise sig, at det giver overskud, fordi beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige medborgere netop er steget så dramatisk de senere år. Og dette overskud vil selvfølgelig blive større og større, jo mere beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige medborgere øges og nærmer sig danskernes.

Hele denne diskussion om, hvilke regnestykker, der mangler eller ikke mangler, bliver selvfølgelig fuldstændig ligegyldigt den dag, hvor vi i Danmark får ens beskæftigelsesfrekvenser for danskere såvel som for ikke-vestlige medborgere.

52.000 nye ikke-vestlige jobs i en 10-årig periode. Det svarer i øvrigt til, at hver eneste af de 98 kommuner i Danmark i denne periode skaffer ca. 53 nye ikke-vestlige jobs om året. Eller 4 til 5 stykker om måneden.

Og det mener jeg er et realistisk perspektiv for udviklingen de næste 10 år. Ikke mindst, når man tager udgangspunkt i, at beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige medborgere er gået fra ca. 36 % i 1997 til ca. 57 % i 2008. Det vil sige en vækst på hele 21 procentpoint på ca. 10 år. Eller en vækst på ca. 85.000 nye ikke-vestlige jobs i perioden.

Regner vi på tallene fra 2008, kan vi stille et meget enkelt spørgsmål: Hvis beskæftigelsesfrekvensen for danskerne og de ikke-vestlige skulle havde været ens i det år, hvor mange ikke-vestlige jobs manglede der så? Svaret er ca. 52.000. Er det mange? Ikke nødvendigvis.

Når vi har kunnet skaffe ca. 85.000 flere ikke-vestlige jobs i en periode på ca. 10 år, kan vi så ikke skaffe ca. 52.000 ikke-vestlige jobs i en ny 10 års periode? Hvis vi vel at mærke beslutter os for at gøre det til et fælles projekt, der skal sikre sammenhængskraften i fremtidens Danmark, og som vi er parat til at investere offensivt i.

Selvfølgelig kan vi det. Ikke mindst når vi tænker det sammen med dels de demografiske udfordringer, Danmark står overfor og dels, at uddannelsesniveauet for de ikke-vestlige medborgere er kraftig stigende (vi ved jo, at den sikre vej til et job er, at man tager en uddannelse).

Det forudsætter selvfølgelig – det siger sig selv – at der er nogle virksomheder inden for både det private og offentlige, der får brug for folk. Men det bliver jo tilfældet, når de økonomiske konjunkturer igen begynder at gå op ad, hvilket vi så småt allerede ser tegn på i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

52.000 nye ikke-vestlige jobs i en 10-årig periode. Det svarer i øvrigt til, at hver eneste af de 98 kommuner i Danmark i denne periode skaffer ca. 53 nye ikke-vestlige jobs om året. Eller 4 til 5 stykker om måneden.

Kan vi det? Ja, selvfølgelig kan vi det!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce