Donald Trump taler ind i drømmen om den stærke leder, der kan genskabe den tabte nationale storhed og det nationale sammenhold.
Tegning:: Mette Dreyer

Donald Trump taler ind i drømmen om den stærke leder, der kan genskabe den tabte nationale storhed og det nationale sammenhold.

Debat

Trump er ikke Hitler. Men er han lige så farlig?

Trump er ikke hverken Hitler eller Mussolini, men der er klare fascistiske træk i hans politiske vision om USAs storhed, forfald og den kommende genfødsel.

Debat

Er Trump fascist? Fascisme er en meget vanskelig term, der miskrediterer. ’Det er fascisme!’, fungerer som oftest rent nedsættende.

Det er derfor vigtigt at være nogenlunde præcis i sin brug af termen, og udgangspunktet for en brug af termen må selvfølgelig være de fascistiske bevægelser og partier i Europa i 1920’erne og 1930’erne.

Men det må samtidig også være muligt at bruge termen uden for den specifikke historiske kontekst. Ligesom politiske betegnelser som konservatisme, liberalisme og socialisme kan bruges på tværs af tid, må vi kunne bruge termen fascisme om nutidige fænomener.

I Trumps tilfælde giver det rigtig god mening at se starte med at se nærmere på hans taler, twitterkommentarer og svar på spørgsmål i løbet af hans kampagne. Hvis vi gør det, finder vi mange fascistiske forestillinger.

Lad os kigge på indsættelsestalen 20. januar, da det er Trumps første tale som præsident for USA. I talen benytter Trump sig af tre centrale fascistiske forestillinger, han taler om det nationale fællesskab, han præsenterer sig som den stærke leder, og han annoncerer en national genfødsel.

I talen fortalte Trump historien om, hvordan Amerika er blevet ødelagt, hvordan landet er blevet forvandlet til »en slagmark«. Men nu skal Amerika på fode igen. Trump vil give magten tilbage til folket og genskabe amerikansk storhed. Det amerikanske folk har mistet orienteringen og er blevet nedbrudt. En politisk elite har tilladt fremmede magter at få overtaget og berige sig på bekostning af det amerikanske folk. »I alt for lang tid har en lille gruppe mennesker høstet frugterne. Washington trivedes, men folket fik ikke del i velstanden«. Valget af Trump er et opgør med denne udvikling, og hans præsidentskab markerer et brud, et opgør. Nu skal tingene laves om. Trængslerne er ovre. Nu skal folket i centrum.

Trump leder det amerikansk folk ud af mørket. Som han formulerer det: »Vi overdrager ikke bare magten fra én regering til en anden eller fra et parti til et andet. Vi overdrager magten fra Washington D.C. tilbage til jer, folket«.

20. januar er »den dag folket igen blev herskere i dette land«. Trump har påtaget sig en mission og vil genskabe amerikansk storhed. Gør Amerika stort igen, som det lød igen og igen i Trumps valgkamp. Han trækker en streg i sandet, nu stopper derouten. Nu skal det amerikanske folk genrejses eller genrejse sig takket være Trump. »Fra i dag sætter vi Amerika i første række. Amerika i første række!«.

Trump vælger helt bevidst ikke at tale om diversiteten i USA, landets racemæssige og religiøse forskelligheder anerkendes ikke

Det var en dramatiserende forfaldshistorie om et truet fællesskab, Trump fortalte. Og forestillingen om folket var helt central. Hele vejen igennem taler Trump om folket og nationen som et spirituelt fællesskab, der er noget andet end statsapparatet og endda befolkningen, der tilsammen udgør USA.

Det er netop Amerika og ikke USA, Trump taler om. Han siger ikke »Gør USA stort igen«, men »Gør Amerika stort igen«.

Amerika er en mytisk figur, der ikke inkluderer alle de mennesker, der befinder sig i USA, men derimod inkluderer noget andet, på én og samme tid inkluderer mere og mindre.

Mindre, fordi der er en masse, der tydeligvis ikke er en del af dette nationale fællesskab, eksempelvis illegale indvandrere, men også Amerikas oprindelige folk, afrikansk-amerikanere og alle de andre grupper, som Trump løbende har lagt for had i sin kampagne. Trump vælger helt bevidst ikke at tale om diversiteten i USA, landets racemæssige og religiøse forskelligheder anerkendes ikke.

Det er folket somen samlet størrelse, han taler frem. Folket som ét. Det er i den forstand, at Amerika er større og inkluderer mere end de faktiske kroppe i USA. Mere, fordi det netop er et sjæleligt eller symbolsk fællesskab, Trump italesætter, et fællesskab, der transcenderer de faktiske individer, der befinder sig i landet lige nu.

En mytisk nation eller et nationalt fællesskab, der selvfølgelig er forbundet til, men også adskilt fra og mere end nationalstaten USA, det geografiske og territoriale område og summen af de mennesker, der bor der i dag. ’Amerika’ er mere end USA, der blot er nationalstaten USA. ’Amerika’ er en spirituel størrelse, en mission, en skæbne. Og det er det, som Washington D.C. og den politiske elite ikke forstår, og som Trump vil rette op på. Det er dette fællesskab, han vil genrejse.

Det mytologiske ’Amerika’, som Trump fremmaner, har en slående parallel i den vesteuropæiske fascismes forestillede fællesskaber. Såvel den italienske fascisme som den tyske nazisme var karakteriseret af forestillingen om folkets enhed, opgaven var i begge tilfælde at genskabe en forestillet glorværdig national fortid, hvor henholdsvis Italien og den ariske race var herrer, og det nationale fællesskab var intakt. Folket var truet af udefrakommende trusler, der skulle synliggøres og siden fjernes. Parlamentarisk kaos, økonomisk krise og nye livsstile truede med at ødelægge nationen.

Trump er ikke hitler eller Mussolini, men der er klare paralleller i måden at italesætte det nationale fællesskab på. Det amerikanske folk, Trump taler om og taler frem, skaber i aktiv forstand, er et forenet folk, og Trumps mission er at samle folket, der er blevet splittet. Splittet af politiske uenigheder og udbyttet af en politisk elite, der er ligeglad med folket, ligeglade med ’Amerika’.

Nu skal det samles, nu skal det gives form. »Vi må beskytte vores grænser mod andres landes hærgen«. Trump beskriver Amerika som en krop, der skal beskyttes mod udefrakommende trusler.

En syg krop; Washington D.C. har tilladt fremmede magter at trænge ind i Amerika. Trump langer ud efter regeringen, USA’s Centralbank, Wall Street og den neoliberale globalisering ikke ulig Hitlers udfald mod den tyske monopolkapitalisme (som i øvrigt ikke afholdt Hitler fra at modtage økonomisk støtte fra den tyske kapitalistklasse.

En dobbelthed, vi også genfinder hos Trump, hvor modsætningen er endnu større, idet Trump selv er finansmand og ejer et multinationalt franchise-imperium med aflæggere i en lang række lande. Men som Hitler tordner Trump mod den globale kapitalisme og mod, hvad han omtaler som en svag politisk elite, der har ladet landet forfalde. Under valgkampen kaldte Trump de folkevalgte politikere for ’idioter’, de var ’stupide’ og endnu værre ’svage’. Modsætningen til de svage politikere er Trump selv, der iscenesætter sig som den stærke mand, der er hævet over den politiske verdens kompromiser og aftaler. Han kan beskytte Amerika.

»Dette amerikanske blodbad stopper lige her, og det stopper nu«. 20. januar 2017 er begyndelsen på noget nyt. Eller 20. januar er genkomsten af den rigtige nation, ’Amerika’, det autentiske folkefællesskabs kommen til sig selv takket være indsættelsen af Trump.

Kun han kan sikre Amerika og tage vare på nationen. I sin indsættelsestale og gennem hele valgkampen har Trump talt om sig selv som redningsmanden. Han kan gøre det muligt at vende tilbage til tidligere amerikansk storhed.

Med Trump som præsident vil USA tage det tilbage, som Washington D.C. har taget

Betoningen af behovet for en stærk leder er det andet fascistiske træk i Trumps indsættelsestale. Trump indtager rollen som overmenneske, der skal standse nedslagtningen af Amerika og gøre landet stort igen. Død bliver til genfødsel, kaos til orden takket være den stærke leder. Trump er tydeligvis en anden leder end Hitler og Mussolini. Der er ikke det samme militariserede udtryk over Trump. Svastikaen er blevet erstattet af baseballkasketten med teksten ’Gør Amerika stort igen’, og de disciplinerede tropper, der marcherer af sted, er afløst af hujende vælgere. Parti-insignierne er afløst af fankulturelle udtryk, der har mere at gøre med amerikansk fodbold end med militæret, men det er den samme fortælling om et truet nationalt fællesskab, der skal genrejses af den stærke leder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Talens mørke tonalitet og den opildnende retorik, Trump bruger, er i sig selv et udtryk for det usædvanlige. Trump er ikke som andre politikere. Han er en rigtig leder. Trump fremhæver igennem hele talen, det exceptionelle ved sig selv, ved at det er ham, der er USA’s nye præsident. USA’s befolkning vælger hvert fjerde år en ny præsident, men denne her gang er det noget helt særligt.

»Hvert fjerde år samles vi for at overdrage embedet. Dagens ceremoni har imidlertid en helt særlig betydning. For vi overdrager ikke bare magten fra én regering til en anden eller fra et parti til et andet. Vi overdrager magten fra Washington D.C. til jer, folket«. På den måde er de fremmødte og de, der stemte på Trump, deltagere i noget langt større. De er ikke bare borgere, de er ikke bare vælgere, de er en del af en historisk begivenhed. De er en del af en bevægelse, ’Amerika’, en mission, der skal genskabe amerikansk storhed, sikre, at USA igen bliver stærkt. Som Trump formulerer det: »Alle lytter til jer nu. Millioner og atter millioner blev en del af en historisk bevægelse, hvis mage verden aldrig har set før«. Det er lige dele løfte og trussel i Trumps udsagn.

Med Trump som præsident vil USA tage det tilbage, som Washington D.C. har taget, det som de mexicanske immigranter har taget, det som Kina har taget, det som Europa har taget, og det som IS har taget. Alle de fremmede, alle de, der ikke er en del af det nationale fællesskab, de har alle sammen medvirket til og beriget sig på USA’s nedgang, men nu rejser USA sig igen og gør sig klar til kamp, nu er det slut.

Det er en genfødsel, vi har med at gøre. »Handlingens time er kommet«.

Trumps tale er et eksempel på en fascistisk historie om storhed-forfald-genfødsel, hvor Trump redder det nationale fællesskab og udpeger synderne. Igen og igen udpeger Trump, hvem der er skurkene. Regeringen, men især indvandrerne, kineserne, muslimer, alle er de skyldige og vil få med Trump at bestille.

Derfor er det så vigtigt for Trump at komme i gang og indføre indrejseforbud og forsøge at få bygget en mur på grænsen til Mexico. Racisme er en vigtig ingrediens i Trumps politik, den gør det muligt at give nogen skylden og forklare nedgangen. Løftet om genfødsel er bundet op på muligheden for eksklusion.

Analysen af trumps egne udsagn er rigtig vigtig. Men når vi taler om Trump som fascisme, så er det også relevant at foretage en strukturel analyse, altså undersøge, hvilken situation der gør, at fascismen fremstår som en politisk løsning.

Hvis vi siger, fascisme er en politik, der tager form af en aggressiv nationalisme, der skal bekæmpe truende udefrakommende forskelle, at den er en suspendering af såkaldt demokratiske diskussioner og forhandlinger til fordel for en autoritær stat, så er spørgsmålet, hvilken krise gør denne form for politik mulig? Hvornår fremstår denne kombination af eksplicit politisk vold og myter om nationen tiltrækkende og/eller nødvendig? Spørgsmålet, vi skal stille os selv, er, står vi over for en fascisme-producerende krise?

Hvis vi ser på perioderne 1917 til 1922 og 1930 til 1933 i Europa, så kan vi observere tre sammenvævede processer: 1) der sker et økonomisk sammenbrud, 2) der får det politiske system til at bryde sammen, 3) og derfor mister befolkningerne tilliden til det politiske system.

Udgangspunktet er altså en økonomisk og en politisk krise. Og det er jo situationen i dag. I USA, men også i Europa, hvor mange parlamenter er i en tilstand af lammelse, det er tilfældet i Storbritannien, Spanien, Italien, Frankrig, Belgien.

Fascisme er en indbygget dimension i det nationale demokrati

Finanskrisen har slået dem ud af kurs. De politiske institutioner er i krise, og i den situation har demagogiske nationalismer det som fisk i vandet. I denne situation af skærpet politisk og økonomisk krise bliver fascisme en nødstedt kapitalismes kriseløsningsmodel.

Forskellen mellem dengang og i dag er selvfølgelig Første Verdenskrig, der er ikke nogen total krig, på baggrund af hvilken de politiske institutioner bryder sammen.

Der er heller ikke nogen egentlig international revolutionær bevægelse, som der var i 1917. Men der er en masse protestbevægelser, der er på nippet til at genopdage en sammenhængende kritik af den kapitalistiske produktionsmåde og dens praktiske ophævelse. De arabiske revolter og den europæiske og nordamerikanske pladsbesættelsesbevægelse og den afrikansk-amerikanske modstand er alle brud med næsten 40 års afpolitisering og udgør begyndelsen til et brud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Konfronteret med Trump er det vigtigt ikke at forfalde til en let kritik, hvor vi blot modstiller Trump og før-Trump, fascisme og demokrati. Fascisme er ikke det modsatte af demokrati, fascisme opstår altid i demokratier, når disse er truet og føler et behov for at stramme op og skabe orden eller genskabe en orden. Fascismen er således ikke en anomali, men en mulighed i nationaldemokratiet. Når demokratiet som politisk styreform er indlejret i nationalstaten, er der altid en risiko for, at nationaldemokratiet lukker sig om sig selv og vil beskytte sine borgere på bekostning af, hvad der opfattes som udefrakommende trusler, der ikke hører hjemme i det nationale hjem.

Fascisme er en indbygget dimension i det nationale demokrati. Og Hitler og Mussolini opløste ikke bare nationaldemokratiet, de underminerede det indefra ved at gøre det ude af stand til at fungere effektivt, hvorved vejen blev banet for den stærke mand, der skulle rydde op og udstikke en retning.

Trump har ikke brug for paramilitær i gaderne. Tea Party-bevægelsen og Alt-right skal nok sørge for at skabe lovgivningsmæssigt kaos og underminere den eksisterende politiske autoritet og skabe behovet for en anden autoritet, en autentisk amerikansk autoritet, nemlig Trump.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce