Debat

Landbrug & Fødevarer: Lyt ikke til skræmmekampagnerne. Du kan roligt putte kød på tallerkenen

Dansk kød er smagfuldt, klimavenligt og ressource-effektivt produceret og giver os vigtige proteiner, vitaminer og mineraler.

Debat

Kød er en fast forankret del af danskernes måltidskultur. Det gælder ved højtiderne, ved festlige lejligheder og i danske familiers travle hverdag. Kun meget få danskere – omkring 2 procent ifølge DTU Fødevareinstituttets undersøgelser – spiser ikke kød. Undersøgelsen viser også, at forskellige typer af kød, gris, okse, fjerkræ og kalv indgår i de hyppigst spiste varme aftensmåltider for alle undersøgte aldersgrupper.

Det er positivt. Landbrug & Fødevarers undersøgelser viser, at danske forbrugere forbinder kød med nydelse og god smag, og de opfatter kød som en god kilde til protein. Det gør de ret i. Kød indeholder nemlig protein af høj kvalitet og giver alle de livsnødvendige aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne.

Proteiner i maden er ikke kun vigtige for opbygning af muskler, men også for opbygning af andre væv, f.eks. i de indre organer, hud, hår, negle og knogler samt for funktioner i forbindelse med bl.a. hormoner og optimal immunfunktion. Får den enkelte ikke dækket sit behov for protein, fungerer opbygning af væv, immunrespons og hormonsignaler ikke, som de skal.

Det kræver stor viden om fødevarer og omhu at erstatte kød med andre fødevarer for at få optimal ernæring og den rigtige sammensætning af en lødig kost med meget lidt eller ingen animalske kilder. Bidraget fra kød kan godt erstattes af andre næringskilder, men det kræver ændrede vaner, større fokus på korrekt sammensætning af maden, større fokus på planlægning af indkøb, indkøb af større mængder og formentlig et større tidsforbrug på tilberedning. Det er den enkeltes valg, om man vil, men jeg fornemmer, at mange i forvejen har travlt i deres hverdag med indkøb.

»Jamen, danskerne spiser jo alt for meget kød i dag«, tænker nogen formentlig. Den påstand har haft stor ørenlyd de seneste år, men det er som minimum en sandhed med modifikationer. Samlet set ligger danskernes indtag af fersk rødt kød således på linje med den anbefalede mængde i de officielle kostråd.

Som alle andre gennemsnit udgøres dette dog af enkelte grupper, der spiser mere kød end anbefalet, samt af grupper, der spiser meget lidt kød. Fra både forsknings- og myndighedsside – f.eks. Københavns Universitet og Fødevarestyrelsen – er der endda stigende fokus på, at grupper af især kvinder i den fertile alder og danskere over 65 kan have gavn af at spise mere kød med henblik på at indtage mere jern, protein og D-vitamin.

I et klimaperspektiv bør det være o.k. at spise dansk kød

»Men kødindtaget er jo et kæmpestort problem for klimaet«, kunne være den næste tanke. Det er også en påstand, der kræver flere nuancer, end der typisk tillades i den offentlige debat. For det første giver det ikke mening at sammenligne drivhusgasudledninger kilo til kilo på tværs af forskellige fødevarer, hvor energi- og proteintætheden varierer betydeligt. Der kræves f.eks. 1.400 gram grønne bønner for at få den samme proteinmængde som ved 125 gram kotelet af gris, mens CO-udledningen vil være stort set den samme. Det kan også tages i betragtning, at forbrugernes madspild dokumenterbart er lavere for animalske produkter end vegetabilske, og at en dækkende, varieret vegetabilsk kost kan kræve flere importerede fødevarer.

Hertil kommer den store forskel på udledningerne fra forskellige produktioner. De produkter, der typisk spises i Danmark, er generelt kendetegnet ved meget lave klimabidrag. Eksempelvis er ca. 63 procent af det oksekød, der spises i Danmark, hakket oksekød, hvoraf langt størstedelen (af det dansk producerede kød) kommer fra køer, der har givet mælk hele deres liv.

I nogle tilfælde kan oksekødet vel nærmest betragtes som en sidegevinst fra mælkeproduktionen, der heldigvis også kan nyttiggøres i forbrugerens middagsret. Én enkelt ko kan i sin levetid levere 23.750 kg mælk, 250 kg kød, 250 kg biprodukt og 40 kg hud, der anvendes til at producere læder. Der er altså en usædvanlig ressourceeffektiv produktion bag, når danskerne sætter deres kødsovs eller lasagne på bordet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udledningen fra dansk oksekødsproduktion er blandt verdens laveste. En undersøgelse fra Wageningen Universitet i Nederlandene viser, at udledningen pr. kg produceret oksekød i Danmark er den næstlaveste i Europa (J.P. Lesschen et al., 2011). Aarhus Universitet har beregnet den gennemsnitlige drivhusgasudledning i hele produktionskædens livscyklus for hakket dansk oksekød til ca. 10-12 kg CO pr. kg kød. Med et gennemsnitligt forbrug for hver dansker på 7,2 kg hakket oksekød om året udleder hver dansker altså ca. 80 kg CO om året på baggrund af deres forbrug af hakket oksekød.

Hvis dette lyder af meget og som et oplagt beskatningsobjekt, så kan man i øjeblikket købe udledningstilladelsen til 80 kg CO på EU’s CO-kvotemarked formedelst 3,50 kr. For en familie på fire kan det med lidt afrunding opad blive til oksekødsrelateret CO-udledning for en hel rund tyver om året.

Når danskerne sætter sig ved bordet og lægger kød på tallerkenerne, er det altså nogle af verdens mest klimavenlige produkter af deres art, der fortæres. Det er også produkter, vi kan være meget stolte af at eksportere til vores naboer og resten af verden. Vores viden og teknologi er i høj kurs.

Vil det så sige, at den hellige gral er velforvaret, og at man slet ikke behøver at tænke på, hvad man fylder sig med? Nej, sådan spiller klaveret selvfølgelig ikke. Det er vigtigt, hvad vi spiser. Som dansker, mor og repræsentant for fødevareerhvervet ville jeg faktisk blive meget glad, hvis vi kunne få sat langt større fokus på ernæring, på maden og på måltidet. Debat, madkendskab og omtanke er essentielle elementer for en moderne, oplyst forbrugerstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk kød er smagfuldt, klimavenligt og ressourceeffektivt produceret og bidrager til forsyningen af proteiner, vitaminer og mineraler. I et klimaperspektiv bør det således være o.k. at spise dansk kød. I et klimaperspektiv vil det selvsagt også være på sin plads at fokusere på, hvor meget vi hver især samlet spiser, og på at erstatte eller neddrosle forbruget af alle de produkter, der ikke bidrager med konstruktive næringsstoffer, som f.eks. chokolade, slik og chips.

Klimafortalere plejer at sige, at den grønneste energi er den, der ikke bruges. Måske kan det tilsvarende konkluderes, at de mindst bæredygtige kalorier er dem, der indtages helt unødvendigt, og at det mest klimavenlige kostråd derfor er at sige ’nej tak’ til dem lidt oftere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce