Debat

Med fribillet til paradis: Tak Danmark, fordi en enlig mor med seks børn kan spare op til et hus i Rødovre ved at arbejde som rengøringsassistent

Det danske velværdssystem har gjort det muligt for mig som tidligere flygtningebarn at stå med en universitetseksamen i hånden som 25-årig.

Debat
FOR ABONNENTER

En sensommerdag i 1999 meddelte min mor, at vi skulle flytte til Danmark. Selv om jeg ikke forstod en dyt af, hvad Danmark, monarki og flyvemaskiner betød, husker jeg tydeligt, at jeg havde en følelse af lettelse. En lettelse over, at vi endelig skulle væk fra elendigheden, krigen, undertrykkelse og utrygheden. Opkaldet fra Danmark var vores fribillet til paradiset.

Selv om forestillingen om paradis ikke stemte helt overens med de grå københavnske gader, var det ikke mindre mirakuløst, da Danmark tog imod mig og min familie med åbne arme.

Mirakler forekom der ikke færre af fremover. Tværtimod gav den danske velfærdsmodel den analfabetiske, afghanske kvinde med seks børn friheden til at løsrive sig fra sit psykisk belastede ægteskab og muligheden for at selvstændiggøre sig. Ligesom det krævede otte års hårdt arbejde at købe eget hus i Rødovre, krævede det et ligeså robust velfærdssystem, før drømmen blev til virkelighed.

Uden det danske velfærdssystem havde hverken min mor eller jeg stået her i dag. To selvstændige kvinder. En alenemor, der har formået at købe hus for de penge, hun tjente som rengøringsassistent, trods de barske omstændigheder. Og en datter, der formåede at klare sig igennem uddannelsessystemet trods vanskelighederne. Alt dette takket være Danmark.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce